DR-guide til valg af ord vækker politisk vrede

En liste over ord, DR’s medarbejdere skal bruge med forsigtighed, har skabt vrede i DF, der sammenligner med ”Sovjet-Pravda”. ”Det vigtigste er, at vores journalister tager bevidste sprogvalg og ikke bare bevidstløst følger sprogbrugen i nyhedsudviklingen,” siger DR’s sprogredaktør
  • Lone Kröning Mogensen / DR
    DR's sprogredaktør, Martin Kristiansen, er klar over, at han med en liste med ord, man skal overveje brugen af, stikker hånden i en hvepserede.
02.05.2018 · 16:39

Der skal skrues ned for nedladende ord som ’fagbosser’, ’bykonger’ og formuleringer som ’ude i de små hjem’. Og så hedder det ikke eskimo, men inuit, og en fange i et fængsel hedder en indsat.

Medarbejderne i DR har fået en liste over ’tendensord’, som de skal bruge med omtanke eller helt undlade at bruge. Listen blev offentliggjort 1. maj, og den har allerede sat sindene i kog.

”Hvad bilder de sig ind!” skrev DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, natten til onsdag på Twitter som reaktion på, at ordlisten også indeholder ordet ’danskerne’, hvilket ifølge listen ofte får en generaliserende og udflydende betydning, hvorfor medarbejderne anbefales at finde mere præcise betegnelser.

Thulesen Dahl harcelerer over DR’s problematisering af ordet, ”som vi åbenbart ikke må bruge mere fordi det er generaliserende!”, skriver han.

Hans partifælle Erik Høgh-Sørensen, der er regionsrådsmedlem i Nordjylland, hæfter sig også ved, at ordet ’ghetto’ er på listen over ord, som DR-medarbejdere skal bruge med opmærksomhed.

”Fremover bliver det svært for DR at fortælle, når danskerne behandles dårligt af ghetto-beboere ... I så fald vil DR (igen) minde om Sovjet-Pravda,” skriver han.

Handler om præcision

Men DF-medlemmerne skal være velkomne til at sige ’danskerne’, så meget de vil, og DR’s journalister må også gerne bruge ordet. Det fastslår Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR, der står bag den nye sproglige stilguide, som listen over tendensord er en del af.

”Alle kan bruge ordet ’danskerne’, også i DR. Det handler om sproglig præcision. Hvis vi har en artikel om arbejdstid, hvor der står: Danskerne er blandt de flittigste i Europa, så er det helt fint. Men sidste år på denne tid havde vi overskriften: Danskerne går amok i sakura-selfies, som handlede om de japanske kirsebærtræer på Bispebjerg Kirkegård. Og her føler borgerne sig i andre steder af landet nok ikke dækket ind,” forklarer Martin Kristiansen.

Almindeligt i udlandet

Han fortæller, at listen først og fremmest skal gøre opmærksom på ord, der har udviklet sig til klichéer og upræcise sprogudtryk. Listen, som seer- og lytterredaktør Jesper Termansen efterlyste allerede for to år siden, er lavet med inspiration fra medier som BBC og Washington Post, som ifølge Martin Kristiansen har haft den slags i mange år.

”Stilguiden kommer til at være et opslagsværk, der ligger på redaktionerne, og der bliver adgang til den på dr.dk. Og så regner vi med at lave korrektioner hen ad vejen, da der hele tiden opstår nye sproglige problemstillinger, og folk skriver en mail til mig og spørger: Hvad kalder vi det her?” siger Martin Kristiansen.

Ikke alle borgmestre er bykonger

I bruger ofte formuleringen ’vi anbefaler’ på jeres liste. Betyder det, at man skal gøre, som I foreslår, eller må man selv bestemme?

”Man vil altid kunne finde eksempler, hvor det giver mening ikke at følge vores anbefalinger. Så det må være redaktionerne selv, der står på mål for sproget.  Men jeg håber, anbefalingerne virker så velresearchede, at folk vil følge dem. Det vigtigste er, at vores journalister tager bevidste sprogvalg og ikke bare bevidstløst følger sprogbrugen i nyhedsstrømmen.”

I anbefaler, at man ikke bruger et ord som ’bykonge’, fordi det er negativt ladet. Men er det ikke netop den slags ord, der gør en artikel levende og sjov at læse?

”Det er ikke sådan, at man aldrig må bruge det. Men sidste gang, der var kommunalvalg, blev det sådan, at fik man et absolut flertal i byrådet, så var man næsten per automatik bykonge. Det er ikke intentionen, at sproget ikke skal være sjovt, men mange ord på listen har en tendens til at være klichéer, hvor det i virkeligheden ville være sjovere at finde et nyt ord.”

Citater går fri

Ord som rullestol, eskimo og fængselsfanger bruges jo stadig i dagligsproget. Risikerer I ikke at fjerne det folkelige islæt i DR’s sprogbrug?

”Den fare kan der selvfølgelig være, og der kan sagtens ligge gode intentioner bag de ord, man bruger. Vi skriver bare: I skal overveje, at nogle kan opfatte det på en anden måde. I DR skal vi på en eller anden måde have et rum, hvor alle føler sig velkomne. Altså undgå, at sproget måske tager fokus fra en ellers vigtig og relevant historie.”

I kritisk journalistik kan man sjældent gøre alle parter glade, det gælder vel også for valget af ord?

”Man kan næppe sige, at de øvrige medier, der har den slags lister, ikke bedriver kritisk journalistik, så den modstilling holder ikke. Man kan sagtens lave kritisk journalistik med et fair og afbalanceret sprog. Jeg mener hverken, det står i modsætning til levende sprog eller kritisk journalistik,” siger Martin Kristiansen, der også lægger vægt på, at der stadig er helt fri ret til at citere kilder for de ord, de bruger.

Hvepserede

Journalisten har tidligere skrevet om ’newspeak’ – når ord og sprog konstrueres med det formål at plante holdninger hos folk. Et eksempel er ordet ’ældrebyrde’, som DR også har på listen, som blev introduceret af Finansministeriet i 1995.

Den slags ord skal DR’s journalister også passe på, mener Martin Kristiansen.

”Nogle prøver at plante bestemte ord, og det skal man være lige så opmærksom på som indholdsmæssige former for spin. Men jeg ved godt, at det ikke er nemme valg, man sidder med på nyhedsredaktionerne, når man skal vælge ord til og fra,” siger han.

Frygter du, at I med denne liste har stukket hånden i en hvepserede?

”Ja, det undgår man ikke. Sprog handler om identitet, og det er ikke en nem diskussion at tage. Men jeg synes, den er væsentlig. I de her år, hvor man taler om en troværdighedskrise i forhold til fake news og spin, er vi nødt til at tage de her diskussioner løbende, selv om de ikke er nemme.”

Kommentar

02/05/2018 - 19:07

Steen Voigt

Fremragende, DR.

02/05/2018 - 19:51

Niels R. Hansen

Det er pragtfuldt, at DR gør noget for at undgå sprogligt armod og for at holde sproget på sporet. Gid det også kommer til at gælde for P3.

03/05/2018 - 10:01

Henrik Lind Jørgensen

DR baner da vejen for robotjournalistik, for med disse guides bliver menneskerne da sat i anden række. For nogle år siden blev musikvalget centraliseret, og sproget får åbenbart med samme form. Det lugter lidt af en sprogredaktør, der har nogle timer i overskud. Jeg er ikke uenig i, at sproget skal holdes i ørene, men hvorfor kan det ikke bare gøres lokalt og regionalt? Hvorfor denne centralisering. På Radio24syv siger de ofte "ovre i Jylland", hvilket jeg studser over, men jeg tror faktisk, jeg med en mail til redaktionen kunne skabe lige så stor opmærksomhed om det, som en sprogredaktør ville have, hvis Radio24syv havde sådan en. Hvad stationen måske har. Eller også er det bare en chef, der har det som skråstregsfunktion. Nu har jeg ikke lige haft tid til at skimme alle 150 sider igennem, men jeg håber da, at udtrykket "tænke" i det mindste er kommet på listens skammekrog, for det ord har DR-ansatte fået på hjernen. Det har deres kilder også, men sprogredaktøren vil trods alt nok ikke redigere kildernes udtryk. Central sprogguide er måske godt, men lokal og regional eftertanke og fornuft må da være bedre. Tænker jeg. Som en af danskerne.

03/05/2018 - 12:14

Jens Yde

Modsat den opfattelse, som medierne har givet os gennem dækningen af denne sag, synes sprogrøgterens pegefinger at være en opfordring til journalister om, at de skal udvise almindelig varsom omgang med ord.

Uddrag af DR's Stilguide:
Følgende betegnelser er diagnoser og skal ikke bruges i flæng:
• ’psykopat’, ’debil’, ’kleptoman’, ’pyroman’ osv.
• Stater ’henretter’; terrorgrupper ’dræber’ eller ’myrder’.
• Der er også forskel på ’ghetto’ og ’belastet boligområde’; og på ’snigskytte’ og ’skarpskytte’.
• ’Folkemord’ er et juridisk begreb, det er ’krigsforbrydelse’ også. Det er også i den betydning, de skal bruges.

Længe havde vi ikke ghettoer i Danmark.

Uddrag af Aalborg Stiftstidende 10. august 1847: I hver "Judengasse" og "Ghetto" i Europa ville medlemmer af denne forfulgte slægt føle, at deres lænker allerede er løsnede og at den time er forhånden, da de sidste levninger af en skammelig og barbarisk uretfærdighed ville tilfalde historien.

Men der sker som bekendt en "udvikling", en ændring i sproget.

På min årgang på Journalisthøjskolen gik en ung pige, Anne Dorte Michelsen, som fik praktikjob på Ekstra Bladet. 35 år senere var hun aftes i studiet på DR-tv og sang om blowjob, et ord der ikke var kendt på dansk i firserne. Ville DR's sprogredaktør Martin Kristiansen her gå ind og bede om en mere præcis betegnelse?



03/05/2018 - 15:34

Anne Sofie Feld

Jeg er meget glad for, at Martin Kristiansen sætter newspeak på dagsordenen. Alt for ofte bliver et ord, der er opfundet til at tjene et bestemt politisk formål, brugt ukritisk af journalister.

En del af at bedrive kritisk journalistik er også at holde sit sprog fri for politikernes newspeak.

03/05/2018 - 16:24

Henrik Dalgaard

Kvalmende stasi-saftigt.
Desværre er man ikke det mindste overrasket. Gad vidst, hvad der er af skjulte ordrer i DR.

03/05/2018 - 18:28

Monica Krog-Meyer

Det er godt nok interessant at nogle af mine journalistkolleger kan få deres pis så meget i kog, at de kan have noget imod en opfordring til at være bevidst om, hvordan man bruger sit sprog!!!
Når sprogredaktøren, hvis job det er at holde øje med medarbejdernes sprog (det er ikke fordi han har nogle timer til overs, det ER hans job det her) omsider kommer på banen og er konkret med en liste over ord, hvor man falder i klichegryden, så er det også galt.
Samtidig sidder der masser af lyttere rundt omkring i landet, der jamrer over st sproget maltrakteres i radio og tv.
Når der ikke er forbud, er det jo for faen ikke stasi-saftigt, som en skriver. Ærgerligt, for det er et vrkelig godt ord, kreativt og meget billeddannende, men det er helt i skoven at bruge det om sprogredaktørens gode tiltag.
Tak for tiltaget, og tak fordi ALLE kan læse det. DR er ikke bare service, det er jo Public Service

03/05/2018 - 19:05

Tom Vilmer Paamand

Guiderne er fint belærende, men stiller oftest lidt for åbne spørgsmål uden klare svar. Nogle få steder dikterer guiden dog: "En stat, der begår drab på sine indbyggere med hjemmel i statens love, henretter. Hvad enten lovene er sympatiske eller ej. Militser, terrorbevægelser og andre ikke-statslige grupper henretter ikke, de derimod dræber, myrder eller slår ihjel".

En pudsig skelnen, at diverse slyngelstaters massedrab tilstræbt neutralt skal benævnes "henrettelser". Men når de mere uautoriserede slyngler "dræber", anbefales underligt nok også ordet "myrde". På trods af at DRs eget Sprogbrev i 1989 mere passende observerede, at "man ved at bruge mord og myrde i en vis forstand tager stilling til skyldsspørgsmålet. De bedste ord i disse uhyggelige forbindelser er dræbe og drab. De er præcise, saglige og neutrale."

04/05/2018 - 00:30

Ulrik Gutt-Nielsen

Jeg synes det problematiske er at man igen bruger licensbetalernes penge (snart skatteydernes penge) til at have en person, "hvis job det er at holde øje med medarbejdernes sprog (det er ikke fordi han har nogle timer til overs, det ER hans job det her)". Den stilling burde være overflødig i DR. Man kunne have lidt færre og bedre journalister, der af egen kraft og evner - evt. assisteret af egne redaktører i det daglige - undgik klicheer og fejl og newspeak. Det er fordi man har for travlt, eller er for sjusket, at de problematiske ord benyttes. Det kan også være fordi den pågældende journalist ikke ved hvad ordet helt betyder. Nu har DR samtidigt givet sine modstandere endnu mere ammunition.

04/05/2018 - 00:42

David Jessen

Samtlige New public Newspeak ord må på listen. Brug de rigtige betegnelser, og put dem i undertekster når især politikere taler.
Modernisering = nedskæring
Ministerium for offentlig innovation = ministerium for offentlig nedskæring
Kvalitetsreform = nedskæringsreform
Effektivisering = nedskæring
Omprioriteringsbidrag = nedprioriteringsbidrag
Det kan jo ikke passe at.. = Det passer jo ikke at
Integrationministerium = udvisningsministerium
Osv...

04/05/2018 - 09:11

Sascha Faxe

Respekt for at DR vil skabe præcision da det netop forebygger stigmatisering og fordrejning. En sådan sprogbevågenhed ville kunne give en mere sober tone mange steder i det offentlige rum.

04/05/2018 - 09:24

Allan Hilton Andersen

Jeg leder forgæves efter udtrykket 'at stå på mål' for. :-)

04/05/2018 - 14:57

Frands Frydendal

Jeg synes ikke at den givne vejledning i at tænke sig om vedr. sproget forekommer særligt velovervejet. Problemet med at skrive "danskerne går amok i Sakura-selfies" er ikke at bruge ordet dansker(e), men at bruge det i bestemt form: Danskerne, fordi det er nærliggende at læse det som alle danskerne. Det er jo den eneste måde, at danskerne er mere bestemt end danskere. At relativt få danskere går amok i sakura-selfies er sandt, men mindre opsigtsvækkende. At danskerne går amok er opsigtsvækkende, men ikke sandt. Det er typisk dårligt sprog - akkurat, som når en meningsmåling har fastslået et nogle danskere mener et eller andet, og en journalist overdriver det og siger at danskerne mener noget bestemt. Der er rigtig meget brug for, at danskerne begynder at beskytte deres sprog mod for fald - og her mener jeg alle danskere. Dermed også de mange, der taler godt dansk, men stiltiende finder sig i at andre danskere forfladiger sproget, bruger det tankeløst, eller som lader engelske ord overtage funktionen fra danske ord. Det er således glimrende, at DR tager skridt til en bedre sprogpolitik; det tagne skridt er bare alt for forsigtigt og langt fra velovervejet nok.

04/05/2018 - 16:57

Steen Voigt

Jeg har ikke læst guiden, men priser alene initiativet. Ordet 'kvalitetstillæg' bør på listen. Det dækker tilsyneladende blot over højere billetpriser og bøvl for brugerne af den københavnske Metro, jf. pol.dk. I mine øjne et godt eksempel på, hvad både sprogmennesker udtænker og udsættes for.

05/05/2018 - 12:40

Niels Poulsen

Og så er der de enkelte ord: halø (halvø), indsladet (indslaget). Det ville være dejligt, at få rettet op på udtalen. Det er sproglig dovenskab at sige halø.

08/05/2018 - 09:38

Luise Hemmer Pihl

Hvad med det almindelige japperi? Det er ofte vanskeligt at opfatte navnene på de personer, der optræder i radioen, hvis man ikke i forvejen ved, hvem de er, eller hvad de hedder. Og i visse radioprogrammer (værst er nok
"Klog på sprog"),snakkes der i munden på hinanden, så lytterne ikke har en kinamands chance for at blive klogere.

Seneste jobopslag

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationskonsulent

Bibliotekarforbundet
Ansøgningsfrist: 06.08

Information søger redaktionssekretær

Information A/S
Ansøgningsfrist: 15.08

Kommunikationschef

Fondenes Videnscenter
Ansøgningsfrist: 14.08

IHS søger marketingmedarbejder

IHS
Ansøgningsfrist: 09.08

Kommunikationskonsulent til Furesø Kommune

Furesø Kommune
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Kommunikationskonsulent søges til Danske Skoleelever

Danske Skoleelever
Ansøgningsfrist: 31.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 15.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Mellemøstkorrespondent

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikations- og PA-chef

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 08.08

8 Kreative og fleksible journalister

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.07

Landsforeningen LEV søger kommunikationsmedarbejder

Landsforeningen LEV
Ansøgningsfrist: 15.08

Direktør for kommunikation og indsamling

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 20.07

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Kommunikationsmedarbejder

Den Danske Scenekunstskole
Ansøgningsfrist: 12.08

DJ KOMMUNIKATION søger studentermedhjælper

DJ kommunikation
Ansøgningsfrist: 05.08

Radio24syv søger reporter til Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationschef til Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 05.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08

Strategisk kommunikationskonsulent til Ledelsessekretariatet

Syddjurs kommune
Ansøgningsfrist: 08.08

Mungo Park søger kommunikationschef

Mungo Park
Ansøgningsfrist: 09.08

Journalist med en skarp pen og næse for nyheder

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 07.08

Programredaktør til operaen

Det Kongelige Teater
Ansøgningsfrist: 30.07

Er du Odense Teaters nye multimediehaj?

Odense Teater
Ansøgningsfrist: 23.07

Journalist til Medicinrådet

Medicinrådet
Ansøgningsfrist: 07.08

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 29.07

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08