DR skal spare 161 millioner kroner om året de næste fire år. 170-200 stillinger skal nedlægges. Sådan lyder det blandt andet i udspillet til en spareplan, som DR’s ledelse har fremlagt. Bestyrelsen har godkendt spareplanen i torsdags.
DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, fastslår over for Journalisten, at det ikke vil være muligt at gennemføre spareplanen uden fyringer. Men hun mener ikke, at nedskæringerne vil betyde dårligere journalistik fra DR.
»Vi har haft øje for at genere seere, lyttere og brugere mindst muligt. Derfor har vi haft fokus på, at der skal være færrest mulige programbesparelser og færrest mulige afskedigelser. Vi vil fortsat sikre public service af høj kvalitet for brugerne,« siger hun.
106 mio. er krav fra politikerne
Den massive besparelse rummer tre led, forklarer Maria Rørbye Rønn. Hun fortæller, at den nye medieaftale, som politikerne har lavet, vil koste 106 mio. kr. årligt. Heraf er 75 mio. kr. den nedlagte erhvervslicens, og resten er udgifter til de nye tiltag – fx bedre indhold til børn og unge – som politikerne kræver af DR.
Oveni kommer så en årlig sparekniv på 55 mio. kr. – penge, der skal spares, så de kan bruges på andre ting i DR. Det gælder dels øgede driftsomkostninger, dels nye satsninger.
»Der er øgede driftsudgifter, når vi skal være på flere platforme. Vi skal fortsat sende radio og tv på den måde, vi altid har gjort. Du kan tænde dit tv-apparat og se vores programmer i flow. Men samtidig er DR på nettet og skal tilbyde vores programmer på nye måder, hvis vi stadig skal være relevante for danskerne.«
Hun tilføjer, at der er en anden forretningsmodel på nettet, end DR har på flow-tv og -radio.
»På nettet koster det per bruger, der ser vores programmer. På broadcast er det samme udgift, uanset hvor mange der følger med. Derfor skal vi investere nogle penge i de nye platforme, hvor vi får flere og flere brugere.«
DR ville spare 55 mio. uanset
Maria Rørbye Rønn understreger, at DR alligevel ville have sparet de 55 mio. kr., hvis politikerne ikke havde vedtaget den nye medieaftale.
»Ja, vi ville stadig omprioritere de 55 mio. kr. for at dække de øgede omkostninger til drift og lave nye tilbud til danskerne på de nye platforme. Det er fuldstændigt afgørende for, at public service kan forblive stærkt og udfordrende for den danske befolkning.«
Hvad er det for eksempel?
»Det handler for eksempel om nye tiltag for børn og unge, og vi vil også tænke på, hvordan vi kan debattere med befolkningen på sociale medier på nye måder. Det har vist sig i de debatter, der var op til medieaftalen, at DR har politisk opbakning til at sikre, at public service er relevant for danskerne i fremtiden. Det skal vi udnytte.«
Afviser færre penge til journalistik
I skal nedlægge 170-200 stillinger. Selv om I omprioriterer en del af besparelsen, får DR så ikke færre penge til journalistik?
»Nej. Langt hovedparten af de her besparelser bliver hentet på effektiviseringer i DR. Det er ikke programbesparelser. Det meste af den finansiering, medieaftalen kræver, er fundet ved effektiviseringer. Jeg har selv slået stabsområder sammen og nedlagt en direktørstilling. Vi har ændret workflow i DR Nyheder, vi skal producere mere effektivt. Men man kan ikke sige, at der bliver mindre journalistik.«
Maria Rørbye Rønn peger på, at mange af de stillinger, der skal nedlægges, forventes at ramme administrativt snarere end journalistisk.
»Der er nogle programbesparelser, men det er absolut i mindre skala. Det er en del af formålet, at vi vil genere seere, lyttere og brugere mindst muligt ved at skære på indholdet.«
Vil skære mange stillinger på administration
Hvordan kan man nedlægge 170-200 stillinger, uden at det fører til dårligere journalistik?
»Det kræver jo, at man gør tingene på en ny måde og gentænker de arbejdsprocesser, man har. En lang række af de effektiviseringer, der er foreslået i planen – og som genererer mange stillingsnedlæggelser – vil ikke genere programmerne.«
For eksempel hvilke?
»For eksempel administrative effektiviseringer. Men vi har også mange processer, der kan effektiviseres. Der sker meget i tv, fra du får en ide, til noget rammer skærmen. Kan vi gøre det mere effektivt og uden tidsspilde og for mange koordinerende led, så kan vi få en god effekt, uden at det påvirker indholdet i sidste ende.«
Men hvis man kunne det, hvorfor har I så ikke allerede gjort det for længe siden?
»Vi arbejder konstant med effektiviseringer i DR. Det har vi gjort, når man kigger bagud, og det kommer vi til at gøre fremadrettet – i al fremtid. Det er en konstant udfordring at blive ved at lave stærk public service i høj kvalitet til alle danskere med en økonomi, der er for nedadgående. Derfor arbejder vi seriøst med effektiviseringer.«
Ikke flere sparerunder – medmindre …
Både DJ og journalistformand i DR Anne Serlev er overraskede over, at antallet af stillinger er så højt. Kan du forstå det?
»Det er jo alvorligt. Dels er det mange penge, dels er det alvorligt med hver stilling, der nedlægges. Men vi har med denne plan sikret balance i økonomien på den lange bane. DR kan udvikle sig, og det er helt afgørende for, at public service kan forblive relevant for danskerne.«
Betyder det så, at der ikke kommer flere sparerunder de næste fire år?
»Jeg kan aldrig garantere noget, DR’s rammebetingelser kan ændre sig. Men vi har sikret, at alle kendte økonomiske udfordringer er indarbejdede,« siger Maria Rørbye Rønn.
Kan ikke undgå fyringer
Det er jo store beløb, vi arbejder med her. Kan du forestille dig, at DR kan gennemføre disse besparelser uden en eneste fyring?
»Nej, det kan jeg ikke. Det er ikke muligt med den økonomiske ramme, der er sat for os i medieaftalen, at vi kan tilpasse os uden afskedigelser. Det er ikke muligt at undgå.«
Nu er tallene overraskende høje. Sætter I dem lidt højere, så I har noget at forhandle med, når I og de faglige organisationer mødes?
»Nej, vi er fuldstændigt ærlige i den plan, der er lagt frem. Den baserer sig på grundige og seriøse analyser, både på hvad aftalen koster, og hvad vi har brug for i øgede driftsomkostninger. DR’s bestyrelse har godkendt planen. Der er overhovedet ingen intention om andet end at lægge den åbent frem, som vi også har gjort det i dag. Nu skal vi i dialog med de faglige organisationer. Vi har en fælles ambition om at minimere antallet af afskedigelser,« siger Maria Rørbye Rønn.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn mener åbenbart, at journalister kan skiftes ud med flere præster, prædikanter, og (dyrt, transmitterede) gudstjenester.
Det er den mest iøjnefaldende ændring, Marie Rørbye Rønn har stået for efter sin tiltrædelse som generaldirektør.
Hvem fanden har bedt om det ?