DR fyrer Reimer Bo

Efter massiv kritik af studievært og journalist Reimer Bo har DRs ledelse valgt at fjerne ham fra DRs nyhedsmagasin '21 Søndag'. Det sker med øjeblikkelig virkning.

Efter massiv kritik af studievært og journalist Reimer Bo har DRs ledelse valgt at fjerne ham fra DRs nyhedsmagasin '21 Søndag'. Det sker med øjeblikkelig virkning.

Ifølge DR Kultur kommer beslutningen i kølvandet på den opmærksomhed, der har været om værtens rolle i flere interview med kendte, dømte kriminelle – senest interviewet med den bedrageridømte Stein Bagger.

Reimer Bo, der har været Danmarks mest kendte studievært, er blevet mødt med både intern og ekstern kritik. Særligt det faktum, at Reimer Bo har tjent penge på at sælge et interview fra sit private firma til DR, alt imens han også fungerede som vært på 21 Søndag.

"Jeg har meget stor respekt for Reimer. Han er en knalddygtig journalist og har været en god mand for DR igennem rigtig mange år. Men vi var nået til et sted, hvor Reimers person kom til at skygge for de journalistiske historier i programmet – og det er en situation, som vi ikke kan leve med," udtaler DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, til DR Kultur.

Forleden fremkom DRs egen seerredaktør, Jacob Mollerup, i øvrigt med en usædvanlig kraftig kritik af forløbet med Reimer Bo.

»Det var en helt usædvanligt dårlig model, DR anvendte, da man indkøbte et eksklusivt interview med Stein Bagger fra en deltidsansat studieværts private produktionsselskab,« skrev Jacob Mollerup blandt andet i sin faste klumme på DR.dk.

Forinden havde DRs Nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, slået fast, at der ikke ville komme nye aftaler med Reimer Bo som den, der blev indgået i forbindelse med Stein Bagger-interviewet.

Men nu tager DR den fulde konsekvens og piller Reimer Bo øjeblikkeligt af 21 Søndag.

6 Kommentarer

jens stenfeldt
1. JUNI 2010
Helt efter bogen

Stakkels Ulrik Hågerup - og Reimar Bo.

Det må sørme været svært at begå sig i DR-koncernen, når der ikke er nogen, der ved, hvad der er op og ned, og hvad den ene hånd laver, mens den anden tror, det kører gnidningsfrit - og "efter bogen".

Sagen om fyringen af Reimar Bo er en klassisk historie om en "medarbejder", der anvender DR´s egne regler eller mangel derpå - slet og ret kotyme - for biindtægt/freelanceindtægt ved siden af den officielle medarbejderansættelse, deltid eller ej. Det er der tradition for i DR. At eksponerede medarbejdere kan bijobbe uden problemer med torværdigheden, mener DR-ledelsen. Eller gør den?

Tydeligt er det, at DR ikke har styr på sine aftaler - og heller ikke har en holdning, norm for, hvad man gør i sådanne tilfælde - bortset fra, at agere som de plejer: lave aftale med venner at huset. Det kan der være meget godt i, men det kan også være skidt.

Når så stakkels nyhedsdirektør ulrik Hågerup, der ikke har aftaler, overenskomster og andet ansættelsesstof som sit resortområde, og ej heller er informet om disse forhold, endsige gennem en erklæret politik, ja så skal det gå galt. Så skal Ulrik rydde op og får så tjansen som skarpretter overfor Reimar Bo - gad vide, om Hågerup gider rydde op i alle de aftaler, overenskomster etc. der hersker i DJ. Jeg tvivler.

Få nu ryddet op i det morads af aftaler og tag en stor beslutning om en holdningsnorm  til spørgsmålet om at bijobbe under ansættelse. Jeg er sikker på, at både Reimar Bo og Ulrik Hågerup vil komme med gode indspark, hvis de spørges som en art task force. Men at sætte dem til at rydde op efter års DR-slaphed og slendrian, er er nok forfejlet1

Her burde topledelsen have trådt i karakter for længe siden. Stakkels ulrik og reimar, de er nu udpeget som  klovne og i realiteten er de blevet ofre for DR-sygen, som vi har set den udspillet sig flere gange de senere år - mangel på beslutningskraft, ledelse og et ordentligt arbejdsgrundlag, der sikrer både medarbejdere og virksomhed fair og bæredygtige vilkår.

Og dybest set kan politikerne ikke blive ved med at vende det blinde øje til..........

 

 

Michael Bjørnbak Martensen
27. MAJ 2010
Re: DR fyrer Reimer Bo

Ærgerligt at en dygtig journalist skal igenem denne vridemaskine - tilbage til suppe-steg-og-is Danmark.

HULK.

Nels Sørensen
27. MAJ 2010
Re: DR fyrer Reimer Bo

"Men vi var nået til et sted, hvor Reimers person kom til at skygge for de journalistiske historier i programmet - og det er en situation, som vi ikke kan leve med."

Man kan så håbe, at det også betyder, at vi vil slippe for ham, som den åbenbart i egne og DRs øjne vigtigste person, i partileder-debatter m.m. fremover.

I øvrigt er det da snarere reglen end undtagelsen, at DR-journalisters "person" (læs: ego) overskygger det, de skal formidle. Og det synes cheferne ikke at have noget problem med at "leve med."

Jens Yde
27. MAJ 2010
Re: DR fyrer Reimer Bo

Der er åbenbart en muldvarp i Danmarks Radio. Hvem sladrede til B.T. om, at Reimer Bo Christensen, født i Thisted 7. juni 1950, gennem en snedig selskabskonstruktion hjalp sin arbejdsplads med at score solo-interviewet med Stein Bagger? Den slags metoder kan jo være nødvendige, for det er ikke let at få almindelige aftaler i stand med mængden af hel- og halvkriminelle krukker på Østsjælland. Stein Bagger er i øvrigt avlet af to DJ-medlemmer.

Så hvem var kilden til B.T.s historie? Var det en VKO-minister?

preben nyborg madsen
27. MAJ 2010
Re: DR fyrer Reimer Bo

Ledelsen har magten - og har her brugt den. Ganske om Løkke, der kan vende på en tallerken og få Pia til at spise af den, også selv om maden ikke ligefrem smager af det, hun sagde hun bedst kunne lide for kort tid siden.

For mig er det tydeligt, at det her enten var en fyreseddel til en fra ladelsen - eller rødkalven Reimer skulle ofres. Og måske har Reimer været for grådig eller for "smart" i sin udfordring af den ledelsesmæssige slendrian i DR?

Jeg er spændt på næste kapitel, som meget vel kan være, at DR skal betale bod til Reimer for kontraktbrud - og at Reimer så kapres af TV2 eller en anden konkurrende kanal. For ingen kan vel klantre manden for at have begået et scoop for næsen af 100vis af kolleger, som prøvede at få Sten Bagger i tale?

 

Flere