DR fortryder usløret video af krigsfange

I Genevekonventionen fremgår det tydeligt, at man ikke bør bringe billeder af krigsfanger i bestemte situationer

Fredag bragte ’Deadline’ et uverificeret klip, der efter sigende viste en russisk krigsfange, der via ukrainere var i telefonisk kontakt med sin mor hjemme i Rusland.

Klippet blev bragt i forbindelse med et indslag om, hvorvidt man som iagttager i Vesten kan stole på den slags videoer, eller om det er udtryk for en form for ønsketænkning fra Vestens side.

Nu fortryder ’Deadline’ dog, at man bragte klippet i den form:

”Vi skulle som minimum have sløret hans ansigt,” skriver ’Deadline’-chef Nikolai Thyssen til Journalisten.

I den tredje Genevekonvention fremgår det tydeligt i artikel 13, at krigsfanger skal beskyttes mod fornærmelser og offentlighedens nysgerrighed. Selv om Genevekonventionen er rettet mod stater, så burde ’Deadline’ have gjort de samme overvejelser, lyder det fra Nikolai Thyssen:

”Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant, som det hedder i Genevekonventionen, og det hensyn gælder også for repræsentationen af krigsfanger i medierne.”

Næppe en krigsforbrydelse

Tre eksperter i folkeret bekræfter også over for Journalisten, at den form for billeder af krigsfanger formentlig er et brud på den tredje Genevekonvention.

En af dem er Astrid Kjeldgaard-Pedersen, der er professor med særlige opgaver ved Københavns Universitet, hvor hun beskæftiger sig med folkeret. Netop billeder af krigsfanger er genstand for opmærksomhed i hendes seneste nyhedsbrev, da det ukrainske indenrigsministerium har oprettet en særlig hjemmeside med billeder af krigsfanger.

”Det beror på en vurdering af de enkelte billeder, om der i hvert konkret tilfælde er tale om en krænkelse af den humanitære folkeret. Der vil dog næppe være tale om krænkelser, som er så alvorlige, at de udgør krigsforbrydelser.”

Rettesnor i Søren og Eddy-sagen

De samme regler gælder ikke som udgangspunkt for medier, men tidligere er Genevekonventionen blevet brugt som rettesnor i sager mod medier.

Det skete blandt andet i 2016, hvor de to danske sømænd Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev tildelt erstatning på grund af Ekstra Bladets intense dækning. Her konstaterede man, at Ekstra Bladet gik for langt, fordi avisen bragte billeder og interviews af gidslerne, der blev til i fangenskab.

”Af samme årsag beskytter Genevekonventionen krigsfanger, ved blandt andet at forbyde interviews, idet det må formodes, at krigsfanger ikke taler frit,” skrev byretten i dens begrundelse.

Det er også de overvejelser, der har fået ’Deadline’-chef Nikolai Thyssen på andre tanker:

”Soldaten er umiddelbart omgivet af civile, og det fremstår som et næsten rørende øjeblik midt i krigens rædsler, men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at jeg ville have haft paraderne betydeligt længere oppe, hvis der havde været tale om en ukrainsk soldat i russisk fangenskab,” lyder det.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right