Journalistik tager som regel udgangspunkt i fakta, men i valgudsendelser på tv er der andre spilleregler på grund af et meget udbredt greb:

Prognoser.

Og omkring klokken 21.45 tabte mange seere kæben, da den første prognose trillede ind på skærmen på DR:

80 mandater til rød blok, 70 mandater til blå blok og en sand kongemagerrolle til Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, med 16 mandater.

Men problemet var bare, at DR’s første prognose skød syv mandater forbi målet på rød blok. 45 minutter senere justerede DR prognosen, så rød blok stod til 83 mandater. En time efter stod blokken til 86 mandater.

Og det var som bekendt stadig et mandat fra det endelige resultat, der natten til onsdag endte med 87 mandater til rød blok.

”Det er selvfølgelig en virkelig, virkelig ærgerlig fejl,” lyder det morgenen efter fra DR-chefredaktør Thomas Falbe, der også har beklaget i en artikel på DR.

Ifølge den forklaring skyldes fejlen, at valget faldt ud på en måde, der satte en helt særlig og sjælden matematisk undtagelse i spil. Det gjorde ifølge Thomas Falbe, at DR særligt undervurderede Socialdemokratiet.

”Jeg kan jo konstatere ved at kigge på TV 2, at deres beregningsmodel var i stand til at tage højde for lige præcis den her paragraf, som træder i kraft, når de her særlige omstændigheder i forhold til fordeling af mandater gør sig gældende,” fortsætter Thomas Falbe.

Fastholder brug af prognoser

Allerede fra første prognose er I relativt langt fra valgresultatet. Har I givet jeres seere merværdi ved at bruge prognoser i går?

”Jeg erkender jo klart, at det her var en fejl, og at vi ikke tidligt nok var så præcise, som vi skal være. Der er altid en vis usikkerhed forbundet med exitpolls og prognoser. Ellers skal man jo afvente den endelige verificering en uge senere fra Indenrigsministeriet, når alle stemmer er optalt. Det mener vi heller ikke, at vælgerne er tjent med. Men det ændrer ikke på, at vores prognose skal være mere præcis, end den var i går.”

Thomas Falbe tilføjer, at DR nu vil arbejde på at justere beregningsmodellen, så den også tager højde for de helt særlige omstændigheder, men at han generelt har stor tiltro til DR’s prognoser.

”Men det er klart, at en fejl under de her omstændigheder skal den også kunne tage højde for,” siger han.

Thomas Falbe fastholder også, at prognoser giver seerne mere værdi end at bringe de løbende resultater, der tikker ind på KMD Valg-hjemmesiden.

”Det er det eneste værktøj, der findes, hvis du skal prøve at give en indikation af, hvordan valget bevæger sig. KMD akkumulerer jo bare optællingerne, og de siger ikke noget om, hvordan det rent faktisk ender, og derfor er man nødt til at tage andre redskaber i anvendelse.”

Handler også om dramaturgi

Hvorfor så ikke bare vente på resultatet?

”Det kan vi også godt, men så skal vi principielt vente, til der er gået en uge, og Indenrigsministeriet har verificeret alle optalte stemmer. Vi vil gerne give vælgerne en indikation, og den skal gerne være så præcis som overhovedet muligt på, hvordan valget ender, for det ser vi som en klar del af vores opgave om at samle danskerne om afslutningen på den demokratiske proces. Det ændrer dog ikke på, at den skal være mere præcis end i går under de her helt særlige omstændigheder.”

Handler brugen af en prognose også om, at det giver en dramaturgisk effekt, hvor værterne kan sige ’her er det godt nok tæt!’ og ’der er ikke mange mandater, der skal rykke frem og tilbage’. Er det også et hensyn, I tager?

”En valgaften er en stor begivenhed, og det er det for hele Danmarks vælgerbefolkning, håber jeg. Og dem vil vi jo gerne give en en god oplevelse. Det, vi fortæller, skal være rigtigt og så præcist som muligt, men det ændrer ikke ved, at der er en usikkerhed omkring både exitpolls og prognoser, og det gør vi meget opmærksom på i vores formidling. Det bruger værterne rigtig meget tid på, hvis du lægger mærke til det.”

Til DR oplyser Thomas Falbe, at man  havde testet beregningsmodellen over for Danmarks Statistiks beregningsmodul, men at de særlige omstændigheder gjorde, at Socialdemokratiet altså blev undervurderet.

I DR’s artikel citeres valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet for, at de særlige omstændigheder skyldes en særlig regel, der kom i spil for første gang, siden valgloven i 1953 trådte i kraft.

Til Journalisten fortæller Kasper Møller Hansen, at han henviser til Folketingsvalglovens §77, stk. 3.