search

DR-folk: Der skal snakkes arbejdspres

Efter fadæserne med nytårstalen og den iscenesatte demonstration ønsker DR-medarbejdere, at ledelsen går med i en diskussion om de mange deadlines og platforme, der udfordrer kvalitet og arbejdsmiljø

Ledelsen i DR skal have gang i en diskussion om, hvordan kvaliteten i nyhedsdækningen bliver udfordret af arbejdspres, deadlines og hensynet til de mange platforme på DR.

Det mener Dines Boertmann, der er tillidsmand i DR Nyheder.

»Tillidsfolkenes generelle indtryk de seneste år er, at arbejdspresset er blevet større, og tilstanden med konstante deadlines, hvor vi skal levere til mange platforme, betyder ganske simpelt, at der er et større pres,« siger Dines Boertmann til journalisten.dk.

»Vi skal nok sørge for, at den diskussion kommer i gang, men hvad konklusionerne på det bliver, det kan jeg jo ikke sige noget om,« siger Dines Boertmann.

Hans ønske kommer, efter,at DR's troværdighed to gange har fået ridser i lakken siden nytår.

Først lod studieværter, som om de gættede på indholdet af statsministerens nytårstale, selv om de havde læst den i forvejen, og få dage efter rapporterede TV Avisen en iscenesat demonstration som autentisk.

Direktionen i DR afleverede i fredags en redegørelse for de to hændelser, som bestyrelsen har taget til efterretning, og som Dines Boermann ser som et punktum for de konkrete sager.

»De to konkrete sager håber vi på er afsluttede, men tilbage står diskussionen af, hvordan vi forhindrer, at det gentager sig i fremtiden,« siger Dines Boertmann til journalisten.dk.

 

Etik og iscenesættelse

I redegørelsen for de to svipsere skriver DR, at det var en klar fejl, at tv-værterne i en liveudsendelse lod, som om de gættede på indholdet af statsministerens nytårstale, selv om de kendte indholdet i forvejen. Situationen opstod, da en række forproducerede indslag udgik, og værterne improviserede skuespillet om gætterierne for at udfylde tiden.

Det er en af de slags iscenesættelser, som DR vil komme til livs ved at have øget ledelsesmæssigt fokus på at styrke programetikken og ved at tilføje en ny bestemmelse om brug af iscenesættelser i DR's programetik.

Men det er altså ikke nødvendigvis nok til at afværge fejl i situationer som den, hvor DR-journalisten rapporterede den iscenesatte demonstration som autentisk, mener Dines Boertmann.

Derfor er det afgørende, at forløbet omkring dækningen af demonstrationen får ledelsen i DR til at overveje konsekvenserne af journalisternes arbejdsvilkår, fordi et højt arbejdspres kan koste på kvaliteten, mener han.

»Der er altid en risiko for fejl i det arbejde, vi laver, men den risiko bliver forøget af, at arbejdspresset og præstationspresset er så højt,« siger Dines Boertmann.

Som han ser det, så skyldes forventningerne til dels journalisternes egne ambitioner, men også måden, man arbejder på i branchen i dag. Kravet om at skulle levere til mange platforme sideløbende kan gå ud over medarbejderne, fordi der kan blive trukket i dem fra mange sider på en gang.

»Den ender altid med, at man siger ”kan du ikke lige lave noget til os også?” og det kan være svært at sige nej til. Især hvis man er meget ambitiøs eller har sagt ja til andre først,« siger Dines Boertmann.

 

En umulig opgave?

Arbejdsvilkårenes betydning for nyhedsdækningen har allerede tidligere været taget op i forbindelse med nyhedsfadæser.

Den 8. januar skrev lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup, følgende i et notat til bestyrelsesformand i DR Michael Christiansen:

”DR Nyhederne bør overveje, hvordan de store krav til mange liveopdateringer påvirker kvaliteten af nyhedshistorierne”

Og den opfordring falder i god jord hos Mogens Rubinstein, der er medarbejdernes repræsentant i DR's bestyrelse.

»Jeg synes, det er et rigtigt, rigtigt godt forslag, han kommer med der, og det er sådan set også det, bestyrelsen har noteret sig. Der skal ske en eller anden form for kvalitetskontrol,« sige Mogens Rubinstein.

Han peger på, at den journalist, der fejlagtigt rapporterede en iscenesat demonstration som autentisk, havde fået for mange bolde i luften på en gang.

»Der har da været for travlt for ham i dette her tilfælde, det er da helt klart,« siger Mogens Rubinstein.

Den pågældende journalist har også tidligere selv sagt til Jyllands-Posten, at det høje tempo var skyld i, at han ikke fangede, at en kollega på stedet gjorde opmærksom på, at demonstrationen var iscenesat.

»Jeg løber derover sammen med min fotograf, og pulsen er helt oppe at køre. Jeg har kun mine lives i hovedet og fokus på at få stillet mine spørgsmål. Jeg står kun og tænker på, hvornår jeg kan komme til,« siger han.

 

Opstramning

Det er derfor en tilfreds Mogens Rubinstein, der kan henvise til, at DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i fredags meldte ud, at der skal sættes øget fokus på nyhedsplanlægningen ved større komplicerede sager.

»Altså simpelthen en opstramning, så der ikke sker sådan noget, hvor man sætter en medarbejder på en meget svært løsbar – for ikke at sige umulig – opgave,« forklarer Mogens Rubinstein.

Også Dines Boertmann er umiddelbart positivt stemt over for bestyrelsens udmeldinger i kølvandet på den redegørelse for de to sager, der blev offentliggjort fredag.

»Så vidt jeg kan se, så er de inde på nogle af de samme tanker, og det kan man jo kun være tilfreds med, for man bliver nødt til at kigge på det her,« siger Dines Boertmann.

Kommentarer
1
Niels O. Hansen
15.01.13 19:30
Ud over at jeg er uenig i
Ud over at jeg er uenig i indholdet i foregående kommentar, så har kommentaren INTET med indholdet i artiklen at gøre
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen