search

DR fik Twitter-hjælp efter jordskælv

Dr.dk bruger i stigende grad Twitter, fordi sociale medier ofte er hurtigere end andre nyhedsmedier. Onsdag blev det brugt som supplement til nyhedsdækningen af jordskælvet i Indonesien.

Dr.dk bruger i stigende grad Twitter, fordi sociale medier ofte er hurtigere end andre nyhedsmedier. Onsdag blev det brugt som supplement til nyhedsdækningen af jordskælvet i Indonesien.


Selv om jordskælvet ud for Indonesien onsdag ikke udviklede sig til en stor flodbølge, skabte det en mindre tsunami af beskeder på de sociale medier. På Dr.dk brugte man blandt andet en særlig Twitter-boks, hvor læserne sekund for sekund kunne følge udviklingen.

Redaktionschef for DR Nyheder Web & Mobil Anders Kappel siger, at Twitter et godt supplement til den mere traditionelle nyhedsdækning.
»Da jordskælvet ved Indonesien indtraf, kom boksen til sin ret og ære, fordi Twitter kan være hurtigere end andre nyhedsmedier. Selv om det ikke er journalister, der skriver beskederne, har det en nerve, som ligger i tråd med journalistikken. Særligt når der er tale om øjenvidneberetninger og førstehåndsindtryk,« siger Anders Kappel.

Den første bølge af beskeder handlede om, hvad der skete nu og her. Den anden bølge af beskeder var mere reaktioner som "vi føler med jer".
»Og så er der nogle Twitter-nørder, som er gode til at fange de beskeder, som ikke har fået det rigtige hashtag og derfor ikke i første omgang er kommet med i boksen,« forklarer Anders Kappel.

Som en slags opsamling på jordskælvet brugte dr.dk desuden værktøjet Storify til at genfortælle dagens begivenheder ved hjælp af reaktionerne fra sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube.
Men det er vigtigt, at det fremgår, at der ikke er tale om telegrammer fra Reuters eller Ritzau. Og læseren skal hurtigt kunne aflæse, at der er tale om separat boks med opdateringerne, forklarer Anders Kappel.

»Når vi for eksempel bragte billeder fra jordskælvet, fundet på Twitter, tilføjer vi derfor i billedteksten, at det ikke har været muligt at verificere, at det nu også er et billede fra Indonesien.«
Journalilsten.dk kunne tidligere i dag fortælle, at Berlingskes Nyhedsbureau efter en efterlysning på Facebook tilsyneladende blev snydt af et øjenvidne, der fortalte om tsunamiens ødelæggelser

Anders Kappel siger, at man altid skal være påpasselig, når man bliver kontaktet af kilder – også på sociale medier.
»Vi har det princip, at vi tjekker de kilder, vi vælger at citere, bedst muligt. Hvis det ikke er muligt at verificere identiteten, og vi har brug for citatet, skriver vi tydeligt, at vi ikke har kunnet tjekke oplysningerne,« forklarer han og henviser til, at samme praksis gælder i hele DR Nyheder, også når det for eksempel gælder Youtube-klip fra Syrien i TV Avisen.

Erfaringerne det seneste år viser, at sociale medier i stigende grad vil præge dagsordenen i medierne. For eksempel annoncerede Lars Løkke Ramussen på Facebook, at han ville udskrive valg, før han holdt pressemøde. Og de første billeder af tilfangetagelsen af den terrormistænkte Lors Dukajev kom på Twitter.
»Der kunne vi desuden ringe til kilden og verificere materialet og høre, om vi måtte bruge det.«
Desuden var den norske kronprinsesse Mette-Marit via Twitter insiderkilde, da passagerer blev evakueret fra et SAS-fly på grund af røg i kabinen.
»Du har på den måde folk på stedet,« siger Anders Kappel.

Se, hvordan DR samlede stof fra forskellige sociale medier ved brug af Storify.
(Kan kun ses med Fireflox)

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen