"DR ser derfor gerne, at en kommende medieaftale/public service-kontrakt giver mulighed for, at DR’s tekst-tv nedlægges," skrev DR til Kulturministeriet frem mod drøftelserne om den nye public service-kontrakt. Sådan gik det ikke. Ulrik Jantzen
Stod det til DR, fik det store mediehus lov til at lukke for deres eget tekst-tv. Det fremgår af en aktindsigt, Journalisten har fået i Kulturministeriets dialog med DR frem mod en ny public service-kontrakt. Den viser også, at DR ikke fik det, som de ønskede.
Morten Marinus, medieordfører for Dansk Folkeparti, lægger ikke skjul på, at han under de politiske drøftelser argumenterede for at bevare DR’s forpligtelse til at tilbyde tekst-tv. Ikke mindst fordi mange ældre stadig bruger tekst-tv som nyhedskanal.
”Det giver ikke nogen mening på nuværende tidspunkt at lukke det ned efter vores overbevisning. Der vil gå en hel del år, inden man overhovedet kan begynde at diskutere det, hvis man overhovedet skal,” siger han.
Socialdemokratiet står uden for medieforliget og deltog derfor ikke i drøftelserne om den nye public service-kontrakt. Men partiets medieordfører, Mogens Jensen, tøver også med at sætte udløbsdato på tekst-tv.
”Hvis vi i dag er i en situation, hvor en tredjedel af de ældre får nyheder via tekst-tv, så kan man ikke bare lukke det ned fra den ene dag til den anden. Jeg vil nok sige, at en overgangsperiode på fem-syv år er rimelig, men det siger jeg på et fuldstændigt løst grundlag,” siger Mogens Jensen.
En platform mest for ældre
DR’s bestræbelser for at få lov til at udfase tekst-tv begyndte, længe inden de politiske drøftelser om public service-kontrakten overhovedet var gået i gang.
Allerede 1. juni skrev DR til Kulturministeriet om sagen. På det tidspunkt var de blå partier blevet enige om en politisk aftale om DR’s økonomi, som betyder, at DR skal spare knap 20 procent de kommende fem år. Det er netop det sparekrav, DR’s notat fra 1. juni handler om.
DR skriver, at de er i gang med at undersøge mulighederne for besparelser ”i alle dele af DR’s virksomhed”, og her er tekst-tv kommet i søgelyset.
”DR overvejer pt., om det vil være hensigtsmæssigt at nedlægge DR tekst-tv som en del af den kommende spareplan. Dette er imidlertid ikke muligt inden for rammerne af den nuværende public-service-kontrakt. DR ser derfor gerne, at en kommende medieaftale/public service-kontrakt giver mulighed for, at DR’s tekst-tv nedlægges,” skriver DR i sit notat til Kulturministeriet.
I samme notat skriver DR, at der er en meget skæv aldersfordeling mellem brugerne af tekst-tv: Mens 37 procent af danskerne over 65 år bruger tekst-tv hver uge, så er det kun 9 procent af danskerne på 25-31 år. Desuden er andelen af danskere, som dagligt eller næsten dagligt bruger tekst-tv, ifølge DR faldet fra 35 procent i 2012 til 18 procent i 2016.
Koster ny-investering for DR
Endelig skriver DR til Kulturministeriet, at DR’s tekst-tv kan blive en bekostelig affære, fordi systemet kører på forældede servere:
”Risikoen for nedbrud er derfor stor, og mulighederne for at afhjælpe et eventuelt nedbrud er begrænsede. DR står således over for at skulle afholde en større engangsudgift til udskiftning af den nuværende platform,” skriver DR og senere i notatet:
”En nedlæggelse af DR’s tekst-tv vil således frigøre midler og afværge ellers nødvendige investeringer.”
DR gentager sine argumenter over for Kulturministeriet i et notat med overskriften ”Opmærksomhedspunkter vedr. de politiske rammer for DR”, som DR sender til Kulturministeriet 22. juni, ugen før de blå partier bliver enige om et nyt medieforlig for DR.
”På baggrund af ovenstående ser DR gerne, at DR ikke i medieaftalen forpligtes til at tilbyde tekst-tv,” skriver DR til Kulturministeriet.
Et udkast til kontrakt uden tekst-tv
Efter at forligspartierne bliver enige om et medieforlig natten til den 29. juni, skriver Kulturministeriet til DR og beder om DR’s input til en kommende public service-kontrakt. Altså den kontrakt, som mere konkret fastlægger, hvilke public service-opgaver DR skal løse inden for sin økonomiske ramme.
DR sender herefter et udkast til en public service-kontrakt til DR, hvor DR ikke forpligtes til at have tekst-tv.
Og sådan står teksten også i de udkast til en ny public service-kontrakt, som kulturminister Mette Bock fremlægger for medieordførerne for de andre blå partier den 31. august og igen den 7. september.
Men efter ordførermødet den 7. september sender kulturministeren et revideret udkast rundt, hvor en af ændringerne er en tilføjelse i afsnittet om ”TV-kanaler på flow”:
”Herudover skal DR tilbyde tekst-tv,” står der.
Forligskredsen skal høres
Desuden er der en note, som slår fast, at hvis DR alligevel ønsker at udfase tekst-tv, inden public service-kontrakten udløber med udgangen af 2023, skal det forelægges for alle partier bag medieforliget.
Dansk Folkepartis Morten Marinus afviser at svare på, hvornår tiden er moden til at udfase tekst-tv.
”Men så længe man har så mange brugere, som man har, og brugerne er relativt glade for det, så synes jeg ikke, der er nogen grund til at svække DR’s mulighed for at levere nyheder og andre offentlige servicemeddelelser ud på denne her måde,” siger Morten Marinus.
Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, mener, det bør få indflydelse på udfasningen af tekst-tv, hvis de påkrævede investeringer i teknologi til tekst-tv er ude af proportioner med antallet af brugere på tekst-tv.
”Hvis der er et stort misforhold der, kan jeg godt have forståelse for, at man vil lave en udfasning, som går hurtigere, end brugerne forlader tekst-tv. Så må DR jo gøre en stor indsats for at få de ældre over på de platforme, hvor de kan få nyhederne i stedet for,” siger Mogens Jensen.
DR’s overslag over, hvor meget ny teknologi til tekst-tv vil koste, er undtaget fra den aktindsigt, Journalisten har fået.
7