Fornyelsen sker i forbindelse med, at kanalen i år udvider sine tv-tilbud til danskerne, skriver DR i en pressemeddelelse.
DR har indtil i dag haft to versioner af DR-logoet: Et rødt og et sort/hvidt i kasse. De seneste fem år har DR stort set kun benyttet sig af det sorte/hvide logo. Det nye DR-logo er tro mod denne logohistorik og lanceres kun i én version, nemlig en sort/hvid.
”Vores logoer er ikke blot et mærkat, vi sætter i hjørnet af skærmen eller på vores bygninger. Logoet er rygraden i DR's visuelle identitet. Derfor har vi udviklet ét DR-logo, som giver en klar afsendersignatur, der følger med tiden og de nye krav, som bliver stillet til vores logo," siger Gitte Rabøl, direktør i DR Medier.
De nye logoer skal ikke blot tjene som signalmæssig følgesvend til kanalens nyskabelser. De nye medier og platforme stiller nye krav til DR's visuelle identitet, tilføjer Gitte Rabøl.
"Det er vigtigt, at vi står knivskarpt på tv-skærmen og dr.dk samt på de nye medier som tablets, smartphones og apps – for det er primært her, DRs brugere møder os,” siger hun.
De nye logoer kan ses her
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.