search

DR-fadæsen handler om sindssyge arbejdsvilkår

Igen skubber DR-cheferne ansvaret væk fra sig selv, ned i systemet og ud i byen. Men i virkeligheden skal det kritiske blik rettes mod DR's vanvittige arbejdskrav - og dermed mod DR's ledelse selv

Igen skubber DR-cheferne ansvaret væk fra sig selv, ned i systemet og ud i byen. Men i virkeligheden skal det kritiske blik rettes mod DR's vanvittige arbejdskrav – og dermed mod DR's ledelse selvTænk hvis DR's ansvarlige ledelse havde sagt:

"På grund af ekstrem travlhed har TV Avisens stærkt pressede journalist brugt en iscenesættelse af en gruppe borgere i et nyhedsindslag. Det beklager vi. Jeg vil straks se på arbejdsvilkårene for at forhindre en gentagelse."

Sådan lød det ikke. I stedet skubbede Ulrik Haagerup problemet fra sig og placerede ansvaret for fejlen hos et produktionsselskab ude i byen.

Det er ikke særlig klædelig ledelse. I sidste ende er det fejlagtige nyhedsindslag Haagerups ansvar. Det er grotesk, at han smider ansvaret videre, og at han i sin travlhed for at undgå ansvaret blandt andet underminerer et program, der er aftalt og sat i gang af en anden DR-afdeling.

Hu hej, hvor det går!

Sagen tog sin begyndelse, da DR i torsdags dækkede retssagen mod direktørerne i den krakkede EBH bank. I TV Avisen hed det om en gruppe filmede borgere, at de var mødt ved retten for at protestere direkte over for en af bankdirektørerne.

Hvad der ikke fremgik af indslaget var, at fremmødet og konfrontationen var arrangeret af produktionsselskabet Larm Film, der laver en programserie for DR.

Over for journalisten.dk erkendte DR's kanalchef Lotte Lindegaard øjeblikkeligt, at der var tale om en klar og utvetydig fejl. Indslaget var produceret til en særlig DR-programserie, understregede hun:

»Hele setuppet for programmet er, at nogle får mulighed for at komme til orde. Hvilket de ellers ikke ville have haft mulighed for.«

Hun fremhævede endda:

»Det, der går galt, er, at det ikke går op for alle journalister, der er til stede, og som derfor kommer til at viderebringe det indtryk, at det er aktionærerne, der selv har taget initiativ.«

Tilbage er i virkeligheden kun at forhindre en gentagelse. Det kræver en undersøgelse af, hvordan i alverden TV Avisens udsendte journalist kunne undgå at gennemskue, at de fremmødte borgere var en del af et set up til et andet DR-program.

Det har journalisten bag det famøse TVA-indslag, Anders Lindemann, måske allerede forklaret Jyllands-Posten:

"Det er vigtigt for mig at sige, at jeg sendte live i DR Update og Radioavisen omkring 15 gange den dag. Det kræver et rigtig stort fokus på, hvad der skal siges."

Og videre:

"Pulsen er helt oppe at køre. Jeg har kun mine lives i hovedet og fokus på at få stillet mine spørgsmål. Jeg står kun og tænker på, hvornår jeg kan komme til."

Flere kilder, der var til stede under TV-avisens dækning, har udtalt, at de ikke tror på kollegaens forklaring om, at han ikke vidste, der var tale om et fremmøde arrangeret for tvs skyld. Min mavefornemmelse siger mig, at den udmærket kan være sand. Måske tager jeg fejl.

Det er bare vigtigt at holde fast i, at selv hvis DR-medarbejderens forklaringer ikke skulle holde vand, så flytter det ikke afgørende på det helt centrale i denne sag – det helt grundlæggende vilkår, der gør, at iscenesættelsen endte i TV Avisen:

Én journalist. Én arbejdsdag. Femten live-indslag. Til tv og radio. Og indslag til aftenens TV Aviser.

Det mest alarmerende ved hele forløbet er, at TV Avisen giver en journalist så elendige arbejdsvilkår: 15 gange live på en dag med alle faktuelle detaljer på plads!

Det er et enormt pres. Det er langt større end det pres, der opleves af de repræsenter for den skrivende presse, der har forklaret, at de da godt kunne gennemskue seancen og dermed ikke forstår TV Avisens fejl.

Vi mangler stadig at se Haagerup og DR's ledelse drage den egentlige lære af denne sag. Det vil kræve kritisk selvransagelse i ledelseslaget og drøftelse af hele nyhedsafdelingens opbygning.

Vi må forvente, at DR som public service-station står for at fremme den ypperste journalistik. Det er et minimumskrav, at journalisterne får vilkår, der gør, at de kan arbejde journalistisk og levere kvalitetsprodukter til nyhedsfladen.

Ansvaret er ikke gået væk. Fejlen er ikke blevet rettet. Problemet er der stadig. Indtil nu har vi hørt Haagerup underminere den produktion, DR selv har bedt Larm Film lave:

"Jeg har her til aften haft lejlighed til at snakke med DR's generaldirektør, og vi er i DR's direktion blevet enige om, at udsendelsen, som optagelserne fra det private produktionsselskab bliver brugt i, ikke vil blive bragt," blev Ulrik Haagerup citeret på dr.dk – med tilføjelsen:

"Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget så pinligt og forkasteligt som denne sag, hvor et privat produktionsselskab, der godt nok arbejder for DR, iscenesætter en demonstration."

Haagerup har ret i, at sagen er pinlig og forkastelig. For ham. Hvad sker der næste gang, ekstremt pressede DR-journalister kvajer sig – og det vil ske igen – hvem skal det så tørres af på? Hvem er den næste, der skal gå planken ud for at redde cheferne?

Flere andre spørgsmål rejser sig. Et kunne være: Skal et program produceret for licensmidler skrottes for at lave et alibi, der kan redde TV Avisens skrantende renomme?

Men det vigtigste spørgsmål lyder:

Lærer TV Avisen af sine fejl?

Foreløbig er svaret nej.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen