DR erkender: ”Vi var for ivrige efter at få en solo-historie”

Radio24syv fortæller i dag, at DR efter fælles forståelse med Justitsministeriets særlige rådgiver undlod at kontakte modparten i en sag om et kommende forbud mod banden LTF, inden de breakede nyheden. ”En fejl,” erkender DR over for Radio24syv. Også ministeriet har beklaget (rettet 13.21)
  • Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
06.09.2018 · 12:18

Tilbage i juni i år indgik Justitsministeriet en aftale med DR om, at DR kunne være det første medie, der fik lov at fortælle, at ministeriet ville rejse en historisk sag om at forbyde banden Loyal to Familia, LTF.

Det fremgår af en sms-korrespondance mellem ministeriets særlige rådgiver Peter Utzon Berg og DR’s politiske korrespondent Christine Cordsen, som Radio24syv har fået indsigt i.

Af sms-korrespondancen fremgår det også, at ministeriets rådgiver ikke skulle orientere LTF’s forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, før der var fem minutter, til DR breakede historien om den kontroversielle sag. Først halvanden time efter publiceringen bringer DR et interview med Michael Juul om hans udlægning af sagen.

Og det er et presseetisk problem, udtalte Mads Eberholst, studielektor på RUC, her til morgen i Radio24syv:

”Der står i de presseetiske retningslinjer, at man skal høre den anden part. Men det har ministeriet ikke interesse i her. Og problemet opstår jo så, når DR føjer dem og siger: OK, så hører vi ikke den anden part.”

DR ville holde historien solo

Hele Radio24syvs indslag fra i morges kan høre her. I radioens dækning taler de både med forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen og med indholdschef i DR Nyheder Christian Lindhardt.

Christian Lindhardt afviser over for Radio24syv, at DR indgik en aftale med Justitsministeriets særlige rådgiver om, at de ikke måtte tale med forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

DR havde en interesse i at komme først med historien, og den plan kunne blive forplumret, hvis Michael Juul Eriksen var orienteret på forhånd. Men Christian Lindhardt erkender, at DR burde have kontaktet advokaten tidligere, og også inden DR gik i luften med første take af historien. 

”Jeg synes, vi burde have ringet til Eriksen på et tidligere tidspunkt. Det var en fejl. Men det er ikke, fordi vi laver en aftale med Justitsministeriet. Det er fordi, vi var for ivrige efter at få en solo-historie, og derfor ville vi holde historien på så få mennesker som muligt for at undgå, at den kunne sive. Men det hensyn er ikke vigtigere, end at vi ringer til Eriksen,” siger Christian Lindhardt til radioen.

Det sker hver eneste dag”

Samtidig understreger han, at det ”sker hver dag i samtlige medier”, at et medie bringer en nyhed fra et ministerie, en styrelse eller en organisation, og først efterfølgende indhenter kommentarer fra de involverede kilder i sagen.

”Det det er altså ikke et kæmpe brud på alle mulige principper – det sker hver eneste dag. Men her havde vi muligheden for at ringe til Michael Juul Eriksen, og det burde vi have gjort,” siger han.

Også Justitsministeriet skriver i et skriftligt svar til Radio24syv, at de har beklaget over for Michael Juul Eriksen, at han som advokat for LTF ikke blev orienteret om opløsningen af LTF, inden han blev kontaktet af medierne.

JP: Vi indgår ikke den slags aftaler

Ud over DR var også Jyllands-Posten på sagen. Men mens DR altså valgte at publicere nyheden uden kommentarer fra modparten i den kontroversielle sag, traf Jyllands-Posten et andet valg.

Klokken 16:51 kontaktede avisens politiske reporter Michael Hjøllund forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, og klokken 19:00 publicerede avisen sin artikel om sagen, hvor advokaten var citeret. 

Over for Journalisten understreger Jyllands-Postens ledende redaktør Christina Agger, at avisen ikke indgik en aftale med Justitsministeriet om, at de ikke måtte kontakte Michael Juul Eriksen eller andre kilder inden publicering.

”Vi bryder ikke nogen aftale med Justitsministeriet, for der er ikke nogen aftale,” siger hun.

”Vi indgår ikke aftaler om, at vi ikke må kontakte kilder for at få en historie. For det er altid vigtigt for os, at vi kan kontakte alle parter i en sag. Men det er klart, at vi har en snak om tidspunkt for publicering,” siger Christina Agger.

Hvordan oplevede I forløbet og korrespondancen med Justitsministeriets rådgiver i sagen her?

”Hvordan vi oplevede forløbet, er fuldstændigt ligegyldigt. Det handler om, hvordan vi agerer. Og vi agerer i læsernes interesse. Og læserne har en interesse i at få den her nyhed. Derfor vil vi gerne fortælle nyheden, og det gør vi på en ganske normal sober vis,” siger hun.

Havde det ikke været sobert, hvis I havde bragt den uden Michael Juul Eriksen i første version?

”For mig er det bare vigtigt at understrege, at vi ikke indgår aftaler om, at vi ikke må kontakte kilder for at få en historie,” siger Christina Agger.

 

Rettet kl. 13.21: I en tidligere version af artiklen stod der, at DR først kontaktede forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen halvanden time efter at have breaket nyheden. Det er ikke korrekt. Advokaten blev kontaktet umiddelbart efter publicering, men interviewet med ham blev først bragt, halvanden time efter at første historie om sagen blev publiceret. 

Kommentar

06/09/2018 - 16:05

Kim Ravn-Mortensen

DRS version af public service er altså at være talerør for magten.
Flot

06/09/2018 - 17:37

Morten Brandborg

Det her burde DR holde sig for gode til. Det må give ridser i lakken, når landets førende Public Service station sætter den slags rævekager i ovnen! Tak til Radio 24syv for at i igen afslører tvivlsomme arbejdsmetoder!

07/09/2018 - 11:26

Henrik Lind Jørgensen

Radio24syv har på få år formået at oparbejde et medie, der i forhold til økonomi og platforme kan matche DR. På nogle punkter - se bare denne historie - overgår de DR. Det gælder både programtyper, udsendelsesformen og indholdet. Hvis jeg vil til bunds i en historie, skal jeg ikke længere lytte til P1... Tankevækkende.

Seneste jobopslag

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11