search

DR: En usædvanlig aftale

Uffe Gardel kritiserer den overenskomst, som er forhandlet på plads mellem DR og DJ, og som snart skal forelægges hovedbestyrelsen. Bliver aftalen vedtaget, kan det betyde en nedgang i reallønnen for både fastansatte og freelancere over de næste tre år. Læs også svar fra DJ-formand og tillidsmand

Gennem årtier har DJ lært sine tillidsfolk aldrig at forhandle med gidseltagere: Melder ledelsen en sparerunde ud, skal man ikke købe sig til at undgå fyringer ved at give afkald på løn eller andre goder. Igen og igen har DJ advaret mod den slags handler. Fordi, lyder argumentet: Det nytter ikke noget på længere sigt. Ledelsen kan altid fastsætte et nyt sparemål. Intet forhindrer ledelsen i at vende tilbage et halvt år senere med nye sparekrav, som man så skal betale for én gang til.

Så tillidsfolk skal stålsat sige nej, lyder rådet – om så angste kolleger trygler og beder for deres job.

Senest så vi denne politik i anvendelse, da tillidsfolkene – de fleste af dem i hvert fald – i Jysk Fynske Medier afviste at hjælpe ledelsen med besparelser, der kunne kompensere for den nye overenskomst: Virksomheden mente ikke at have råd til de lønstigninger, DMA netop havde aftalt på dens vegne, og truede nu med fyringer i stedet.

Det hele endte godt; man fandt en anden løsning, så fyringer blev undgået.

Nærstuderer man den jysk-fynske løsning, kunne man dog nemt få det indtryk, at tillidsfolkene alligevel i et eller andet omfang har imødekommet gidseltagernes krav. Der står noget om ”få mere ud” af den enkelte medarbejder, og noget om ” overskydende penge på efteruddannelsesbudgettet”. Det kan være lidt svært at som udenforstående at gennemskue, og det er måske også meningen."

Svært at gennemskue

Så er der mere klarhed over den overenskomst, DJ netop har indgået på DR. Her er der rene linjer: Lønstop i to år som kompensation for, at DJ har vundet en voldgift om gratis frokostpause. DJ får altså lov at betale for sin egen sejr, og frokostpausen er ikke længere helt gratis.

DJ gør meget ud af, at DR-aftalen er ”usædvanlig”. I så fald må vi nok forsigtigt fastslå, at vi nu har at gøre med to usædvanlige aftaler indgået med ganske kort tids mellemrum. DR-aftalen er fuldkommen parallel med den jysk-fynske:

Hvad man har opnået andetsteds – ved et forhandlingsbord eller i en voldgift – er blevet leveret tilbage, og kolleger er reddet fra fyringer.

Tillidsmanden er pragmatiker

Fællestillidsmand i DR Henrik Friis Vilmar har også gået på tillidsmandskursus, så han ved godt, hvad principperne forlanger, men han er pragmatiker:

”Rent principielt har jeg det sådan, at man ikke skal redde stillinger med lønkroner. Men her ved vi, at vi helt konkret redder nogle stillinger – og så er det noget andet.”

Vi har altså at gøre med et princip, som fællestillidsmanden ikke kunne drømme om at følge i praksis. Jamen, så er det ikke et princip; kun en besværgelsesformular.

Har ikke læst aftalerne

Jeg har ikke læst aftalerne. Allerede af den grund hverken kan eller vil jeg bedømme, om kollegerne i Jysk Fynske og på DR har gjort det rigtige, men jeg kunne forsigtigt foreslå nogle måder, man ville kunne afgøre det på – altså formulere nogle nye principper.

For det første kunne man lægge sig på det princip, at kollektive aftaler først og fremmest skal beskytte kollektive goder, altså de ting, som den enkelte ikke kan gå ind og forhandle sig til. Man kan godt som enkeltperson få held med at forhandle sig til en lønforhøjelse. Det er sværere at gå ind til chefen og bede om ekstra ferie eller længere barselsorlov.

Dermed ikke sagt at overenskomster ikke skal skaffe lønforhøjelser til dem, der ikke er i stand til selv at opnå dem, hvilket i disse år er det store flertal. Men har man som forhandler valget mellem løn og kollektive goder, er det de sidstnævnte, man bør bruge kræfterne på.

Prioriter kollektive goder

For det andet er det et godt princip at prioritere de kollektive goder, som kollegerne efterspørger stærkest. I disse år er få goder så efterspurgte som tryghed: Afskedigelsesværn. Forlængede opsigelsesvarsler. Adgang til frivillige fratrædelsesordninger. Man skal passe på med den slags, for afskedigelsesværn gør det sværere at forlade virksomheden til fordel for en ny arbejdsgiver, hvor man typisk vil begynde på Funktionærlovens mindste opsigelsesvarsel.

Afskedigelsesværn kan altså blive et gyldent bur, men lige nu er det det, folk vil have, for de er bange for deres job.

Luk luften ud af boblern

For det tredje kan det være et sundt princip, at man skal lukke luften ud af ”overenskomstbobler”; har man lønforhold eller kollektive goder, som afviger for stærkt fra markedsniveauet, så ender man på et tidspunkt med at blive taget som gidsel. Og markedsniveauet er faldende. Spotprisen på journalistik kan aflæses på freelancemarkedet, og den ligger langt under, hvad fastansatte får. Og den er faldende. Den kloge forhandler vil gå efter at bytte de ting væk, som han alligevel på et tidspunkt kan blive truet til at aflevere i bytte for gidsler.

Udlign klasseforskelle

Endelig kunne det i den forbindelse være et sundt princip, at man skal udjævne forskelle mellem medarbejderkategorier. Jo flere medarbejderklasser, jo sværere bliver vilkårene for kollektive forhandlinger. Og på en arbejdsplads som DR har man i dag mindst tre klasser: De fastansatte er i klasse A, de løse TBA’ere er i klasse B, og yderst er et lag af løse freelancere i klasse C. Kunne man forringe forholdene for A-medarbejderne til fordel for C-medarbejderne, ville man måske opnå større tryghed, end selv det bedste afskedigelsesværn kunne give.

Det er der dog ikke tale om i DR-aftalen. Her har man nemlig valgt at lade freelancetaksterne være omfattet af lønstoppet. Freelancerne er altså med til at finansiere de fastansattes tryghed. DJ har nok ret: Det er faktisk en usædvanlig aftale.

 

Journalisten har interviewet DJ-formand Lars Werge om indlægget fra Uffe Gardel:

”Der er ingen nemme overenskomstforhandlinger i disse år i vores branche. Så vi er rigtig glade for en aftale, hvor vi ikke har givet afkald på noget,” siger Lars Werge.

Uffe Gardel skriver, at det er imod de normale principper i DJ at redde stillinger med lønkroner. Han skriver: ”Melder ledelsen en sparerunde ud, skal man ikke købe sig til at undgå fyringer ved at give afkald på løn eller andre goder. Igen og igen har DJ advaret mod den slags handler.”

Har han ret i, at I her giver køb på et gængs princip?

”Han har ret i, at det er vores princip. Men det er bare heller ikke det, vi har gjort. Vores overenskomst lander på et resultat, så DR-medarbejderne har en højere basisløn, når overenskomstperioden 2017 til 2020 er slut. Resten bevares uforandret. Vi har ikke givet afkald på noget.”

”I perioden 2014 til 2017 har man haft en overenskomst, som forbedrede basislønnen med 0,9 procent over tre år. I næste periode kan vi med aftalen forbedre basislønnen med 0,9 procent over tre år. Man fik lidt mere fra 2014 til 2017, hvor det hvert år var en stigning på 0,3 procent – det giver samlet lidt over 0,9 procent i alt. Men det er næsten identiske resultater."

Hvilke principper lægger man til grund, når man træffer sådan en beslutning, hvor man vejer cirka 45 stillinger op mod en forventet reallønsnedgang?

”Det er nogle af de principper, som Uffe Gardel er inde på i sit indlæg. Hvad har man selv indflydelse på? Her vil vi opfordre alle kolleger i DR til at løbe mellemledelsen på dørene for at få en lønforhandling. Derudover er der nogle kollektive ting, som er vigtige at fastholde og udbygge. Det gælder for eksempel frokostpausen.”

”Vi har bevaret frokostpausen, som kommer alle medarbejdere til gode. Det var en sag, vi valgte at føre og kaste mange ressourcer efter, fordi det var et vigtigt skridt i den faglige kamp for både DJ og hele fagbevægelsen. Heldigvis vandt vi, og det har mange andre faglige organisationer da også takket os for. Derfor opgiver vi selvfølgelig heller ikke frokostpausen i den næstfølgende overenskomstforhandling.”

Du kan læse hele interviewet med Lars Werge, hvor han også svarer på anden kritik af aftalen, her.

 

Journalisten har fået følgende svar fra fællestillidsmand i DR, Henrik Friis Vilmar:

Rent umiddelbart kan jeg sådan set godt forstå din kritik af vores overenskomstresultat Uffe Gardel. Men jeg synes du flyver noget på autopilot i din umiddelbare reaktion. Når man nærlæser din kritik er det tydeligt, at du nok ikke har haft mulighed for at læse aftalen.

Hvis du havde haft mulighed for at læse aftalen ville du vide, at den imødekommer en lang række af netop de ting du efterlyser at aftaler i dag bør indeholde. For med aftalen har vi netop beskyttet og fastholdt en række kollektive goder, som vore kollegaer ikke enkeltvist kan forhandle sig til.

I modsætning til andre i vores branche, er det for eksempel lykkedes at holde fast i sabbat, seniorferie og anden særlig frihed som ligger udover ferieloven. Det var ellers under voldsomt angreb. Den frihed betyder helt enormt meget for langt de fleste journalister i DR.

Ligeledes er det endnu en gang lykkedes os, at fastholde en opgørelsesperiode, der udløser en stor klump frihed for de, der arbejder meget. Vi har undgået, at skubbe ansvaret for arbejdstid over på hver enkelt medarbejder ved at afværge jobløn, der jo reelt sætter alle arbejdstidsregler ud af kraft, og skubber al ansvar for arbejdstiden fra arbejdsgiver over på hver enkelt medarbejder.

Aftalen gør altså præcist det du gerne vil have. Nemlig ved som det første du efterlyser, at lægge sig op af det princip, at kollektive aftaler skal beskytte kollektive goder.  Det har været et princip for forhandlingsdelegationen at fastholde netop disse dele af vores overenskomst.

Et andet princip har været at imødekomme netop det andet du efterspørger, nemlig at forhandle mere tryghed ind i en aftale.

Vi stillede selvfølgelig helt banalt krav om længere afskedigelsesvarsler end funktionærlovens. Det har vi faktisk allerede for en stor del af medarbejderne. Desuden havde vi en lang række andre krav om øget tryghed. Den slags krav om øget tryghed er usædvanlige og ret svære at håndtere i en overenskomstforhandling.

Men det lykkedes os faktisk, at lave en tryghedsprotokollat, som vi for det første er overbeviste om helt konkret vil redde stillinger i DR og for det andet vil skabe mere tryghed i DR.

I denne del af aftalen skal DR som udgangspunkt tilbyde frivillige fratrædelser på kendte vilkår INDEN de de afskediger medarbejdere, og ikke kun ved større fyringsrunder. Aftalen gælder også ved afskedigelse af en enkelt medarbejder i en afdeling.  Det er højst usædvanligt i DR-sammenhæng.

Protokollatet om tryghed indeholder en række øvrige aftaler og håndtag, der bringer os langt ind over ledelsens ret til bare frit og uhildet at kunne afskedige medarbejdere. Det har været en hård kamp, skulle jeg hilse og sige.

Jeg kan forstå, at du Uffe, lige som jeg, også en gang har været på et tillidsrepræsentantkursus eller to. Her lærte vi også, at det tager tid at forhandle nye principper ind i en overenskomst. Men det er faktisk lykkedes os på en enkelt overenskomstforhandling, at forhandle grundlaget for en noget, vi håber kan danne en ny og mere tryg kultur i DR ind i vores overenskomst. Det er også usædvanligt.

Ydermere er hovedparten af de penge vi får i lønstigninger i år tre fordelt således, at de der får de relativt største lønstigninger, er de lavest lønnede. Der er som regel de sidst ansatte og dermed yngste medarbejdere.

Og vi har ikke solgt retten til at have lønforhandlinger i de første to år af perioden. Denne ret ved jeg at mange medarbejdere vil benytte sig af. Jeg er overbevist om at en del vil gå fra disse forhandlinger med penge i posen. Vi har i modsætning til andre, en god freelanceoverenskomst i DR. Også et vigtigt kollektivt gode.

Freelancerne har under forhandlingerne haft en repræsentant med. Han har under hele forløbet bakket op om forhandlingerne og vurderet, at aftalen også kommer freelancerne i DR til gode. Bl.a. har de fået relativt større lønstigninger end de fastansatte. I DR har vi det seneste år arbejdet på at tættere fællesskab mellem fastansatte og freelancere. Det arbejde fortsætter vi og udbygger i den kommende periode. Det gør vi fordi vi er overbeviste om at at mere fællesskab er vejen med bedre vilkår for begge parter. Var det ikke også en del af pensum på TR-kurserne?

Desuden vil aftalen, ved at fastholde stillinger i DR også betyde, at flere der for tiden er ansat på TBA-kontrakt nu sandsynligvis bliver tilbudt en stilling i DR, i stedet for at ryge ud når deres ansættelse stopper. Så også her kommer aftalen noget af det du efterlyser i møde. Nemlig at fastansatte betaler lidt for at få flere løst tilknyttede i arbejde.

Jeg mener principielt ikke, at man skal redde stillinger ved at gå ned i løn. At det ikke virker i længden på en avis eller et slagteri med stadigt faldende indtægter er vi sådan set enige om Uffe. Men situationen er helt anderledes i DR for tiden.

Vi kender vore indtægter i en periode, men er i en svær politisk situation, hvor vi fra verdenen omkring os er udsat for en usædvanligt og nærmest dræbende negativ bevågenhed, hvor der er kæmpe fokus på hver en krone, der bruges i virksomheden. I denne nye diskurs betragtes medarbejderne som forkælede og det ville således være svært for at os, at kæmpe kampen for store lønstigninger netop nu. Derfor har vi under forhandlingerne kæmpet for det solidariske og det kollektive i vores overenskomst.

Med aftalen redder vi helt konkret 45 stillinger, ikke ved at gå ned i løn, for vi får lønstigninger i denne aftale, men ved at være løntilbageholdende i en periode. Det imødekommer et andet princip som er svært at have med at gøre i vores branche for tiden, nemlig at kæmpe for at fastholde så mange af os i arbejde som muligt. Det er svært i en tid, hvor arbejdskraften stiller sig op i lange køer uden for DRs hovedindgang.

Du mener, at vi med denne aftale har betalt for, at vinde frokostpausesagen og at frokosten dermed alligevel ikke er gratis. Men, Uffe i det øjeblik DR opsagde den betale spisepause holdt den op med at være gratis. Enten skulle vi betale med at gå mere på arbejde og afskedigelser hvis DR havde vundet sagen. Nu kunne vi så nøjes med at "betale" med afskedigelser ved at vinde sagen. Den sejr er vi så, som ansvarlige og solidariske medarbejdere villige til hver især at betale en lille pris for, ved at fastholde 45 af vore kollegaer i arbejde i varige stillinger.

Men vi har fået meget mere med vores løntilbageholdenhed. Vi har i en svær tid for DR og for os, der er ansat i virksomheden formået, at fastholde vigtige kollektive aftaler i overenskomsten og vi har forhandlet mere tryghed ind i vores overenskomst. Det er i sandhed en usædvanlig aftale. Men en i situationen usædvanlig god aftale.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen