DR måtte i ellevte time droppe en satsning på en serie af undersøgende dokumentarprogrammer. Programmet skulle have leveret hårde afsløringer, men historierne var ikke gode nok til at forsvare brugen af skjult kamera.

Programmet skulle have heddet Gertsen Aps – Afslørende Public Service. Værten skulle have været Line Gertsen. Programmet skulle havet taget konkurrencen op med Morten Spiegelhauer og Operation X.

Der skulle have været seks programmer i alt af en halv times varighed. Programmerne skulle levere hårdtslående afsløringer gennem brug af skjult kamera og undercover-journalistik. Nu er programmet droppet.

Det skriver fagbladet Journalisten, der udkommer i morgen.

Kort før jul besluttede DR at skrinlægge Gertsen Aps til trods for, at en redaktion på to tilrettelæggere og et par andre medarbejdere har arbejdet intensivt på programmet gennem et år. Historierne havde ikke det, der skulle til, for at DR kunne forsvare at bruge skjult kamera og undercover-journalistik, som skulle have været de bærende elementer i alle seks programmer.
»Hver enkelt historie i sådan en programserie skal kunne bære, at man bruger skjult kamera og undercoverjournalistik. Det har vi vurderet, at de ikke kunne. Der har været vældig fine historier, men det lykkedes ikke redaktionen at finde historier, som kunne bære så tunge skyts som skjult kamera og undercover-journalistik,« siger dokumentarchef i DR Steen Jensen.

Han er både chef for en dokumentargruppe i Århus og for den gruppe, der sidder i København, og som har arbejdet på det nedlagte program, der undervejs skiftede arbejdstitel fra Gertsen Aps til Undercover.
»Hver gang man bruger skjult kamera, skal man overveje, om historien kunne have været lavet uden skjult kamera,« siger Steen Jensen. Og det krav har ikke alle de historier, som gruppen har arbejdet på, kunnet leve op til.

I stedet for at blive vist i et program, hvor skjult kamera er det bærende element, bliver de historier, gruppen trods alt har fundet, vist som indslag i blandt andet 21 Søndag. Der har eksempelvis været vist en historie om asylansøgere, der arbejder sort. Den historie skulle have været en historie i Gertsen APS. Derudover har der været en historie om forkert brug af astma-medicin, og der kommer en selvstændig udsendelse om det kriminelle undergrundsmiljø i København.
»Vi har gjort os den erfaring, at det er svært at udvikle et koncept, hvor brugen af skjult kamera er udgangspunktet. Det er ikke en vej, vi vil gå fremover. Når skjult kamera er udgangspunktet, er risikoen, at midlet kommer til at skyde over målet, som er at levere gode historier. Udgangspunktet skal i stedet være, at vi skal finde en række journalistiske historier, hvor vi bruger skjult kamera, når der ikke er andre muligheder,« siger Steen Jensen.

Divisionschef i DR Ralf Andersson, der var med til at træffe beslutningen om, at programmet ikke skulle sendes alligevel, oplyser, at DR arbejder med et nyt afslørende format, der kommer senere på året. Han vil ikke løfte sløret for, hvad det kommer til at indeholde. Han understreger, at Gertsen Aps ikke blev trukket tilbage på grund af besparelser.
»Det koster at lave afslørende dokumentar. Vi skal kunne lave det, og det er noget, vi prioriterer højt, og som vi fortsat vil prioritere. Men når vi laver den type journalistik, må der ikke kunne sættes en finger på det. Jeg synes, at det tjener os til ære, at vi ikke bare bralrer ud med programmet, når vi vurderer, at historierne ikke kan bære et format, hvor skjult kamera er det bærende element. Det har intet med besparelser at gøre,« siger Ralf Andersson.

Senest er det omdiskuterede tv-indslag om bostedet Ringbo, som Bastard Film producerede med skjult kamera for DR, blevet  kritiseret af DRs lytter- og seerredaktør.

»Skjult kamera på afveje,« lyder det i et langt indlæg.