Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:19 11.03.2022 Christian Lindhardt

DR brugte ikke for mange ord i artikel om Trine Bramsen

DR brugte ikke for mange ord i artikel om Trine Bramsen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det var i orden, at dr.dk i en kort nyt-artikel på dr.dk brugte 137 ord i en artikel om, at Trine Bramsen i februar fik en ny ministerpost. Det fastslår lytternes og seernes redaktør i DR, Jesper Termansen, der har behandlet en klage over de mange ord.

En bruger mente ellers ud fra egne beregninger, at ”notitser” hos DR kun må være på 101 ord, og han klagede derfor til redaktionen og senere til lytternes og seernes redaktør.

Men de ekstra 36 ord var helt i orden, lyder afgørelsen i klagesagen.

”Der findes ikke en sådan regel. Derimod fremgår det af DR’s etiske retningslinjer, at DR alene bestemmer over indhold og vinkler i en artikel, herunder en notits. Klagers kritik er uden hold i DR’s etiske retningslinjer, og Klager får ikke medhold,” skriver Jesper Termansen.

SENESTE NYT

Flere nyheder