DR-boss: »Det er altid en fordel med en minister, der ved noget«

DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, roser den nye kulturminister, men advarer mod at beskære DR, så det kun bliver for dem, der allerede læser avis. »Hvis man laver en Weekendavisen eller Information ud af DR, så mister man 90 procent af befolkningen.« Han savner én sætning i regeringsgrundlaget

»Der ligger for mig at se en mere forsonlig forhandlingstone i ordlyden. I lyset af public service-udvalgets betænkning, som jeg tror alle politikere har hilst velkommen, så må vi debattere en række problemstillinger. Det gør man ikke ved bare at sige, at der skal spares 25 procent. Den retorik er væk og erstattet af en retorik præget af, at vi anerkender DR som en vigtig og kulturbærende institution, og at DR skal blive.«

Sådan indleder Michael Christiansen, bestyrelsesformand i DR, sin dom over det nye regeringsgrundlag, som VLAK-regeringen skal arbejde ud fra.

DR nævnes flere gange i regeringsgrundlaget: VLAK-regeringen lægger op til, at DR skal "fokuseres", at DR skal have færre kanaler, og at licensen skal skæres.

Men Michael Christiansen forventer, at regeringsgrundlaget vil lægge op til en "fornuftig debat".

»Så er der nogle politiske debatter, som drejer sig om det, der kaldes en ”fokusering” af DR. Det kan betyde mange ting. Noget af det, public service-udvalget peger på, er mere fokus på dansk indhold, men det kan også være andre koncentrationer. Man skal være klar over, at hvis man laver en Weekendavisen eller Information ud af DR, så mister man 90 procent af befolkningen. Derfor er det en vigtig politisk opgave at tage stilling til, om man vil have et DR for alle danskere, også dem, der ikke læser avis og aldrig kommer til det,« siger han.

»Jeg imødeser en fornuftig debat med den nu siddende minister, som jo ved alt om det her. Hun ved, at man ikke kan fodre grisen med dens egen hale. Man kan ikke tage fra den del af befolkningen, der ikke læser avis, og give til den del, der læser. Hvis du ikke har et talerør for den del af befolkningen, som ikke læser avis, så bliver alt for mange overladt til Facebook og Youtube. Det skal man være varsom med,« fortsætter han.

Ny kulturminister er ikke argumentresistent

Den nye kulturminister Mette Bock (LA) får ros af DR-bestyrelsesformanden. Mette Bock har selv en fortid i mediebranchen, både som chefredaktør på JydskeVestkysten, journalist på Jyllands-Posten og chef i DR.

»Det er altid en fordel med en minister, der ved noget. Mette Bock ved både noget om medier og om DR, og hun er et begavet og veluddannet menneske. Det er ikke sikkert, jeg er enig med hende på alle punkter i de diskussioner, vi kommer til at have, men de vil finde sted på et ordentligt og oplyst grundlag. Det skal man hilse med tilfredshed. Hun er heller ikke argumentresistent. Så må det være min og andres opgave at præsentere argumenterne, og så må politikerne træffe beslutningerne,« siger Michael Christiansen.

DR skal ”fokuseres”. Er der brug for det?

»Det kommer an på, hvad man mener. Ingen aner endnu, hvad udtrykket dækker over. Det er klart, at politikerne ikke skal bestemme præcis, hvad DR laver, og det skal bestyrelsen heller ikke. Men man kan godt lægge nogle overordnede retningslinjer, der for eksempel siger, at DR skal gøre mere for mindretal, mere for danskheden, mere for dansk musik,« siger Michael Christiansen.

Når man vil ”fokusere” DR, er det vel udtryk for, at DR er for ufokuseret. Mener du, at DR har behov for at fokusere mere?

»Vi bestiller jo ikke andet i bestyrelsen end at diskutere fokus. Så er der fokus på danske programmer og musik, så er der fokus på børn og unge. Vi taler hele tiden om fokus. Men man kan for eksempel godt spørge, om der skal mere fokus på indvandrere og integration. Der er mange diskussioner om fokus, som med rette kan føres.«

Ikke en god idé at skære DR

Regeringsgrundlaget har fået blandede reaktioner i mediebranchen. Planerne om at sænke medielicensen har fået kritik fra både Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, og fællestillidsmand i DR Henrik Friis Vilmar.

»Det bekymrer mig, at Danmarks største og helt uafhængige medie svækkes. Det er bekymrende, hvis det kommer til at betyde færre ansatte. Og det undrer mig, at man ikke vil bruge de penge, det koster at drive DR,« sagde Henrik Friis Vilmar til Journalisten i går.

Michael Christiansen er enig i, at det ikke vil være en god idé at spare på DR. Men han understreger, at det er en politisk beslutning at lægge niveauet for licensen.

»Det er klart, at jeg ikke synes, det er en god idé, hvis DR skal have færre penge, for det vil betyde noget for kvaliteten af det indhold, vi kan stille til rådighed. Men det er Folketinget, der bestemmer, hvor mange penge DR skal have. Så er den ikke længere. Public service-udvalget har dog anvist flere måder, man kan spare på licensen. For eksempel spørger udvalget i sit tredje scenarie, om de 12 public service-institutioner, vi har i dag – 12! – måske kan arrangeres mere rationelt. Der kan man spare rigtig mange penge. Nogle læser det her som, at det er DR, der skal betale, men det står ingen steder,« siger han.

Forventer du, at man gennemfører besparelser på licensen uden at skære i DR?

»Det ved jeg ikke. Jeg har hørt De Konservative udtale, at de absolut ikke synes om store beskæringer af DR. Jeg har også hørt DF sige det modsatte. Det, jeg læser i regeringsgrundlaget, er, at nu skal vi diskutere licensens størrelse i lyset af public service-udvalgets rapport og nogle politiske partiers ønske om at gøre DR mindre. Det er en politisk diskussion,« siger Michael Christiansen.

Der står også i regeringsgrundlaget, at DR skal have færre kanaler. Her mener Michael Christiansen, at DR allerede er i gang med at indfri regeringsgrundlagets krav.

»Vi har allerede meldt ud, at vi lukker en kanal i 2020. Den teknologiske udvikling tilsiger, at vi formentlig får færre kanaler over en årrække. Nogle kan læse det sådan, at man skal lukke DR3, men det står der ikke. Det handler om at gennemføre en digital omstilling – og at gøre tingene i deres rigtige rækkefølge.«

Han fortsætter:

»Public service-udvalget skriver i deres rapport, at den del af befolkningen, som er over 40 år, ser flow-tv. Det vil de blive ved med, så længe de er i live. Det bliver en lang overgang over flere årtier, hvor man går væk fra flow-tv. Det er uafvigeligt, men langsomt.«

Savner kun én sætning

Hvis det stod til Michael Christiansen, savner han kun én sætning i regeringsgrundlaget:

»Der står, at DR er en afgørende kulturinstitution for Danmark, og der ville jeg tilføje, at det er vigtigt, at DR’s programmer når ud til hele Danmark. Det er den eneste sætning, jeg frygteligt gerne ville have med, for det er så vigtigt for at forstå public service-begrebet, at det er for alle.«

Tror du, at du kommer til at savne den formulering i regeringens tilgang til DR?

»Nej, jeg kender det politiske på Christiansborg så godt, at jeg tror, alle partier nærmest er enige. Jeg kan ikke se et DR for mig, som er meningsfuldt, hvis det ikke har en intention om at være for alle danskere,« siger Michael Christiansen.

Hvis alle er enige om det, hvorfor savner du så den formulering?

»Jeg ved jo ikke, hvorfor det ikke er skrevet ind, og jeg kan ikke vide, om alle er enige. Men hvis du spørger politikerne, om de er villige til at gøre DR så smalt, at man ikke når den store del af befolkningen, som ikke læser avis, så tror jeg, alle ville svare nej,« siger bestyrelsesformanden.

3 Kommentarer

Niels Riis ebbesen
1. DECEMBER 2016
Hvis DR's programmer er så
Hvis DR's programmer er så fremragende som DR's ledelse og medarbejdere påstår, så burde det da ikke være et problem, at sælge dem på helt alm. markedsvilkår.

Og det er altså på høje tid, at vi får et opgør med forestillingen om, at danskerne ikke selv er i stand til, at vælge hvilke medier de ønsker at købe og betale for.
Ole Rasmussen
1. DECEMBER 2016
DR er i den grad blevet
DR er i den grad blevet udvandet, så det er kun rimeligt at reducere mediegiganten til 1/4. Så kan de måske på redaktionen overskue at finde ud af hvad der er vigtigt, mindre vigtigt og uden betydning, for det kan de ikke i dag. Og samtidig fr hvem og hvornår noget har betydning. Hvis det viser sig vi kan få den samme journalistik for en licens på 500 kr i stedet for 2.500 kr. så har alle vundet på en reform. Det kan jo ikke være de mange genudsendelser til de dumme ikke avislæsende danskere som tynger på budgettet?
Margit Krejlund
1. DECEMBER 2016
Findes der nogle i
Findes der nogle i medieverdenen, der kan forklare, hvorfor den borgerlige del af Danmark vil beskære den uafhængige del af medierne samt sælge TV2? Jeg har IKKE købt mig til at kunne se TV2, da den tilhører en af de utallige "farvede" medier, men man skal da være utroligt naiv, hvis man ikke kan forstå at den iver, som stærke pengemænd udviser for at få lov til at købe TV2, er fordi de får deres eget talerør samt mulighed for profit. Jeg græmmes!