Nu er det jo ikke første gang, at DR tager kontakt til en elev, før hornet har lydt. Og DR og Børsen er i øvrigt ikke de eneste medier, der er for tidligt ude.

Men denne gang blev det foreviget på film, og det er da godt, at de kan stilles til ansvar.

De studerende var paniske i flere uger før. Det er der ikke noget nyt i.

Flere af medierne snød på panikdagen. Det er der ikke noget nyt i.

Nu diskuterer de studerende og skolerne, om der skal indføres sanktioner mod snydere, eller om dagen kan skrues anderledes sammen. Det er der heller ikke noget nyt i.

Derimod ville det være nyt, hvis der skete markante ændringer. Og her bør medierne gå forrest og påtage sig ansvaret som uddannelsespladser. I stedet opfører mange af medierne sig på panikdagen, som om de hamstrede gær under gærkrisen i 1998. Det er lige så uskønt og lige så unødvendigt. Ingen omkom af mangel på brød eller gær i Danmark i 1998, og ingen mediearbejdspladser ville bryde sammen, hvis de fik andre praktikanter end dem, de lige havde udset sig.

Jeg har som redaktionel leder ansat en hel del praktikanter (og, indrømmet, også opført mig som gærhamstrer). De seneste måneder har jeg så undervist kommende praktikanter på journalist- og mediehøjskolen i Århus.

Og – helt ærligt – de er dygtige. Nej, de er ikke flyvefærdige journalister, men de har styr på rigtig meget. På nogle områder har de styr på mere end de af os, der er uddannet for årtier siden. Alt, hvad de fleste af dem mangler, er erfaring, øvelse og en fornemmelse af, at nu er det alvor og ikke til skolebrug. Det er det, medierne skal give dem under uddannelse.

Så hvorfor skal medierne partout bidrage til panikken ved demonstrativt at gøre så stor forskel på ansøgerne og nærmest stå at kæmpe om at hive nogle ned fra hylderne og lade andre stå?

En af de bedste praktikanter, vi har haft på metroXpress, fik vi, da han søgte i anden runde, han havde ikke fået plads i første omgang. Han er i dag prisbelønnet. Han var en fantastisk praktikant, i dag er han en fantastisk journalist. Men han var altså ikke en af dem, som de ivrige medier havde snydt for at få lov at ansætte.

Det er mit håb, at medierne vil være med til at udtænke en måde at gøre praktikantansættelsen mere tålelig på. Og kan der ikke ske revolutioner, så kunne de i det mindste give hinanden hånd på at opføre sig mere værdigt og tage dagen roligt i stedet for at bidrage til panikken. Det kan være, at de ikke får førstevalget som praktikant. Men i langt de fleste tilfælde skal det nok blive rigtig godt alligevel.

De bedste hilsner

Susanne Sayers 

Hej Peter

Jeg kan godt forstå din undren, og jeg kender ikke selv umiddelbart til andre uddannelser, hvor man får praktikpladser på den måde.

Mit bedste bud på en forklaring er, at faget journalistik simpelthen spænder over så vidt forskellige ting, at man ikke bare kan fordele de studerende tilfældigt på praktikstederne, som man fx gør på de tekniske uddannelser; der er jo kæmpe forskel på, om man vil lave tv-underholdning, eller om man vil skrive nyhedstelegrammer. Samtidig er praktikanterne en ret vigtig arbejdsressource for praktikstederne, så de vil virkelig ikke lade det være op til tilfældet, hvem de får som praktikanter. Og endelig er der nok et element af historisk tilfældighed over det: I rigtig gamle dage blev man journalist gennem et mesterlæreagtigt system, og det har så udviklet sig til den nuværende uddannelse med det nuværende praktiksystem.

Når det er samlet på den nuværende måde med et ansøgningsforløb og en stor Panikdag, hvor det hele bliver endeligt afgjort, er det et forsøg på at begrænse og organisere praktiksøgningen. De studerende på journalistuddannelserne bruger et par uger op til selve Panikdagen på at besøge praktiksteder og skrive ansøgninger - inden da har de brugt tid på at lave hjemmesider, og nærmest fra første dag på uddannelsen begynder de at spekulere på, hvor de mon skal i praktik henne. Det er enormt forstyrrende, og det ville nok være endnu værre, hvis der ikke var en organiseret praktiksøgning, for så ville folk formentlig selv skulle skaffe en praktikplads - og det ville blive et kaos, der opslugte al den tid og energi, de gerne skulle lægge i deres studier.

Så det handler simpelthen om at få skabt orden i et system, hvor flere hundrede ansøgere hvert halve år skal finde en praktikplads. Men når det er sagt, så er der stadig rum for forbedringer, der kunne gøre selve Panikdagen lidt mindre panisk..

Mvh Troels