DR ændrer praksis: Ikke nok at kalde Rasmus Paludan ”islamkritiker”

Rasmus Paludan er blevet dømt for at have udtalt sig racistisk på YouTube. Derfor skifter DR betegnelsen ”islamkritiker” ud: ”Den mest præcise betegnelse er at skrive, at han er racismedømt.” Men: ”Hvad nu, hvis jeg ender med at blive frifundet i landsretten?” siger Rasmus Paludan
  • Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe
10.04.2019 · 11:21

Partileder, islamkritiker, højreradikal eller racismedømt. Hvordan skal et medie præsentere Rasmus Paludan i en artikel eller et tv- eller radioindslag?

Det har der været debat om på Twitter, efter at Rasmus Paludan i byretten i Glostrup i sidste uge blev idømt 14 dages betinget fængsel for at have udtalt sig racistisk om sorte mennesker. Han ankede dommen.

Rasmus Paludan rejser rundt til udsatte boligområder med ekstreme holdninger og deltager i demonstrationer med koranafbrændinger. På YouTube har hans parti, Stram Kurs, over 25.000 abonnenter.

Danmarks Radio har tidligere omtalt Rasmus Paludan som islamkritiker i artikler op mod dommen. Men det er ikke længere nok ifølge Kirsten Svendsen, der er ledende redaktionschef på DR.

”Det er ikke det mest præcise. Vi har været i gang med at revurdere det, efter der faldt dom i sidste uge, og vi synes, at den mest præcise betegnelse er at skrive, at han er racismedømt,” siger Kirsten Svendsen.

Betyder det så, at I vil gøre det i hver enkel artikel fremover?

”Ifølge reglerne må man kun omtale folks domme, hvis de er relevante for indholdet. I alle de tilfælde vil vi selvfølgelig nævne, at han er dømt for racisme. Men hvis det på ingen måde er relevant, vil vi gøre os umage med at finde en anden betegnelse, der er mest relevant og præcis i forhold til sagens indhold.”

Ikke kun en beskyldning

Hos Ritzau er Rasmus Paludan også blevet omtalt som islamkritiker. Eller som advokat, partileder eller stifter af partiet Stram Kurs, der blandt andet går ind for at forbyde islam i Danmark.

”Danmark skal udvise enhver ikke-vestlig person, der har opnået asyl og ikke er oprindelig statsborger i et af Danmarks nabolande,” står der på partiets hjemmeside. 

”Vi bestræber os altid på at finde den mest neutrale betegnelse, som der er mindst uenighed om,” siger Ritzaus redaktionschef, Martin Darling.

Han peger dog på, at det er vigtigere med en beskrivende kontekst om, hvad Rasmus Paludan laver og siger, end en slags titel.

”Så må læserne selv beslutte, hvor skørt eller normalt det er,” siger Martin Darling og tilføjer: 

”Vi vil skrive, at han tidligere er dømt efter racismeparagraffen, hvis det indgår i en relevant kontekst. Dommen siger noget konkret om hans virke. Nu er han ikke længere kun beskyldt for at være racist.”

Gøre det med alle andre

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth blev også dømt for racisme i 2003 på grund af en plakat, der kædede muslimske indvandrere sammen med ord som ”massevoldtægt” og ”bandekriminalitet”.

Vil I også gøre det samme med andre politikere, der er dømt for racisme?

”Hvis vi mener, at det er relevant for den historie, vi formidler, så vil vi selvfølgelig oplyse det. Men der er jo også en tidshorisont på, hvor lang tid man omtaler folks domme,” siger DR’s ledende redaktionschef, Kirsten Svendsen.

”Hvis det er relevant, så vil vi absolut nævne det,” siger redaktionschef i Ritzau Martin Darling.

Er det ikke altid relevant at nævne, når I skriver om Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth i forbindelse med politik?

”Ikke hver gang. Det skal være relevant i sammenhængen. Omvendt ville det jo heller ikke nødvendigvis være relevant at nævne Morten Messerschmidts historik med Meld og Feld, hvis historien handlede om trafikpolitik eller integration. Det skal nævnes, hvis det er relevant, og det kan vi nok ikke sætte en hel skematisk logik op for, hvornår det er,” siger Martin Darling.

Paludan: Ikke enig overhovedet

Rasmus Paludan synes ikke selv, at det er korrekt, at DR, Ritzau eller andre medier vil omtale ham som dømt for racisme efter fredagens dom i Retten i Glostrup.

”Jeg er ikke enig i, at jeg er dømt for racisme overhovedet. Man kunne sige, at jeg har fået en dom for at referere videnskabelige fakta omkring IQ i afrikanske lande,” siger Rasmus Paludan.

Det på trods af, at han blev kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 266b – også kendt som racismeparagraffen – for at have forhånet en gruppe mennesker groft og drevet propagandavirksomhed.

De racistiske udtalelser faldt i Albertslund, hvor Rasmus Paludan optog en video foran det hjem, hvor Bwalya Sørensen, der er talsperson for bevægelsen ”Black Lives Matter”, bor.

”Dommen er anket, så den har ikke nogen retskraft. Jeg synes, at det er rimeligt frisk af DR at omtale mig som dømt for racisme. Hvad nu, hvis jeg ender med at blive frifundet af landsretten?” siger Rasmus Paludan.

Hvad vil du tituleres som?

”Jeg synes, det vil være passende at skrive ”Rasmus Paludan, leder af partiet Stram Kurs, som i øvrigt er advokat”.

Kommentar

10/04/2019 - 12:53

Jesper Bech Pedersen

Potato/potato - Læserne giver da ikke en fuck for, om det er det ene eller det andet ord, der bruges.

10/04/2019 - 14:51

Steen Raaschou

”Jeg er ikke enig i, at jeg er dømt for racisme overhovedet. Man kunne sige, at jeg har fået en dom for at referere videnskabelige fakta omkring IQ i afrikanske lande,” siger Rasmus Paludan."

Jo, med mindre DR og en dansk domstol vil påvise, at Lynn og Vanhanens forskning i national IQ er forkert, så har Paludan ikke gjort andet end at referere dens resultater. Det er jo lige så fjollet, som når muslimer ikke må referere Koranens aber og svin om jøder. Danske domstole skulle gå efter det primære, de mener er racistisk, eller slet ikke gå.

10/04/2019 - 16:54

Jimmi Sørensen

Hvis man ikke må referere/henvise til faktuelle forhold, som forskere har påvist, er sande - hvor er vi så henne? Hvis dagsorden skal man følge? Hvis ikke man må gengive sandheder, så er verden jo endnu mere fortabt og fordummende - så må matematik- og kemilærere ikke gengive div. eksperimenter heller - forskellen er ens i og med, at det ikke er racisme noget af det.

10/04/2019 - 17:19

Henning Lyk

DRs journalister skulle tvinges til at være uvildige, når de udtaler sig. Ytringsfriheden har trange kår, når de venstresnoede journalister af al kraft offentligt i radio og på tv søger at nedgøre bestemte partier og meninger, medens de udråber deres selvbestaltede meninger som en sandhed, der er det rene løgn og bedrag.

10/04/2019 - 19:02

Peter Eriksen

Hm. Jeg har ingen sympati med Rasmus Paludan, men er konsekvensen af DR’s politik ikke, at andre medier, der omtaler eller citerer DR, konsekvent bør skrive “Det af Pressenævnet kritiserede DR”? DR er jo jævnligt blevet kritiseret af Pressenævnet, og det er meget relevant i forhold til en vurdering af, om man kan stole på citathistorien...

10/04/2019 - 22:12

Marcus Alexander Lehrskov-Schmidt

Fra oxford Til Steen;

Recently Richard Lynn and Tatu Vanhanen have presented evidence that differences in national IQ account for the substantial variation in national per capita income and growth. However, their findings must be considered as highly problematic. The authors neither make use of state‐of‐the‐art methodological techniques nor can they substantiate their theoretical claims. More precisely the authors confuse IQ with human capital and fail to adequately discuss the causal sequence of their argument.

17/04/2019 - 21:35

Erik Sønderskov

Fra Virkeligheden til Marcus;

"Det vakte opsigt, da den såkaldte Pisa Etnisk-undersøgelse for et par uger siden konkluderede, at indvandrerbørn i anden generation - efterkommerne - fortsat rent fagligt er langt bagefter deres etnisk danske skolekammerater.

Nu viser nye tal, at tredje generation - børn af efterkommere - klarer sig nøjagtigt lige så dårligt, selv om både de og deres forældre er født og opvokset her i landet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag."

https://www.bt.dk/danmark/tredje-generation-af-indvandrere-halter-bagefter-i-folkeskolen

Seneste jobopslag

Underviser

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 15.05

Kreativ videojournalist til Deloitte

Deloitte Denmark
Ansøgningsfrist: 14.05

Matematikredaktør

Alinea
Ansøgningsfrist: 03.05

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05