Samtlige medarbejdere på Døvefilm blev torsdag opsagt. Institutionsleder Mette Bergqvist opsagde 21 medarbejdere – og derefter sig selv.
16 medarbejdere er medlemmer af Dansk Journalistforbund.
”Jeg vil sige, at folk er i chok. Det er jo en arbejdsplads, der har eksisteret i 54 år, som måske skal lukke,” siger DJ-tillidsrepræsentant Jakob Peitersen, som også er valgt repræsentant for den samlede medarbejderskare.
Han fortæller, at Døvefilm er hårdt ramt af situationen.
”Det er meget frustrerende. Der er stor usikkerhed i huset nu: Hvad sker der med os? Selv hvis vi kommer tilbage på finansloven, vil den næste tids usikkerhed kunne betyde, at nogle søger væk eller bliver syge af det. Det kan også være, vi bliver bedt om at afvikle al vores ferie inden nytår, så meget få skal lave rigtig meget. Det kan blive en stresset periode,” siger Jakob Peitersen.
Døvefilm har i en årrække fået det meste af sin finansiering i en bevilling på finansloven. Men i regeringens finanslovsforslag for 2018 er Døvefilm fjernet. Derfor frygter bestyrelsen, at man kan stå med et kæmpe hul i budgettet allerede fra januar. Og derfor har bestyrelsen bedt institutionslederen om at opsige alle.
Døvefilm er en selvejende institution, som i 2017 modtog 7,2 mio. kr. på finansloven. Derudover fik Døvefilm 2,1 mio. kr. for programmer produceret til DR.
"Jeg tænkte, at nogen havde glemt os"
Institutionsleder Mette Bergqvist troede først, der var sket en fejl, da hun fik at vide, at Døvefilm ikke var på finansloven.
”Jeg tænkte, at nogen havde glemt os. Vi har været støttet af staten siden 1965, og det har aldrig været på tale at skrotte Døvefilm. Da jeg fandt ud af, at det ikke var en fejl, blev jeg målløs. Og så blev jeg sur og indigneret over, at man kan gøre det,” fortæller hun.
Døvefilm producerer primært det ugentlige program ”Tidens Tegn”, som vises på DR2 lørdag formiddag. Programmet handler om de døves verden, og fortæller om aktuelle emner som stress og kommunalvalg fra de døves perspektiv.
Af de 22 medarbejdere er syv døve. Og netop de døve kolleger kan stå i en særligt sårbar situation, hvis de bliver fyret.
” Det er en enorm udfordring. Kun cirka halvdelen af døve i den arbejdsdygtige alder er i job på landsplan. Jeg har for eksempel en kollega, som er uddannet fotograf og døv. Hun kan få svært ved at finde job et andet sted, selvom hun er en virkelig dygtig fotograf, fordi der er en kommunikationsudfordring i at være døv i en hørende verden,” siger Jakob Peitersen.
Holder fast med det yderste af neglene
Mette Bergqvist orienterede medarbejderne 1. september om, at Døvefilm ikke var med i det finanslovsforslag, som regeringen netop havde fremlagt.
”Det var en svær situation. Alle kunne jo godt regne ud, hvad konsekvensen ville blive,” siger hun.
Hvordan er det at være leder af en redaktion, der ikke findes mere per 1. januar, medmindre noget bliver lavet om?
”Det er meget mærkeligt. Men det eneste, vi kan gøre, er at holde fast i det håb, vi har, med det yderste af neglene,” siger Mette Bergqvist.
På modersmålet tegnsprog
Det fremgår af den opsigelse, som medarbejderne har fået, at Døvefilm tager forbehold for, hvis finanslovsforslaget ændres. Genindføres bevillingen, vil medarbejderne blive tilbudt at annullere opsigelsen.
Ud over Døvefilm er Tegnsprogskanalen et tilbud til døve, hvor udvalgte tv-programmer tolkes. Det gælder bl.a. TV Avisen fra DR1 og TV 2 Nyhederne. Jakob Peitersen lægger dog vægt på, at Døvefilm laver et program på de døves eget ”modersmål”. I ”Tidens Tegn” er værterne selv døve og vokset op med tegnsprog frem for tolke.
”Vores seere elsker at se døve snakke, fordi det er mere på deres egne præmisser. Der er en slags ”accent”, når en tolk taler på tegnsprog. Desuden går TV Avisen og Nyhederne nogle gange meget hurtigt, så det er langt fra alle døve, der kan følge med,” siger Jakob Peitersen.
Samme toner lyder fra leder Mette Bergqvist.
”Vi laver et kulturelt program, som henvender sig specifikt til døve og handler om deres livsstil. Den opgave er der ikke andre, som løser,” siger hun.
Ikke for dyrt
Der er ifølge Danske Døves Landsforbund cirka 4.000 døve i Danmark. Men både Mette Bergqvist og Jakob Peitersen afviser, at Døvefilm er for dyrt et projekt til så lille en målgruppe.
I har et budget på cirka 10 mio. kr. og laver et program om ugen. Er det ikke også mange penge at bruge på ét program til en lille målgruppe?
”Nu kender jeg ikke de præcise priser på tv-produktion. Men jeg har lavet tv til hørende før, og det tager næsten dobbelt så lang tid at lave tegnsprogs-tv. Der skal tolke i billedet, der skal skrives manuskript og indtales oversættelse, og det er sværere at finde kilder, der kan tegnsprog. Man kan ikke sammenligne minutprisen med at lave tv for hørende,” siger Jakob Peitersen.
”Hvad koster 10 centimeter motorvej? Vi laver store ting for grønlændere og alle mulige andre. Døve er borgere i Danmark, som ikke taler dansk, og som for nogles vedkommende er underinformerede. Skal vi som samfund bare være ligeglade? Jeg synes, vi har en forpligtelse,” siger Mette Bergqvist.
Minister: Kan lave tv uden statsstøtte
Journalisten har forsøgt at få et interview med social- og børneminister Mai Mercado (K), som har ansvaret for området. Her oplyser kommunikationschef Martin Hein, at ”det er i finanslovsforhandlingerne, der kan ske noget”. Han henviser desuden til en udtalelse, hvor Mai Mercado i start september forklarede til Altinget, hvorfor Døvefilm ikke var på finanslovsforslaget.
"For mig er det et kardinalpunkt, at vi konstant overvejer, hvad vi bruger penge på, og om de opgaver kan løftes bedre på anden vis. Da Døvefilm blev sat i verden i 60’erne kunne man reelt ikke producere tv uden et stort og dyrt produktionsapparat. Sådan er det ikke i dag, hvor man godt kan lave indhold uden statsstøtte. Og så skal man også huske, at DR stadig har service-forpligtelser på dette område, så tegnsprogstolket materiale vil derfor stadig kunne findes på sendefladen," skrev Mai Mercado til Altinget.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Jens Højberg
Hvad skulle den finansieringsmodel helt præcist være? Reklamering ville højst sandsynligt ikke fungere, dels fordi man næppe kan balancere budgettet på reklamering til 4000 seere, og dels fordi at Døvefilms flagskib, Tidens Tegn, sendes på DR som bekendt ikke tillader reklamering. Jeg er udemærket klar over at DR betaler for Tidens Tegn, men det dækker produktionen af selve programmet og ikke driften af institutionen.
Det næste alternativ som er på mode for tiden er crowdfunding. Hvis vi antager at alle 4000 døve i Danmark ville/kunne betale 100 kr. om måneden (hvilket er -meget- optimistisk) ville det kun blive til 4,8 millioner på et helt år, og indtægten ville være ustabil fra måned til måned pga. frafaldende og tilkommende donorer. Crowdfunding fungerer bedst for individer og mindre foretagender der allerede har en stor, dedikeret seerskare.
På linje med crowdfunding kunne man søge om tilskud fra diverse fonde, men her kommer usikkerhedsproblematikken også ind, det er rimeligt usandsynligt at én eller flere fonde kan finansiere projektet ad infinitum, så man ville konstant skulle holde øjnene åbne for andre donorer, hvilket giver jobusikkerhed for de ansatte.
Medier og andre produkter tilregnet minoriteter kan meget sjældent klare sig i en rendyrket markedsøkonomi. Det gælder ikke kun døvefilm, men en rigtig stor del af public service-sektoren som vi pålægger at "reflektere mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund." Det er ikke alle kulturinteresser der er profitable.
Selv hvis du stadigvæk mener at Døvefilm sagtens ville kunne klare sig med selvstændig indtægt, så må du da medgive at regeringen godt kunne have givet dem en forudgående notits, eller have indregnet en udfasningsperiode så de rent faktisk havde tid til at finde disse alternative indtægtskilder som du henviser til?
Jeg vil blot påpege, at jeg som medlem af Døvefilms bestyrelse er meget uenig med den Jens Højbjerg, der har kommenteret ovenfor.