»Hvis du vil være journalist, er et godt kendskab til naturvidenskab og teknologi ingen fordel,« lyder kritikken af uddannelsernes videnstests fra blogger og journalist, Dorte Toft. Hun mener, der er for meget fokus på politik og humaniora.

»Hvis du vil være journalist, er et godt kendskab til naturvidenskab og teknologi ingen fordel. Men du skal kende forfattere, filminstruktører, kongehuset, medieforhold, fodbold samt indenrigspolitiske og udenrigspolitiske forhold.«

Sådan starter IT-journalist Dorte Toft et indlæg, der er lagt på hendes blog Bizzen på Business.dk i går eftermiddag. Indlægget hedder 'Journalistikkens blinde vinkel med lige fra kuvøserne'.

Dorte Toft tager udgangspunkt i Syddansk Universitets videnstest for journalistspirer, som Berlingske.dk lagde på forsiden i går, så alle kunne prøve kræfter med den. Men Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles videnstest har samme problem: De fokuserer på humaniora og samfundsvidenskab, og naturvidenskab og teknologi overses.

»At nogle af de største problemer globalt set kun kan løses via naturvidenskabelige/tekniske satsninger ignoreres. I stedet er fokus for dækningen det politiske SPIL. Snakken. Slagsmålene om aben. Som det blev ved for eksempel COP15-miljømødet i København,« skriver Dorte Toft.

Hun mener, at de to videnstests afspejler en tendens i medierne. Den er blandt andet tydelig, når Nobelpriserne skal dækkes – hvor litteratur- og fredspriserne får megen omtale, imens de andre priser i for eksempel fysik og medicin nedprioriteres.

Dorte Toft runder af med at foreslå nogle helt konkrete spørgsmål, der kan være med i fremtidens videnstest:

Hvornår standsede fysikeren Lene Hau lyset? 2000, 2001 eller 2006?

Hvor mange i Danmark kan have ens DNA-profil? 0, 2, 3 eller "usikkert"?

Hvad er et DOS-angreb? Ny gigtdiagnose, lammelse af server eller skjult tackling i ishockey?

Hvad er jordens omkreds? Ca. 40.000 km, ca. 100.000 eller ca. 400.000?