Journalist, blogger og tidligere Cavling-nominerede Dorte Toft undrer sig over, at de unge står i kø for at blive journalister. Hun vil ikke selv anbefale unge at tage en journalistuddannelse. »Jeg kan ikke anbefale nogen ung i dag at tage en journalistuddannelse, medmindre at det er så brændende et ønske, at man går i stykker, hvis man ikke får den uddannelse. Få hellere et stærkt fagligt speciale, og når erfaringer er i hus, så brug det som brækjern til skribentkarrieren. Det vil også gøre godt for evnen til at gennemskue et stadigt mere komplekst samfund,« skriver hun på sin blog på Business.dk.
Journalistik er i øvrigt mere populært end nogensinde. I år kræver det et gennemsnit på 10,9 at komme ind på journalistuddannelsen på RUC. Dermed er det landets sværeste studie at komme ind på. Dorte Toft håber, at de unge har gjort sig klart, hvad de går ind til:
»Det er så svært for de unge nyudklækkede journalister at få de relevante job, og dem, der får dem, kan få svært ved at holde fanen højt, fordi der i disse trængte tider er så meget andet end kvalitet, der også tæller. Og til tider tæller stærkest.
Hvis drømmen er om at afsløre de politiske magthavere og embedsværket, der i forvejen stopfodrer journalister med krævet aktindsigt, så er det drilske spørgsmål, hvem der virkelig har magten i Danmark? Er det politikerne eller er det vælgerne – majoritetens afhængighed af offentlige kasser? Minder den politiske journalistik ikke lige lovlig meget om teateranmelderens job efterhånden – og om gossip-journalistens?,« skriver hun og spørger til sidst:
»Fortæl mig, hvad det er, jeg har overset, når jeg ikke fatter, at Danmarks velbegavede ungdom mener, at fremtiden ligger i journalistikken som det primære fag?«
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg blev journalist i 1982.
Dengang havde jeg valget: Læge, præst eller journalist. Jeg valgte det sidste, fordi det hele så så lovende ud. Men set i bagspejlets klare lys, ville jeg i dag have valgt en teologisk uddannelse...helt sikkert!
Journalistikken er død, væk og borte. Det er trist at se på fra sidelinjen på www.kunstbladet.com, hvor jeg prøver at holde fanen højt - dog med selvpromovering og markedsføring som speciale.
Hold da op, hvor er det bare klarsynet set og klart formuleret. Mange af dem, der nu træder ind på RUC med deres gyldne eksamens-beviser, vil aldrig få deres journalistiske ambitioner opfyldt på den måde.
Det er virkelig synd.
Lad os håbe, at realitets-sansen indfinder sig snart, og at sågar studievejledere og praktikantvejledere rundt omkring får fortalt folk, hvad de er i gang med - og hvad de risikerer.
Bortset fra det: Velkommen til hen ad vejen. Hold kæft et gennemsnit...
I seneste nummer af bladet er en artikel om de nyuddannede journalister og deres realistiske forventninger til det arbejdsmarked de skal ud i. En ung kvinde udtaler, at hun "ikke er for fin til" at tage arbejde på en lokalavis som en begyndelse. Ok, en journalist der ikke er for fin til at arbejde som - journalist?! :-O
Dorte har da ganske ret, synes jeg.
Når jeg møder folk, der siger: Min søn/datter vil gerne være journalist, så spørger jeg altid, om de da ikke kan lade være - for så synes jeg, de skal finde på noget andet.
Selvfølgelig skal man blive journalist, hvis det er livet om at gøre det. Man skal bare gøre sig klart, at virkeligheden næppe står mål med de romantiske forestillinger, man får serveret i film og bøger. Jeg har for eksempel aldrig set en film med en journalist, som "arbejder". Det ville nu også være gabende kedeligt: Dagens opgave, skriv om indehaveren af det lokale supermarked, der fylder 60 eller tag på reportage til et børnedyrskue i Nørre Bøvelse. Du får 40 linjer og en billedtekst...
Vi kan ikke alle sammen blive Ulla Terkelsen, der står i Beirut, Kabul eller til kongeligt festivitas. Den slags jobs er der ganske få af. Men det er - undskyld mig - ikke mange unge, der bliver journalister for at sidde på en lokalredaktion i Nr. Snede eller på et nichemedie for brevdue-freaks på nettet.
Desuden er der mange andre ting, man burde overveje, inden man bliver journalist. Men dem vil jeg springe over for ikke yderligere at skade mine i forvejen begrænsede jobmuligheder. Kritisk er måske nok noget, man skal være på arbejde men ikke overfor sine arbejdspladser..
Jeg var oprindeligt selv igang med en civilingeniøruddannelse i Informatik, før jeg valgte at tage en journalistuddannelse fra Roskilde Universitet. Det er klart, at vi ikke alle kan være journalister, men på samme måde er vi vel heller ikke tjent med, at alle tager en uddannelse inden for it?
Med hensyn til det ganske relevante spørgsmål, som Dorte Toft stiller, er det klart, at det umiddelbart ikke ser ud til at være mediebranchen, som oplever to-cifret procentvækst i årlig omsætning. Men personligt mener jeg ikke, at det er et udtryk for, at journalistuddannelsen er direkte spild af unge menneskers studietid. Det er snarere et udtryk for mediebranchens konservatisme med hensyn til retænkning af journalistikkens vilkår og indtjeningsmuligheder.
Mere end nogensinde er der brug for journalister med en ballast, der kan gennemskue og fortolke de mere og mere subtile former for meningspåvirkning, som politikere, NGO'er og firmaer bruger for at fremme deres sag og pengepung. Her er de kompetencer, som journalistuddannelserne giver med hensyn til kildekritik samt kommunikativ viden og evne, uvurderlige.
Personligt fortryder jeg ikke, at jeg valgte journalistuddannelsen snarere end et 'stærkt fagligt speciale', da journalistuddannelsen har givet mig en række kommunikative kompetencer, som ikke blot kommer ved autodidaktisk læring, eller hvad udtalelsen '[...] Få hellere et stærkt fagligt speciale, og når erfaringer er i hus, så brug det som brækjern til skribentkarrieren[...]' end betyder.
Flere