DONG og danskheden

Sagen om Dong har bragt gode og relevante kritiske historier frem. Desværre er der også en række eksempler på, at populisme iført et dannebrogsflag har fået fri taletid
29.01.2014 · 11:25
Susanne Sayerss billede
Susanne Sayers
Selvstændig journalist

Danskerne er massivt imod et salg af Dong. Det har flere meningsmålinger (senest her) de seneste dage slået fast.

Spørgsmålet er, om danskerne overhovedet ved, hvad de er imod. Altså sådan ned i de detaljer, som de bliver spurgt om, herunder om staten i stedet skal sælge til danske pensionskasser.

Ved de adspurgte for eksempel, at der slet ikke ligger et købstilbud fra de danske pensionskasser, men – foreløbig – kun nogle hensigtserklæringer fra fagbevægelsens topfolk i bestyrelserne?

I skrivende stund har over 184.000 danskere skrevet under på, at de siger ”nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs”.

Men ved den danske befolkning, at Dong sådan set slet ikke er til salg? Staten sælger en aktiepost på under en femtedel til Goldman Sachs. I forvejen ejer staten ikke hele Dong – der er en mosaik af mindretalsejere, først og fremmest en række forsyningsselskaber. Staten har stadig efter salget et flertal af aktierne og altså den bestemmende ejerandel.

At dømme efter en stor del af mediedækningen er staten i færd med at sælge ud af selve arvesølvet og overdrage Danmarks energi- og klimapolitik og forsyningssikkerhed til en amerikansk finansgrib. Det lyder mere end uheldsvarslende, og så er det jo til at forstå, at så mange herhjemme er imod. Også selv om Goldman Sachs i dag i stigende grad investerer i netop grøn energi – og har råd til det.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke kan gennemskue de finere detaljer i den transaktion, der vil bringe Goldman Sachs ind i Dong med en betydelig sjat penge og endnu større indflydelse på den daglige drift.

Jeg ser eksperter udtale sig både for og imod, og jeg ser vægtige argumenter på begge sider. Jeg ser også politiske argumenter. Enhedslisten (og store dele af SF og formentlig S) ser gerne staten som ejer, sådan som det er klassisk venstrefløjspolitik, mens det er lige så klassisk liberal politik at besynge privatiseringens velsignelser. Begge parter har pointer, begge parter kan diske op med skræmmeeksempler på modstanderens præferencer.

Det er fint, den slags bliver jeg klogere af. Men jeg bliver ikke klogere af den mærkelige strøm af historier, der nu nærmest gør bevarelsen af Dong på danske hænder til et folkekrav. Det er populisme iført et dannebrogsflag snarere end journalistik.

Først og fremmest undrer det mig, at kritikerne ikke oftere bliver mødt af modspørgsmål.

For eksempel tidligere statsminister Poul Nyrup. Som i Politiken forleden fik lov at sige, at salget nærmest gør fysisk ondt i én lang enetale, kun afbrudt af et par betragtninger om, at malerierne på hans væg er lavet af elever fra Kofoeds Skole. Ikke et øje er tørt.

Hvor er de kritiske spørgsmål om, hvor han har sine tal fra? Eller om hans egen fortid, hvor han og partifælle Mogens Lykketoft rask væk privatiserede det daværende Tele Danmark. Ikke til danske pensionskasser eller folkeaktier, men til … amerikanere. Faktisk privatiserede Nyrup-regeringen for omkring 37 milliarder kroner, og en del af de tidligere statslige virksomheder blev overdraget til udenlandske opkøbere. Et andet eksempel er Datacentralen, der blandt andet stod for CPR-registrene og andre følsomme personoplysninger. Det røg til amerikanske CSC.

Det gode modspørgsmål til Nyrup havde været, hvorfor det var ok at sælge et statsligt telefonselskab og nogle af de mest følsomme danske registre til amerikanerne dengang, men ikke en mindre del af Dong til en amerikansk kapitalfond nu. Det kan sagtens være, at Nyrups svar havde været både klogt og velovervejet. Min pointe er bare, at journalistikken om Dong sjældent har udfordret kritikerne.

Heller ikke Dennis Kristensen, Anders Bondo, Bente Sorgenfrey og andre af de politiske fagforeningsfolk i pensionskassernes bestyrelser blev mødt af mange modspørgsmål, da de i forskellige medier erklærede sig parate til at kaste de ’nødvendige milliarder’ i Dong. Det kunne ellers have været interessant at høre, om de overhovedet havde dækning for den blankocheck, de var i gang med at udstede. Det viste sig senere, at det havde de ikke - pensionskassernes professionelle ledelser var bestemt ikke taget i ed.

Det kunne også have været interessant at høre et svar på, om Bondo & Co. finder det rimeligt at sætte alderdomsopsparingen fra hundredtusindvis af danske lønmodtagere – lærere, sosu-assistenter, pædagoger osv. – så massivt ind i en virksomhed, som ifølge flere eksperter stadig giver risiko for store tab.

Og hvis det er attraktivt og nødvendigt for den politiske del af pensionskassernes bestyrelser at sætte sig på nogle ejerandele i Dong, hvorfor gik den så ikke aktivt ind i det arbejde for et år siden, da et bredt flertal i Folketinget vedtog at skaffe nogle friske milliarder? Har bestyrelsesmedlemmerne sovet i timen?

Igen, der er muligvis et vældig godt svar. Vi har bare i stor stil som journalister glemt at stille spørgsmålene. Det er let at banke folkestemninger op. Det er sværere at udfordre dem. Men det er altså journalisters opgave at få oplysninger frem og stille de nødvendige spørgsmål, ikke kun dem der bekræfter vores vinkel – eller folkestemningen. 

Kommentar

29/01/2014 - 11:51

Jan Eskildsen

Vi er både enige og uenige. Nyrup gik selv forrest og burde klappe i. Jeg er sikker på, at "den danske befolkning" har bidt mærke i, at GS får vetoret i forhold til fremtidig direktør og andre større beslutninger. Jeg er ikke i tvivl om, at det ender et forkert sted, men det er en trossag.
Nu viser det sig, at det åbenbart er Enhedslistens demonstration, der skal afholde i dag, for arrangøren fra Ø vil ikke have DF til at tale. Jeg er ikke fan af DF, men arrangØren skyder da sig selv i foden på den måde.

29/01/2014 - 12:07

Leny Malacinski

En anden grund til, at du ikke kan vurdere salgets rimelighed, er at salgsaftalen er hemmelig. Hverken pressen, Folketinget eller offentligheden må se betingelserne for salget. Det kan være relevant nok at pege på, at debatten foregår på uklare præmisser, men det ville nok ikke skade, hvis man også kunne gennemskue, at det skyldes regeringens beslutning.

29/01/2014 - 12:23

Christian Vangsø Bentsen

Sayers:

Hvis danskerne ikke ved hvad det er de er imod så er det vel mediernes ansvar? Eller mener du at et par millioner danskere skal læse regnskaber mv. for at kunne tage kvalificeret stilling?

Anders Krab var i Deadline i går med et, set udfra et publicistisk synspunkt, noget pauvert indlæg. Børsen og Berlingske var de eneste (ok næsten) der i oktober 2012 beskæftigede sig med Goldman Sachs "investering". Sidst Goldman Sachs var involveret i noget lignende var med Solyndra i US - den oplysning er ikke noget Børsen ligefrem rutter med.

Og så angiver du i ovenstående indlæg at Goldman Sachs "stiller med en betydelig sjat penge". Mener du at Goldman Sachs stiller med risikovillig kapital? I så fald er Børsens nyhedsredaktør vist ganske alene med det synspunkt.

Lad mig spørge dig i hvilken artikel Børsen har redegjort for hvor stor en del af Goldman Sachs "opkøb" er udtryk for risikovillig kapital?

Det virker oprigtigt mere end betænkeligt at en nyhedsredaktør anklager journalister for ikke at stille de relevante spørgsmål al den stund nyhedsredaktøren vel anmoder journalisterne om at forfølge nyheder... ikk sandt? Eller screener du bare hvad der tilfældigvis lander på dit skrivebord?

29/01/2014 - 12:27

Susanne Sayers

Christian, min pointe er netop, at det er mediernes ansvar at stille de rette spørgsmål. Det gælder både til fortalere for aftalen, som den ligger, og til kritikerne af den.
Hvad angår formuleringen 'en betydelig sjat penge', er den valgt med omhu. Jeg tager ikke stilling til, om det er risikovillig kapital eller ej, ligesom jeg ikke tager stilling til, om salget er en god eller dårlig idé. Jeg tager stilling til, at en del af journalistikken om salget er dårlig og populistisk.

29/01/2014 - 12:29

andreas kristinsson

Det er svært når man ikke har nogen principiel holdning. Skal staten give finansverdens Bandidos vetoret over dansk energipolitik? Skal staten partnere med virksomheder der bruger skattely? Hvis svaret er ja...?

29/01/2014 - 12:36

Karen Jensen

Hvorfor er det nu lige, at journalister altid tror, at befolkningen er snotdumme? Ja, vi ved godt, at det er 19 % af aktierne, som sælges til GS (og ATP og PFA). Ja, vi ved godt, at staten ikke er eneejer af DONG. Ja, vi ved godt, at der ikke var en konkret aftale fra pensionskasserne, men en opfordring til forhandling.
Grunden til, at mange af os stadig er imod salget, er, at GS får urimeligt meget at skulle have sagt ift. størrelsen af aktieposten. De får vetoret på en række områder, som er afgørende for DONGs måde at agere på i fremtiden. Med GS' historie in mente er det meget svært at forestille sig, at de skulle bruge denne ret til andet end at berige sig selv. Desuden sendes overskud i skattely, og Danmark kommer ikke til at se en krone i skattebetaling fra GS. Derudover er det sagt flere gange, at GS var villige til at påtage sig en risiko. Denne risiko er yderst begrænset, da de har fået en fordelagtig tilbagekøbsaftale med staten for den største del af aktieposten, hvis det skulle give underskud. Altså de beholder selv hele overskuddet uden at betale skat af det, men et underskud betales for den største dels vedkommende af de danske skatteydere.
GS går ind i denne aftale med det ene formål at tjene penge - mange penge. De er da skideligeglade med DONG og forsyningssikkerhed eller ordentlige priser til forbrugerne. GS interesserer sig kun for GS. Lad nu være med at være så naiv og gøre dem til engle. De har fået flere store bøder for deres tvivlsomme forretningsmetoder, og deres ageren og ansvar ifm. finanskrisen taler vist for sig selv.

29/01/2014 - 14:02

Marianne Hansen

Jeg tænker bare måske har Lykketoft og Nyrup lært af egne fejltagelser?
Ellers ville de vel henvise til egne bedrifter på området. Der er forbavsende stille dog.

29/01/2014 - 14:13

Max Kim Tobiasen

Meget enig - der har været en unuanceret og ensidet debat der ikke gør journaliststanden ære. Her er et par eksempler:

1) Forsyningspligten er ikke placeret hos Dong, men hos energinet. Dong sælger el til energinet på markedsvilkår, præcis som alle andre leverandører. Det er med andre ord ikke Dong der står for den vitale og nationalsikkerhedsmæsssigt vigtige infrastruktur. Dette har jeg ikke set omtalt et eneste sted.

2) Prisen på el er markedsbestemt, og dermed svær at tage en overpris for. Energinet handler el på den internationale elbørs hvor priserne svinger fra minut til minut. Det vil formentlig have større effekt på elprisen at det ikke regner i Norge (de får en stor del af deres el fra hydro, hvilket er regnafhængigt) end hvis Goldman Sachs prøver at presse prisen op.

2) Prisen på el er primært afgifter der forbliver unædrede. Derfor vil selv en fordobling af elprisen før afgifter næsten ikke kunne ses på elregningen.

3) Den særaftale som Goldman Sachs har fået i aktionæroverenskomsten der giver dem vetoret i forhold til bestyrelsesmedlemmer og ændring af forretningsplanen bortfalder ved et salg af deres aktiepost, samt ved en børsnotering. Dermed er frygten for at f.eks. Gazprom vil kunne komme til at sidde med afgørende indflydelse i Dong ubegrundet. Desuden er den slags aftaler ganske almindelige, specielt i politisk styrede virksomheder, og fungerer som et værn mod at politikere med en aktiemajoritet pludselig bestemmer sig for et eller andet tåbeligt der giver politisk men ikke økonomisk mening.

29/01/2014 - 14:22

Peter Andreas

Smukt, Susanne. Tak for det.

29/01/2014 - 15:48

Leny Malacinski

Susanne, jeg er helt enig i, at medierne skal stille de rigtige spørgsmål. Men hvordan vil du have, de skal gøre det, når regeringen hemmeligholder aftalen? Det mangler du at forholde dig til.

29/01/2014 - 16:17

Jan Ohrt

Mediernes ansvar må medierne selv håndtere. Det er først og fremmest politikernes, og dermed også danskernes ansvar.

29/01/2014 - 17:06

Max Suhr Olesen

Endelig en fornuftig, journalistisk stemme. Tak til Susanne Sayers.

29/01/2014 - 17:29

Torben Krogh

Det kan godt være, de kritiske spørgsmål ikke er stillet til kritikerne - til gengæld er det nemt at forestille sig et scenarie, hvor Goldman Sachs sælger sin aktiepost videre til et andet selskab, de selv ejer, eksempelvis på Cayman Islands. Desuden har DONG et ret stort problem med at skabe overskud. Hvad forhindrer Goldman Sachs i at spille på, at selskabet går nedenom og hjem? Det har de gjort i stor stil før og tjent endnu flere milliarder, end de kunne på at eje de selskaber, de spekulerede imod.
Jeg synes, deres forretningsmoral er så blakket, at man sagtens kan bekymre sig. Men om det er godt eller skidt ved vi jo først om nogle år...

29/01/2014 - 20:33

Kate Bluhme

1) Navnet Goldman Sachs klinger ikke rart i mine øren.
2) Jeg er principielt for, at staten (samfundet) har fat i den lange ende, når det gælder vitale samfundsinteresser. Ingen har endnu formået at overbevise mig om, at konkurrence i alle tilfælde er af det gode.
3) Jeg går principielt ind for offentlighed om offentlige anliggende.
Men:
1) Jeg forstår godt, at visse forretningsmæssige forhandlinger og aftaler må holdes fortroligt i en kreds, som ikke kan forventes at være permanent online med hele verdensbefolkningen. Også selv om det offentlige er part i aftale og forhandlinger.
2) Erfaringerne mht. fortrolighed blandt folketingsmedlemmer er desværre ikke de bedste.
3) Jeg kan med min allerbedste vilje ikke begribe, hvordan ansvarlige fagforeningsledere kan undlade at acceptere, at der er spilleregler i international og for den sags skyld national forhandling, som en regering bør leve op til - og overholde.
4) Jeg har svært ved at tro, at 180.000 danskere på få dage har kunnet danne sig en kvalificeret mening om en sag, som har været forhandlet på højt internationalt plan i årevis.
5) Jeg synes ikke, at en sag som denne egner sig til at afgøres ved meningsmålinger, gennem mediekampagner eller ved rundkreds-diskussion. Jeg er tilhænger af Danmarks repræsentative demokrati, hvor der er valgt folk til den slags.
Men:
Sagen er betændt. Jeg håber, at det lander fornuftigt. Og er ikke i stand til at afgøre, hvad det fornuftige vil være.
Suk!

30/01/2014 - 15:15

Andreas Hansen

Har svært ved at se dette som en særlig populistisk sag. Ja, eneste mulige alternativ, der er kommet frem, er dansk. Men havde journalister ringet op til andre internationale kapitalfonde, kunne det sagtens vise sig, at der var andre muligheder. Nu er det bare herhjemme, at sagen har fået mest bevågenhed, og man skal nok have en særlig lyst til at blande sig i ragnarokket i et forløb, der virkede - og viste sig at være - lukket og slukket for yderligere tilbud.

Havde regeringen og forligspartierne valgt en fond med et lidt mindre blakket ry end verdens ubetinget mest kritiserede blækspruttevampyr, som regeringen nærmest allerede halvt har bekræftet vil bringe pengene i skattely uden om den danske stat, ja, så havde debatten nok set en del anderledes ud.

Den mulige populisme i at søge et dansk alternativ var derfor nok mest af alt et opråb om, at der faktisk eksisterede muligheder, der ikke let kunne affærdiges som endnu en kapitalfond, der helt efter sædvane fører skattekronerne ud af landet.

Synes, det er en trist dag for demokratiet. Det virker i al fald ikke til, at vælgere og folkevalgte er helt i sync. Tværtimod.

30/01/2014 - 15:27

Lasse Glavind

Spin med spin på. På Børsen går de principielt ind for privatisering (se fx chefredaktør Krab Johansen i Deadline forleden). Sagen om privatisering af DONG-sagen har udstillet, at visdommen i Børsens mangeårige litani om at privatiseringer er en god ting punktum - kan og bør diskuteres. Der har været noget så sjældent som en omfattende folkelig debat blandt andet i de danske medier om en at de centrale og helt store ideologisk brudflader i tiden. Danskernes konklusion er ikke i overensstemmelse med Børsens mangeårige litani - eo ipso skriver Susanne Sayers - må debatten have været ført på en forkert grundlag med ukritiske journalister og plat nationalisme - og hvad fortår bønder sig i øvrigt på agurkesalat? For det er da fuldstændig utænkeligt, at det er Børsens privatisering-litani, der skulle være bare en anelse unuanceret og ideologisk.

31/01/2014 - 14:40

Christian Vangsø Bentsen

Sayers, med fare for at lyde rigid så er det jo afgørende om den kapital DONG får tilført er risikovillig kapital eller om der er tale om et de facto lån med lav forrentning men mulighed for at kapitalisere ved en eventuel IPO.

Derfor kan du ikke reducere sagens substans til et neutralt udsagn om "en sjat penge". For så har du som redaktør ikke alene svigtet læserne men også journalisterne - Og det er publicistisk problem at borgerne skal forholde sig til et salg hvorom det gælder at de ikke kender betingelserne for selvsamme salg.

Når du angiver at medierne "løber efter folkestemningen" så er det jo en gratis omgang - For som redaktør kunne du netop have forhindret den problemstilling. Ikk' sandt?

31/01/2014 - 16:41

Bent Sennenwaldt

Selvfølgelig skal danske pensionopsparere ikke finde sig i, at deres penge bliver kastet ind i en virksomhed, som har en gæld på over 30 milliarder kroner, som sidste år gav 4 milliarder i underskud, som overhovedet ikke har haft overskud de sidste 5 år!
Godt gået, Corydon, at du fik Goldman Sachs til at hoppe på den limpind!

31/01/2014 - 16:55

Susanne Sayers

Christian, mit ærinde med klummen er ikke at finde ud af, hvad der er op og ned i Dong-sagen. Det handler om journalistikken om Dong-sagen og ikke kun Børsens journalistik (som jeg naturligvis er med til at præge, når jeg er nyhedsredaktør). Der har - som jeg også udtrykkeligt skriver - været gode og lødige artikler, blandt andet vil jeg gerne fremhæve flere af Informations, men også en del, hvor kritikerne af salget ikke er blevet stillet helt basale journalistiske modspørgsmål. Jeg giver et par eksempler i klummen. Den slags bør vi holde os for gode til - uanset i øvrigt om vi er på Børsen, Ekstra Bladet, Information, DR eller et andet medie.

01/02/2014 - 14:09

Heike Arndt

Man må da håber at jeres læser kvittere ....at en stor del af dem bliver kald pøbel af Anne Knudsen.... .....Hun sætter spørgsmålstegn ved intelligensen af den danske befolkning og demokratiet måske er hun ved og bliver simpelt hen for gamle til den nye demokratiske process da er ved og udvikler sig globalt....i en generation hun hverken tilhører eller forstå

02/02/2014 - 19:54

Jens Yde

. . .populisme iført et dannebrogsflag snarere end journalistik, skriver Børsen-redaktøren.

Sjovt nok var populisme og nationalisme på dagsordenen på det seneste Bilderberg-møde, og sjovt nok var finansminister cand. scient. pol. Corydon med på mødet. Hvem ved om Børsen omtalte dette? Hvem, der læser det her, interesserer sig egentlig for, hvad Børsen skriver?

Nu er SF gået i opløsning, efter at socialisternes ledere med udenrigsminister Holger K. Nielsen i spidsen satte sig i loungen hos dollarmilliardærerne fra Goldman Sachs og skålede med dem i årgangschampagne.

Hvilken journalist spørger redaktørerne, hvorfor de ikke omtaler Corydon/Dong/Goldman-forbindelsen på Bilderberg-mødet, (hvis de altså ikke allerede er spurgt, for jeg gider ikke længere læse aviser).

Og nu skal vi snart have en EU-afstemning, nummer syv i rækken. Hvad anbefaler Børsen-redaktørerne os at stemme?

06/02/2014 - 01:20

Jan August Hillers

Indtil denne kommentar har der ikke været et ord om Fritz Schur og hybridobligationer, og jeg synes også det synes væsentligt at folketingsforlig er vigtigere end fornuft - i 2004 var det for nogle klogt at privatisere Dong, mens det i dag er langt færre, der synes, det er smart, at forsyningssikkerheden bliver en storkapitalistisk legeplads.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Underviser

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 15.05

Kreativ videojournalist til Deloitte

Deloitte Denmark
Ansøgningsfrist: 14.05

Matematikredaktør

Alinea
Ansøgningsfrist: 03.05

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05