Genialt og enkelt. Så er der toppoint til Flemming Østergaards pressearbejde i forbindelse med skandalen i Parken. Formanden for Parken Sport og Entertainment valgte den enkle kommunikationsløsning at holde kæft. Han gemte sig og lod alle andre tage skraldet. Det lykkedes på grund af en forbløffende uskarp presse.

Fire hjemmekampe skal nu lægges mere end 250 km fra Parken og det koster kroner, men af en eller anden grund ikke ridser i renomeet.

Berlingske Tidende skrev mandag efter landskampen langt nede i en brødtekst: 'Det er Parkens kontrollørkorps, der bruges i forbindelse med landskampe, men i går ønskede Flemming Østergaard ikke at udtale sig, da aftalen går ud på, at det kun er DBU, der udtaler sig i denne sag.'

Det skulle vise sig at være en effektiv strategi – for Parken. Takket være en den flinke presse, så slipper den part, der skulle stå for udførelsen af sikkerhedsopgaven, Parken, helt uden kritiske spørgsmål. Ja, ikke alene det. Parken slipper også for skarpe overskrifter, fotos eller billedtekster, selv om man øjensynligt havde påtaget sig sikkerhedsopgaven.

Ansvaret bliver i pressen placeret hos alle de andre – alle de lette ofre. Den fulde 'tosse'. Arrangøren DBU, som man plejer at skrive kritisk om. Angriberen Christian Poulsen og hans mavepumper. Selv dommeren, der gjorde det eneste fornuftige – nemlig at stoppe kampen fordi ikke bare en, men tre festoriginaler kunne vælte ind på banen – har fået mere kritisk presse end Flemming Østergaard og Parken.

Mange har påpeget den totale mangel på sikkerhed og kaldt det en skandale, men ingen vinkler på Parkens ansvar. Heller ikke TV 2, der sendte kampen.

Da pressen ikke har formået at grave sig ned i sagen, så ved vi ikke, hvad det præcise aftalegrundlag med DBU er. Måske har de aftalt, at vagterne må se fodbold i stedet for at holde vagt. Måske har de aftalt, at vagterne gerne må slippe fulde tosser ind på banen i de sidste ophedede minutter. I givet fald er det mest relevant at rette kanonerne mod DBU for ikke at gøre deres arbejde ordentligt.

Men sådan lyder aftalen vel næppe?

Det må vel være en oplagt journalistisk opgave at finde ud det kontraktlige grundlag for sikkerheden, økonomien etc. Og så konfrontere Flemming Østergaard.

DBU taler om en erstatningssag mod overfaldsmanden, der aldrig ville kunne betale regningen. Rent spin. Ingen spørger tilsyneladende, hvorfor man ikke lægger sag an mod Parken, som har ansvaret og pengene.

Det er svært at sige, hvorfor pressekorpset er så passivt. Der er flere mulige forklaringer:

1) Sportsjournalister er en af dansk journalistiks mange loger. Normalt kritiserer man ikke den store mand Flemming Østergaard, der har givet hovedstaden et stærkt fodboldhold og Champions League kampe. Således heller ikke i denne sag.

2) Flemming Østergaard har et særdeles stærkt netværk blandt mediechefer og journalister. Det tæller eksempelvis Nyhedsavisens chefredaktør David Trads og TV 2s direktør Per Mikael Jensen, som han gerne bespiser op til FCKs kampe.

3) Mange sportsjournalister er blevet en del af underholdningsbranchen og er ved at give slip på det basale journalistiske håndværk med at researche og følge pengene rundt.

Retfærdigvis skal det siges, at der var en undtagelse, der bekræftede hovedreglen om journalistisk passivitet. 24timer gik helt anderledes til værks.

Her havde man sat en stribe ikke-sportsjournalister på opgaven og det lykkedes dem at dække skandalen journalistisk. Her var solid foto- og tekstdokumentation for vagternes passivitet og fire gode kritiske spørgsmål til Flemming Østergaard. 24timers journalister kunne modsat kollegerne faktisk godt få Flemming Østergaard i tale. Viljen var til stede.

Det er imidlertid ikke for sent. Parken og DBU skal mødes i næste uge, så journalister kan stadig nå at grave i sagen med god timing.

Måske er Østergaard så dygtig til pressehåndtering, fordi han ikke har særlig stor respekt for journalisters evner til at fordybe sig. Det fortæller han grundigt om i et interview i det seneste nummer af Journalisten.

Sidste år tjente Flemming Østergaard 11 millioner kroner på konsulentopgaver. I Berlingske Tidende fortæller han, at honoraret blandt andet stammer fra rådgivning om 'pressehåndtering'. B.T. har regnet sig frem til, at Flemming Østergaard tager 10.000 i timen for rådgivning.
Det er bestemt for lidt i forhold til hans kvalifikationer.