search

Dømt til at udlevere bånd

To Ekstra Blads-journalister er af byretten dømt til at udlevere bånd med interview i sag, hvor politimand føler sig bagvasket. Afgørelsen truer journalisternes ytringsfrihed, siger forsvarsadvokat Ulrik Ibfelt.

To Ekstra Blads-journalister er af byretten dømt til at udlevere bånd med interview i sag, hvor politimand føler sig bagvasket. Afgørelsen truer journalisternes ytringsfrihed, siger forsvarsadvokat Ulrik Ibfelt.

»Alle gode journalister må kunne se, at byrettens afgørelse er betænkelig. Det er et angreb på journalisternes arbejdsmetoder og på deres mulighed for at bruge ytringsfriheden«.
Så markant trækker Ekstra Bladets advokat Ulrik Ibfelt Københavns byrets afgørelse den 30. oktober op. Her blev journalisterne Kurt Simonsen og Niels Westberg fra Ekstra Bladet dømt til at udlevere et bånd med blandt andet to interview med tidligere PET-agent Anders Nørgaard.
Baggrunden for sagen er en artikel i Ekstra Bladet i maj 1998. Her refereres Anders Nørgaard blandt andet for, at daværende kriminalassistent Arne Seizing, Rigspolitiets Rejsehold, i 1981 opfordrede ham til at tilbyde en århusiansk venstrefløjs-gruppe sprængstoffer. Anders Nørgaard forklarer videre i artiklen, at kriminalpolitiet ville sørge for, at en anden person blev hængt op på det ulovlige tilbud om sprængstof.
Arne Seizing, der i dag er vice-kriminalkommissær, mener, udtalelserne kan true hans ansættelsesforhold og anmeldte sidst i maj de to journalister samt Anders Nørgaard for æreskrænkelse og bagvaskelse, der kan give op til to års fængsel.
Københavns Politi afdeling A har afhørt de to journalister og Anders Nørgaard som mistænkte. Journalisterne har afvist at udlevere båndet, blandt andet fordi der optræder en anden kilde end Anders Nørgaard på båndet.

Sagen anket
Byretsdommer Lisa Dietrich giver i kendelsen udtryk for, at båndene skal udleveres, fordi de kan indeholde oplysninger, der kan bruges som bevis i sagen. Dommeren understreger, at der synes at være uenighed mellem de to journalister og Anders Nørgaard om, hvad der præcist blev sagt under interviewet. Hun afviser hensynet til kildebeskyttelsen fordi kilden er navngivet (Anders Nørgaard. Red.), og mener ikke, at hensynet til andre kilder er afgørende.
Advokaten Ulrik Ibfelt har den 2. november kæret sagen med opsættende virkning, så båndene ikke skal udleveres før Landsrettens afgørelse.
»Journalister skal kunne arbejde frit. Politiet skal ikke kunne gribe ind i den journalistiske histories gang. I yderste konsekvens kan kendelsen betyde, at journalister hele tiden skal rydde op efter sig, så de aldrig ligger inde med oplysninger, som politiet kan få fat i gennem ransagninger. Det kan ikke være meningen,« siger Ulrik Ibfelt.
Også fra Dansk Journalistforbund lyder der en hård fordømmelse af byrettens afgørelse.
»Det er absurd,« siger formand Lars Poulsen. »På den ene side vil justitsminister Frank Jensen have gennemført en undersøgelse af landets efterretningstjenester. Men omvendt lægger byretten forhindringer i vejen for de journalister, der bidrager til at opklare efterretningstjenesternes kritisable indsats. Jeg finder det dybt betænkeligt, at journalister skal tvinges til at bryde deres kildebeskyttelse og overdrage research til politiet. Det vil gøre journalisternes arbejde sværere i fremtiden.«
Forudsætningen for, at journalisterne Kurt Simonsen og Niels Westberg kan dømmes for bagvaskelse, er, at de har formidlet ‘ringeagtende' påstande mod bedre vidende – og netop derfor karakteriserer Ekstra Bladets advokat Ulrik Ibfelt byrettens kendelse som »vrøvl«:
»De to journalister kan jo af gode grunde ikke være vidende om, hvorvidt politiet har gjort som beskrevet i artiklen. Derfor kan de heller ikke skrive artiklen mod bedre vidende,« siger Ulrik Ibfelt.
Datoen for Landsrettens behandling er endnu ikke fastsat.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen