Hvordan kan offentlige myndigheder stemple journalisten Tina Sørensen som nærmest rask og rørig, når forsikringsselskabet PFA siger, at hun er invalid og giver hende fuld pension? Spørgsmålet er aktuelt, efter at Arbejdsskade-styrelsen to gange har afvist at tildele erstat-ning, og Københavns Kommune har stoppet sygedagpengene. Det sker på trods af, at en læge har erklæret, at Tina Sørensen har mi-stet to tredjedele af sin erhvervsevne efter en arbejdsulykke på TV 2.
Efter en arbejdsulykke for to et halvt år siden konsulterede journalist Tina Sørensen to speciallæger for at få dokumentation på, at hun var berettiget til at få erstatning.
Lægerne var ikke i tvivl om alvoren. »Kronisk hjernerystelse«, lyder den ene diagnose. Lægen opsummerer, at Tina Sørensen mistede muligheden for fastansættelse på grund af arbejdsulykken, hvor hun fik et tungt containerlåg i nakken under tv-optagelser. Og den anden læge fastslår, at den 37-årige Tina Sørensens »nakke har været udsat for en unormal foroverbøjning« – som har resulteret i alvorlig whiplash – et såkaldt piskesmæld.
Hans dom lyder, at symptomerne er »kroniske«, og at Tina Sørensens erhvervsevne er nedsat med to tredjedele.
På den baggrund vakler forsikringsselskabet PFA ikke. Tina Sørensen får gennem sin gruppelivsforsikring – som
alle ansatte på DJ-overenskomst har – fuld indvalidepension.
»Når arbejdsevnen er reduceret med to tredjedele, så udløser det en fuld pension. Vi laver en helhedsvurdering, og hvis den viser, at man på grund af helbredsforholdene ikke kan fungere som journalist eller beslægtede job, så får man invalidepension,« forklarer underdirektør i PFA Karin Kjemtrup.
Dermed skulle erstatningssagen køre af sig selv. Men på trods af de alvorlige udtalelser fra lægerne er Tina Sørensen strøget igennem maskerne i det offentlige Danmarks sikkerhedsnet. Trods to et halvt års kamp med »systemet«, har hun ikke fået én krone i erstatning. Og sygedagpengene er også blevet stoppet.
»Sagen er absurd. Jeg har speciallægers vurderinger for, at jeg er kommet mere end alvorligt til skade – varigt endda. Og alligevel kan jeg ikke få hverken sygedagpenge eller erstatning. For hver afgørelse bliver det mere og mere grotesk,« siger Tina Sørensen
Ikke særlig syg
Det altafgørende stop i Tina Sørensens sag kom i december 1997. Her skal Arbejdsskadestyrelsen afgøre, om hun kan få erstatning efter arbejdsulykken. Hun var på optagelse for en TV 2-region og skulle kontrollere affaldssorteringen på et hotel. »En dum historie,« som hun selv siger. Pludselig, da hun havde hovedet nede i containeren, drønede låget ned i nakken på hende. Spørgsmålet er, om TV 2's forsikringsselskab TopDanmark skal punge ud.
Men på 20 linjer afviser styrelsen den 11. december, at Tina Sørensen fejler noget særligt. »Vi vurderer, at Deres erhvervsevne er nedsat med mindre end 15 procent,« lyder det. Det er en vigtig og ikke helt tilfældig sondring. Der kan kun tildeles erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindst 15 procent.
Arbejdsskadestyrelsen har selv udvalgt og betalt en læge til at vurdere Tina Sørensens helbred. Han mener – i direkte strid med sine to kolleger – at hun ikke er specielt medtaget. Og skaderne skyldes ifølge lægen ikke nødvendigvis ulykken. Tina Sørensen har efter ulykken været under behandling hos blandt andre kiropraktorer og fysioterapeuter – og lægen skriver:
»Det kan ikke udelukkes, at de omfattende og intensive behandlinger har vedligeholdt eller forværret symptomerne.«
Med andre ord – hun er måske blevet syg af behandlingerne.
Lægen konkluderer derpå, at »der næppe foreligger en varig erhvervsevnenedsættelse, heller ikke i det hidtidige erhverv som journalist.«
En afgørelse, der er direkte modsat den, PFA er nået frem til.
Arbejdsskadestyrelsens jurist, Anne Birgitte Bagge Barsballe, vil ikke oplyse, hvilke lægeudsagn styrelsen støtter sig til. Men måske spiller spørgsmålet slet ingen rolle. For Tina Sørensens sag kan sagtens være blevet afvist, uden at lægeudtalelserne har været inde i billedet.
Sygedagpenge som falsk forklaring
»Vi kan godt skrive, at erhvervsevnen er nedsat med mindre end 15 procent, uden at se på lægeudtalelserne,« siger Anne Birgitte Bagge Barsballe. »Hvis der er tale om en sag, hvor ansøgeren får sygedagpenge, så kan vi afvise ansøgningen alene derfor.«
Og i afslaget til Tina Sørensen står netop sygedagpengene fremhævet som det altafgørende argument:
»Vi har lagt vægt på, at De modtager sygedagpenge, og at erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadefor-
sikringsloven, som udgangspunkt ikke kan ydes samtidig.«
Men Arbejdsskadestyrelsens forklaring holder ikke vand. Der står nemlig intet i loven om, at der ikke kan bevilges erstatning, når ansøgeren er på sygedagpenge.
Det står derimod i en pjece med titlen »Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne«, der er udarbejdet af – Arbejdsskadestyrelsen.
Det er Arbejdsskadestyrelsens egen fortolkning og praksis, som danner grundlag for vejledningen, ikke sandt?
»Jo, det er det,« siger Anne Birgitte Bagge Barsballe.
Hun erkender, at der ikke er belæg for at henvise til selve loven. »Det er måske ikke helt godt,« siger hun.
Tina Sørensen er stærkt forundret: »Hvis man ikke må være syg, når man skal have erstatning på grund af sygdom, så ved jeg ikke, hvornår man skal have erstatning.«
Arbejdsskadestyrelsens afslag har Tina Sørensen anket til Den Sociale Ankestyrelse. Ankechef Karen de Brass erkender over for JOURNALISTEN, at der ikke er belæg for at henvise til loven direkte, men ønsker ikke at kommentere spørgsmålet yderligere. »Sagen ligger til behandling herinde, så det går ikke,« siger hun.
Ingen erstatning – ingen dagpenge
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse får yderst uheldige følgevirkninger for Tina Sørensen.
En uge senere beslutter de sociale myndigheder i Københavns Kommune at stoppe Tina Sørensens sygedagpenge.
Brevet fra kommunen er ganske kortfattet. Sagsbehandleren forklarer, at den eneste grund til, at Tina Sørensen fik sygedagpenge var, at kommunen ventede på afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen.
»På den baggrund skønnes der ikke at være yderligere grundlag for at forlænge Deres udbetaling af sygedagpenge,« noterer Københavns Kommune. Hvad Tina Sørensen derefter skal stille op, kommer kommunen ikke ind på.
Sagsbehandler Margit Bjerg, Københavns Kommune, forsvarer afgørelsen:
»Sygedagpengene var blevet forlænget ud over de maksimale 52 uger, fordi vi ventede på en afgørelse. Nu er den faldet. Det er lige meget, hvordan afgørelsen er truffet, og hvordan den lyder.«
Margit Bjerg kan godt se det barokke i, at Arbejdsskadestyrelsen begrunder afslaget om erstatning med, at der udbetales sygedagpenge. Og at Københavns Kommune derpå stopper sygedagpengene – med henvisning til afgørelsen om, at der ikke kan udbetales erstatning.
»Men det kan ikke forklares yderligere. Jeg melder pas,« siger hun.
Tina Sørensen har anket Københavns Kommunes afgørelse. Den Sociale Ankestyrelse har oplyst, at anken afgøres i juli 1998. Intet tyder på at Tina Sørensen kan vinde sagen. Ankechef Kirsten Bitsch, der også er formand for Dagpengeudvalget i Den Sociale Ankestyrelse, siger:
»Der er næppe tvivl om, at kommunen har ret til af stoppe sygedagpengene, når Arbejdsskadestyrelsen træffer denne afgørelse. Sådan er praksis.«
De sygedagpenge, der i første omgang stoppede for erstatningen, er nu væk. Derfor indbringer Tina Sørensen igen sagen for Arbejdsskadestyrelsen.
Den 6. februar kommer svaret. Et afslag. Styrelsen mener ikke, at der er »grundlag for at genoptage sagen.« Og forklaringen lyder denne gang: »Vi har lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye oplysninger.«
Tina Sørensen:
»De skifter begrundelse fra måned til måned. Hvis det ikke er en ny oplysning, at de sygedagpenge, der først stoppede min erstatningssag, nu er væk, hvad pokker er så en ny oplysning?!«.
Arbejdsskadestyrelsen skriver videre, at der mangler en plan for Tina Sørensens »erhvervsmæssige forløb«.
PFA ind i sagen
I dag er Tina Sørensen overbevist om, at det er Københavns Kommune, der i første omgang har svigtet. Kommunen har ikke levet op til sine forpligtelser. Den skal undersøge, om Tina Sørensen kan revalideres eller skal på førtidspension. Og mens det arbejde står på, er det almindeligt, at kommunen forlænger sygedagpenge, forklarer hun.
»Kommunen har hverken tilbudt at revalidere mig eller undersøgt, om der skal rejses pensionssag i de halvandet år, jeg har fået sygedagpenge.«
Det er meget afgørende. For hvis Tina Sørensen for eksempel var forsøgt revalideret af kommunen, kunne Arbejdsskadestyrelsen ikke have afvist hendes erstatningssag. Med andre ord – det er København Kommunes utilstrækkelige sagsbehandling, der blokerer Tina Hansens sag.
Ankechef Karen de Brass, Den Sociale Ankestyrelse:
»Det er kommunens ansvar at lave opfølgning. Er det ikke sket, må hun klage til Den Sociale Ankestyrelse.«
Men Tina Sørensens kritik afvises af Københavns Kommune.
»Vi har lavet flere planer for hende,« siger Margit Bjerg. Hun kan dog ikke udpege specifikke planer.
JOURNALISTEN har gennemgået Tina Sørensens kommunikation med Københavns Kommune. Der er ikke én eneste gang nævnt, at hun skal i gang med for eksempel revalidering.
Sagen synes ganske enkelt at flyde. Den 8. september 1997 noterer en sagsbehandler, at »der findes ikke bistandssag på klienten, så det er usikkert, hvordan klienten har forsørget sig.« Og den 9. september 1997 skriver sagsbehandleren, at erklæringen, der viser, at Tina Sørensen har mistet to tredjedele af sin generelle erhvervsevne, er væk: »den er eventuelt sendt til dagpengeudvalg, uden at vi først har fået taget kopi,« hedder det.
Tina Sørensen overvejer nu om PFA skal se på hendes sygedagpengesag. Det vil PFA gerne. Underdirektør i PFA Karin Kjemtrup siger:
»I sådan en sag har en kommune forpligtelse til at følge op. Har Københavns Kommune ikke gjort det, så bør sagen revurderes. Man kan ikke bare stoppe folks sygedagpenge, uden at tage hånd om dem,« siger Karin Kjemtrup. »Der er huller i det sociale system. Men fordi der er huller, behøver man jo ikke lade folk falde i dem.«
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Virkelig godt at læse, der skal og må bores mere i sådanne sager, retfærdighed må der være. Det er så hårdt psykisk at kæmpe mod systemet, med partshøringer og klager osv. Jeg er selv på 7 år i en sag om piskesmældsskadesymptomer efter tungere rygvrid.. Giv ikke op, få det i tale. Mvh Marianne
Holld hovedet koldt og kamplysten oppe, det er københavns kommune vi har med at gøre, og netop denne kommune er værdensmæstre i begræbsforvirret vrøvl med henblik på ansvarsfralækkelse, der findes i netop denne kommune en så syg kultur på basis af en håbløs struktur, at der kommer de mest vanvittige afgørelser fra denne kommune - der hersker total mangel på saglighed og faglighed, men hvad værre er, så er denne kommune helt igennem utroværdige, jeg har dokumentation for afgivelse af urigtige oplysninger til flere på hinannen følgende klageindstandser, man benytter sig af embedsmisbrug, manipulation af det foreliggende grundlag og regulært dokumentfalsk for at opnå bevidst bedrageri - sådan hersker Københavns kommune uden for enhver form for pedagogisk rekkevide i halve og hele årtier det tjæner nemlig kommunekassen bedst at have kriminelle medarbejdere for så kan kommunen profitere som hæler, af medarbejdernes krimminælle adfærd som stjæler
I øvrigt siger loven at kommunen skal angive en konkret arbejdsfunktion, kan kommunen ikke det skal kommunen tilkendes pension jf § 18 i pensionsloven på grund af de særlige forhold som betyder, at det for alle andre end kommunen er åbenbart, at damen (Tina Sørensen) er så syg at kommunen netop ikke kan angive en konkret arbejdsfunktion. deri det særlige forhåld.
Kan sagtens sætte mig i din situation. Jeg synes der skulle være mere fokus på både arbejdsskadestyrelsen og ikke mindst kommunens behandling af langtidssygemeldte. Der er ikke noget menneskeligt i den måde vi er blevet behandlet på, og snart ophører sygedagpengene. Grundet revalidering og dårlig rådgivning, er der ingen pensionsselskab der dækker. Hurra for velfærd ingen bliver tabt i samfundet og står uden forsørgelse. Der har jeg nu mine tvivl:-)
Dejligt at se Journalisten med en sådan grundig artikel - bliv endelig ved, for der er desværre dusinvis af selvsamme beretninger.