Juridiske eksperter kritiserer, at pressen i jagten på gode historier omtaler fængslede som skyldige.

RETSLØST. Dansk presse er i stigende grad begyndt at dømme fængslede, før domstolene selv er nået så langt i sagen.

»Udviklingen er stærkt bekymrende for det retskulturelle klima generelt og for retsstaten i særdeleshed,« siger docent, lic.jur. Jørn Vestergaard, Københavns Universitet.

På trods af lærepenge fra både Midtbank- og Plejebo-sagen trådte pressen i spinaten i Tvind-sagen og senest i de to sager i Glostrup og Vollsmose. Jørn Vestergaard ser et voksende demokratisk problem:

»Den del af pressen, som har den største informationsværdi i forhold til den mere reflekterede del af offentligheden, underkaster sig i stadig højere grad populærpressens vilkår.«

Også formanden for Advokatrådet, Sys Rovsing Koch, efterlyser besindighed hos pressen, så den ikke går politiets ærinde.

»I en retsstat dømmes man i retten – og ikke i pressen. Pressen skal virkelig huske at omtale straffesager præcist,« siger hun – og tilføjer: »Jeg mener virkelig, det er alvorligt.«

Senest har Berlingske Tidende i en artikel om en ny PET-strategi den 25. september skrevet:

»Efter terrorsagerne i Glostrup og Odense, hvor unge muslimer ned til 16 år er blevet radikaliseret og aktivt har planlagt terror …«

Chefjurist i Dansk Journalistforbund Anne Louise Schelin: »Hvis citatet, der refererer, hvad en PET-kilde har sagt, står alene, og journalisten ikke tilføjer, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra forsvaret eller en eller anden bemærkning, der kan gøre det tydeligt for læseren, at sagen ikke er endeligt afgjort, er der tale om et klart brud på de presseetiske regler.«

Og journalisten bag ordene, Kasper Krogh, ærgrer sig over fejlen:

»Der skulle jeg have lagt et forbehold ind og skrevet »angiveligt har planlagt terror« eller »ifølge anklagerne«, som vi normalt altid bestræber os på at få med. Men her er det smuttet, og det er selvfølgelig en fejl. De oplysninger kommer fra politiet, som har en interesse i at få de her ting med, og det skal fremgå, at det er deres vurdering af sagen,« siger Kasper Krogh.

I alvorlige sager vil dørene ofte blive lukket, umiddelbart efter sigtelsen er læst op. Dermed har journalisten fået anklagemyndighedens version – men ikke forsvarets.

»Det svækker da vores mulighed for at få sagen fra to sider, når forsvarerne har stramme tøjler. De kan kun kommentere meget overordnet og principielt,« siger Kasper Krogh.

Jørn Vestergaard tror ikke, at udviklingen kun skyldes, at det er svært at få forsvarets kommentar. Det handler også om gode historier:

»Der skal flyde blod hen over skærmen, der skal være tempo, der skal være levering til tiden,« siger han og påpeger desuden en mere overordnet forklaring.

»Hele terrorsyndromet har fået store dele af pressen og offentligheden i bred forstand til at tøffe hovedløst af sted som lemminger på vej mod kanten til det åbne ishav,« siger han.

Sys Rovsing Koch, formand for Advokatrådet, påpeger, at anklagemyndigheden er en dårlig kilde, fordi den er overbevist om, at de fængslede er skyldige – ellers var sagen ikke rejst.

»Det er jo ikke rimeligt, hvis anklagemyndigheden har pressen som et ekstra redskab, der ikke er tilgængeligt for forsvareren,« siger hun.

Det er ikke pressens skyld det hele. I Glostrup-sagen blev pressen direkte afskåret fra at møde op til grundlovsforhøret, som politiet i strid med sædvanlig praksis holdt hemmeligt.

»Bevidst hemmeligholdelse afskærer pressen fra at udøve de rettigheder, Folketinget har givet os,« siger Niels Northroup, formand for Politi- og Retsreporternes forening. Men også han understreger etikken:

»Det er et helt afgørende element, om den sigtede eller tiltalte erkender sig skyldig. Det skal simpelthen med,« siger han. /

Uddrag af Vejledende regler for god presseskik

Ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativt ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser … eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.