Journalister skal have mulighed for at udtale sig på retsmødet inden dommeren lukker dørene eller nedlægger referat- eller navneforbud. Og bestemmer dommeren sig med retsplejeloven i hånden alligevel for at tilsidesætte det generelle offentlighedsprincip – måske for at beskytte sigtede – skal journalister kunne kære afgørelsen.

Det er det mest kontroversielle indhold i Justistministeriets kommende forslag til en revideret offentlighedslov, der bygger på betænkningen »Mellem retterne« fra marts sidste år.

Selv om forslaget giver journalister bedre arbejdsvilkår, møder det kritik fra pressekredse, fordi journalisterne bliver aktører i sagsgangen.

»Selv om det er offentlighedens interesse at følge rettergangen, kan det aldrig blive demokratiets interesse at gøre tilfældige mediefolk med alle hånde uigennemsigtige motiver til part i de samme sager,« skriver Politiken på sin lederplads.

Formanden for Advokatrådet Steffen Juul er også skeptisk. Han mener forslaget kræver »en vis selvbeherskelse« fra journalisterne.

Journalist Kate Bluhme, Ekstra Bladet, har været med til at lave betænkningen »Mellem retterne«. Hun påpeger, at den endelige ordlyd af lovforslaget ikke er kendt, men forstår godt bekymringerne.

»Hvis retsreporteren kærer en afgørelse om lukkede døre, kan den tiltalte opfatte ham som part i sagen og blive fjendtligt indstillet. Derfor anbefalede vi også, at det er chefredaktøren, der tager beslutningen, ikke journalisten,« siger Kate Bluhme, der i øvrigt mener, at alle borgere skulle kunne kære afgørelser, der begrænser offenlighedens indsigt i rettens arbejde – ikke bare journalister.