Colombia var som stat ansvarlig for, at journalisten Jineth Bedoya i maj 2000 blev bortført, tortureret og voldtaget af en gruppe i landets hovedstad, Bogotá.

Det er afgørelsen fra den inter-amerikanske menneskeretsdomstol, efter at journalisten har kæmpet for en retfærdig rettergang i 21 år. Og i mandags faldt dommen altså.

“Den 18. oktober 2021 går over i historien som den dag, hvor en kamp, der begyndte for en enkeltstående forbrydelse, førte til bekræftelse af rettigheder for tusinder af kvinder, der er ofre for seksuel vold og kvindelige journalister, der viger deres liv til deres arbejde,” skriver Jineth Bedoya på Twitter.

El 18 de octubre de 2021 pasa a la historia como el día en que una lucha, que empezó por un crimen individual, llevó a la reivindicación de derechos de miles de mujeres víctimas de violencia sexual y de mujeres periodistas que dejan parte de la vida en su oficio #NoEsHoraDeCallar

— Jineth Bedoya Lima (@jbedoyalima) October 18, 2021

Journalisten har sammen med rettighedsorganisationer selv haft undersøgt sagen, siden landets myndigheder nølede fejlede i sit forsøg på efterforskningen. Også CPJ kalder afgørelsen historisk:

“Den inter-amerikanske domstols afgørelse er en historisk anerkendelse af de dødelige farer, som Colombias kvindelige journalister står overfor og en anerkendelse af Jineth Bedovas modige og utrættelige kamp for retfærdighed,” siger Natalie Southwick, programkoordinator for CPJ i Latinamerika og Caribien, i en pressemeddelelse.

Overvejede eksil

Jineth Bedoya skulle interviewe en paramilitær leder den dag i maj 2000. I stedet for at få et interview, blev hun bedøvet og kørt timer udenfor hovedstaden, hvor hun blev tortureret og gruppevoldtaget.

“Det er svært at vide, hvad der skete den dag. Alt, jeg ved, er, at jeg havde lyst til at dø,” har hun tidligere fortalt til The Guardian.

I et indlæg hos Committee to Protect Journalist (CPJ) skrev Jineth Bedova i 2016, at det tog hende flere år at komme ovenpå efter angrebet.

“Det tog flere måneder, før jeg holdt op med at føle mig beskidt og mange år, før jeg lod en mand røre ved mig igen. Sådan en forbrydelse er ikke som et knytnæve eller et slag: Det er en forbrydelse, der ødelægger vores liv,” skrev hun.

“Den næste del af mareridtet kom, der jeg overvejede min fremtid: Om jeg skulle begå selvmord eller gå i eksil. Til sidste besluttede jeg mig for ikke at gøre nogen af delene. Jeg besluttede mig for at blive ved med at lave journalistik i Colombia.”

Pålagt at overvåge vold mod journalister

I 2019 blev tre paramilitære ledere gjort ansvarlige for angrebet på journalisten, men bagmændene er aldrig blevet fundet.

I dommen fra menneskeretsdomstolen lyder det dog nu, at staten Colombia er internationalt ansvarlig for at forbryde sig på Jineth Bedoyas ret til personlig integritet, personlig frihed, ære, værdighed og ytringsfriheden. Domstolen finder det samtidig bevist, at gerningsmændene ikke kunne have gennemført bortførelsen og angrebene på journalisten uden statens accept og samarbejde. Samtidig mener domstolen, at regeringen i Colombia har fejlet i at beskytte journalistens mor fra trusler og forfølgelse i årene efter angrebet.

Udover at pege på Colombia, har domstolen givet landets regering ordre om en fuld undersøgelse af sagen og om at betale erstatning til Jineth Bedoya.

Den har også beordret regeringen til at lave et træningsprogram for politikere og sikkerhedsstyrker, der skal have fokus på vold mod kvindelige journalister, at oprette en fond, der skal beskytte kvindelige journalister og til at oprette en database, der kortlægger vold mod journalister i landet.

“Den colombianske regering har i årevis nægtet at anerkende eller at gøre op for sit ansvar i den her sag. Det er på høje tid, at myndighederne følger de skridt, som domstolen har udstukket for at gøre Colombia et mindre farligt sted for kvindelige journalister,” siger Natalie Southwick i pressemeddelelsen fra CPJ.

Fra Colombias præsident, Iván Duque, lyder det på Twitter, at Colombia vil rette sig efter domstolens afgørelse.

“Jeg er glad for, at domstolen har beordret oprettelse af et center til minde og værdighed for de kvinder, der er ofre for seksuel vold i forbindelse med den væbnede konflikt og undersøgende journalistik,” skriver han og tilføjer:

“Som præsident for colombianerne vil jeg altid fordømme enhver voldelig handling mod kvinder og journalister. Tilfældet med Jineth Bedoy må aldrig gentage sig.”