Politiet offentliggjorde navnene på tre mistænkte for at opklare et knivdrab – ved grundlovsforhøret nedlagde retten navneforbud. »Vi arbejder ud fra juraen på området,« siger pressekontaktdommer ved Retten på Frederiksberg Kari Sørensen til journalisten.dk
Tre drenge på henholdsvis 18, 16 og 15 år stak – ifølge politiet – den 25. september den 21-årige Jon Pattora ihjel i Vanløse. Hurtigt fik politiet snuset sig frem til, hvem de formodede gerningsmænd var, hvorfor deres navne blev offentliggjort. Politiets pres på de mistænkte lykkedes, og de tre meldte sig selv.
Ved grundlovsforhøret den 27. september i Retten på Frederiksberg bad forsvarerne dommeren om at nedlægge navneforbud for alle tre sigtede, hvilket retten valgte at efterkomme.
I alle tre sager blev navneforbuddet udstedt med begrundelse i retsplejelovens paragraf 31, stk. 1, nr. 1 og 2, der lyder:
Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),
1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.
En hurtig søgning på internettet viser dog, at navnene på de tre unge mænd sjældent er længere væk end nogle hurtige slag i tastaturet og et par klik med musen.
»Hvorfor vælger I at nedlægge navneforbud, når navnene allerede er ude i offentligheden?«
»Det er en svær afvejning, hver gang vi får en sag, hvor der bliver begæret navneforbud. Vi skal se på hensynet til personen, som kun jo er sigtet eller tiltalt og ikke endeligt dømt, overfor hensynet til offentlighedens interesse i den givne sag, særligt i sager af alvorlig karakter. I sager om småkriminalitet bliver navnene på de tiltalte sjældent beskyttet, mens der i sagerne med meget grov kriminalitet – for eksempel manddrab – ofte bliver nedlagt navneforbud,« siger pressekontaktdommer ved Retten på Frederiksberg Kari Sørensen, som understreger, at navneforbuddet bortfalder ved endelig dom.
I den aktuelle sag lægger Kari Sørensen vægt på, at offentliggørelsen af navnene ifølge rettens kendelse kan føre til, at de tre sigtede og deres familier kan komme i fare.
»I denne sag offentliggjorde politiet selv navnene. Hvorfor nedlægger I navneforbud alligevel?«
»Uanset at den tiltaltes navn allerede har været offentliggjort, kan et navneforbud være af væsentlig betydning for den pågældende. Det er ikke ligegyldigt, om ens navn kun når at blive nævnt et par enkelte steder i forhold til, at det bliver nævnt overalt og hele tiden.«
Kari Sørensen fortsætter:
»Navneforbuddet er lavet for at skåne de tiltalte i det omfang, det er muligt, idet hensynet til den tiltalte nogle gange må vige for de samfundsmæssige hensyn. Hvis ens navn har været ude i offentligheden i forbindelse med en alvorlig sag, kan det være svært at begynde på en frisk efterfølgende.«
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvad angår fjernelse af navne i allerede offentligjorte netartikler, så er jeg direkte imod det.
Det er fint at sige 'Fremover må navn på sigtede ikke nævnes', men vi kan altså ikke sidde og redigere bagud hele tiden, man bør anse det offentligjorte for blivende på lige fod med den trykte avis.
Fordi en dommer nedlægger navneforbud, så forsvinder de trykte aviser jo ikke bare op i den blå luft - derfor bør man heller ikke redigere bagud på netartikler.
Tak for de gode spørgsmål Signe.
Jeg har viderebragt dem til mediejurist Oluf Jørgensen, som svarer i artiklen "Fluffy regler om navneforbud".
Jeg er enig i, at det kunne være interessant med en kommentar fra en repræsentant for den dømmende magt, da det nu engang er dem, der skal fortolke lovens ord. Det er muligt, at jeg får lejlighed til at forfølge det aspekt senere.
Med venlig hilsen
Lasse Lindquist
Journalisten
Journalistens dækning af dette problem er efter min mening utrolig mangelfuld. Endnu engang sidder jeg tilbage med samme spørgsmål, som artiklen om EBs overtrædelse af navneforbud affødte.
For klarheds skyld, mit spørgsmål:
Omfatter et nedlagt navneforbud også materiale, der allerede er publiceret ved retsmødets start. Og omfatter det i givet fald også materiale, som hviler på oplysninger, som IKKE stammer fra retten (i dette tilfælde politiet)?
Det har jeg ualmindelig svært ved at forestille mig skulle være tilfældet, men ikke desto mindre lader det til at være den underliggende præmis for Journalistens dækning.
Kan vi ikke få et klart svar, kan vi vel få 'pressekontaktdommerens' vurdering? Det ønsker jeg mig. Tak!
Ingen tiltalte er normalt interesserede i at få deres navn ud i offentligheden, men man må nok indrømme, at jo grovere forbrydelsen er eller jo mere dadelværdig den opfattes i samfundet, jo større er den berettigede interesse i at navn og billede ikke bare smides på forsiden af EB, når man endnu ikke er dømt. Det burde være åbenlyst for de fleste.
"I sager om småkriminalitet bliver navnene på de tiltalte sjældent beskyttet, mens der i sagerne med meget grov kriminalitet - for eksempel manddrab - ofte bliver nedlagt navneforbud" - egentlig også en forunderlig afvejning. Den der har lavet småkriminalitet er vel lige så lidt interesseret i at få sit navn ud i offentligheden som den der har slået et andet menneske ihjel.
Flere