Politiet offentliggjorde navnene på tre mistænkte for at opklare et knivdrab – ved grundlovsforhøret nedlagde retten navneforbud. »Vi arbejder ud fra juraen på området,« siger pressekontaktdommer ved Retten på Frederiksberg Kari Sørensen til journalisten.dk
Tre drenge på henholdsvis 18, 16 og 15 år stak – ifølge politiet – den 25. september den 21-årige Jon Pattora ihjel i Vanløse. Hurtigt fik politiet snuset sig frem til, hvem de formodede gerningsmænd var, hvorfor deres navne blev offentliggjort. Politiets pres på de mistænkte lykkedes, og de tre meldte sig selv.

Ved grundlovsforhøret den 27. september i Retten på Frederiksberg bad forsvarerne dommeren om at nedlægge navneforbud for alle tre sigtede, hvilket retten valgte at efterkomme.

I alle tre sager blev navneforbuddet udstedt med begrundelse i retsplejelovens paragraf 31, stk. 1, nr. 1 og 2, der lyder:

Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),
1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

En hurtig søgning på internettet viser dog, at navnene på de tre unge mænd sjældent er længere væk end nogle hurtige slag i tastaturet og et par klik med musen.

»Hvorfor vælger I at nedlægge navneforbud, når navnene allerede er ude i offentligheden?«

»Det er en svær afvejning, hver gang vi får en sag, hvor der bliver begæret navneforbud. Vi skal se på hensynet til personen, som kun jo er sigtet eller tiltalt og ikke endeligt dømt, overfor hensynet til offentlighedens interesse i den givne sag, særligt i sager af alvorlig karakter. I sager om småkriminalitet bliver navnene på de tiltalte sjældent beskyttet, mens der i sagerne med meget grov kriminalitet – for eksempel manddrab – ofte bliver nedlagt navneforbud,« siger pressekontaktdommer ved Retten på Frederiksberg Kari Sørensen, som understreger, at navneforbuddet bortfalder ved endelig dom.

I den aktuelle sag lægger Kari Sørensen vægt på, at offentliggørelsen af navnene ifølge rettens kendelse kan føre til, at de tre sigtede og deres familier kan komme i fare.

»I denne sag offentliggjorde politiet selv navnene. Hvorfor nedlægger I navneforbud alligevel?«

»Uanset at den tiltaltes navn allerede har været offentliggjort, kan et navneforbud være af væsentlig betydning for den pågældende. Det er ikke ligegyldigt, om ens navn kun når at blive nævnt et par enkelte steder i forhold til, at det bliver nævnt overalt og hele tiden.«

Kari Sørensen fortsætter:
»Navneforbuddet er lavet for at skåne de tiltalte i det omfang, det er muligt, idet hensynet til den tiltalte nogle gange må vige for de samfundsmæssige hensyn. Hvis ens navn har været ude i offentligheden i forbindelse med en alvorlig sag, kan det være svært at begynde på en frisk efterfølgende.«