Sagen om URBAN-journalisten, der med en kniv i 2005 dokumenterede sikkerhedssvigt i Københavns Lufthavn, var i dag til domsforhandling i Højesteret. Domsafsigelse på mandag den 10. december.
Som omtalt på Journalisten.dk i fredags, så handler sagen om journalist Lars Wikborg, der for snart tre år siden tog en kniv i en restaurant i lufthavsterminalen i Kastrup og afleverede den i gaten for at påvise et sikkerhedsbrist.
Siden blev Wikborg både dømt i byretten og landsretten for ulovlig våbenbesiddelse. Og domsafsigelsen på næste mandag i Højesteret er derfor af yderst principiel betydning.
Ifølge Dansk Journalistforbund ventes domsafgørelsen få minutter efter kl. 12 på mandag. Resultatet vil naturligvis blive omtalt her.
Formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, overbragte i øvrigt i fredags en støtteerklæring for Wikborg til Højesteret og Rigsadvokaten, som kan læses her.
Yderligere om sagen her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.