Med feber og stafylokokinfektion i blodet vakler TV 2-journalist Michael Bech ud af sin hospitalsseng med iPhone-videooptageren tændt.
På knæ foran toiletkummen kan han konstatere, at de gamle rester af afføring stadig sidder på kanten af toiletbrættet. Og urinpletterne på gulvet er der også. Selv om han for mindre end et minut siden diskret filmede rengøringsassistenten, der forlod toilettet efter endt arbejde.
»Hold kæft, hvor det lugter,« lyder hans hviskende stemme.
Således, og med et helt tv-program af tilsvarende skjulte optagelser, dokumenterer Michael Bech, at standarden på Hvidovre Hospital langtfra er på det niveau, man forventer af et dansk sygehus.
Torsdag aften rullede den særprægede dokumentar ’Patienten der fik nok’ over de danske skærme. Særpræget, fordi manden bag på samme tid både er journalist og case i historien. Og særpræget, fordi Michael Bech under de fleste af de optagelser, han selv står for med sin iPhone, faktisk er alvorligt syg.
Ingen bagtanker om dokumentar
Ifølge Michael Bech var det nærmest lidt spontant, mobilen røg op af lommen, da han på Hvidovres mave- og tarm-afdeling, hvor han selv blev undersøgt på grund af voldsomme maveproblemer, konstaterede, at lægerne helt rutinemæssigt afholdt konsultationssamtaler på hospitalsgangen.
»Det, der pirrede mig, var den her systematik, der var i det. Jeg kunne aldrig drømme om at filme nogen med skjult kamera – eller hvad man nu skal kalde det at filme med sin mobil – for at begå en enkelt fejltagelse. Men det er for alle patienter, det foregår sådan. Det er rutinen med samtaler på gangen, med lang ventetid, med mangel på intimt forhold til sundhedspersonalet,« fortæller Michael Bech.
At optagelserne skulle munde ud i et dokumentarprogram, var en beslutning, der først kom langt senere. Michael Bech begyndte på eget initiativ at optage, hvad han oplevede, men orienterede også sin chef på TV 2 Dokumentar, Troels Jørgensen, om det.
»Det er ikke sådan, at jeg siger til Troels: Nu skal vi sgu lave en dokumentar. Man kan ikke lave en optagelse ud fra to minutter på en gang. Og jeg er på hospitalet, fordi jeg er syg, ikke for at lave tv. Men så oplever jeg de her kritisable forhold, og om det så skulle munde ud i en dokumentar eller bare en patientklage, det vidste jeg ikke,« siger Michael Bech.
”Han så forfærdelig ud”
Beslutningen om at producere et decideret dokumentarprogram blev ifølge Troels Jørgensen først taget, efter at Michael Bech var blevet udskrevet. Herefter blev Kaare Gotfredsen tilknyttet som tilrettelægger.
»Vi var oprigtigt bekymret for Michael. Han så virkelig forfærdelig ud. Det var først, efter at han var kommet ud og erklæret rask, at vi besluttede at gå videre med optagelserne,« siger Troels Jørgensen.
Hvad tænkte du som Michaels chef om, at han arbejdede på et kritisk dokumentarprogram, mens han lå alvorligt syg på hospitalet?
»Jeg ville måske have haft overvejelser med andre, men ikke med Michael. Han er en erfaren rotte. Jeg mente, han kunne magte det, og han ville gerne. Og jeg mener ikke, det på nogen måde var til fare for behandlingsforløbet.«
Og det bekræfter Michael Bech.
»Da jeg lå med galdesten og 40 i feber, var det ikke det, jeg havde mest lyst til. Men det var den indignation, som journalister arbejder ud fra, der fik mig til at trykke på den røde knap,« fortæller han.
Læger frygter konsekvenser af dokumentar
Under temaet ’Et sygt system’ har dokumentarudsendelsen afført en række nyhedsindslag og artikler på tv2.dk med fokus på de problemer, Michael Bechs optagelser dokumenterer: Konsultationer på gangene, dårlig rengøring og hygiejne samt dårlig organisering af den lægelige indsats.
I den forbindelse har TV 2 fået mange reaktioner fra danskere, der kan nikke bekræftende til de dårlige oplevelser, Michael Bech har haft.
Men programmet har også medført en anden type reaktioner. På Hvidovre Hospital er personalet stærkt påvirkede af udsendelsen og især de metoder – de skjulte iPhone-optagelser – som TV 2 har gjort brug af.
Torsdag fortalte Chen Zhan, fællestillidsrepræsentant for de yngre læger på Hvidovre Hospital, til Journalisten, at de frygter, at Michael Bechs idé med skjulte mobiloptagelser spreder sig til andre mennesker og i yderste instans kan føre til amerikanske tilstande, hvor læger vælger at overbehandle af frygt for at blive trukket i retten eller hængt ud i offentligheden.
Hendes budskab var, at Bechs skjulte optagelser ikke var nødvendige. Problemerne er i forvejen kendte og bliver diskuteret, mener hun.
Overlæge tilpassede forklaring
Både Michael Bech og Troels Jørgensen er uenige med Chen Zhan.
»Jeg mener, det her dokumenterer nogle ting, vi ikke kunne have dokumenteret på andre måder,« siger Troels Jørgensen.
Michael Bech peger som eksempel på en skjult optagelse, hvor den ledende overlæge Svend Schulze i en såkaldt dialogsamtale fortæller Bech, at den lange diagnosebestemmelsestid øgede risikoen for den galdevejsbetændelse, han fik undervejs. Senere benægter hospitalets vicedirektør, Torben Mogensen, i et direkte interview, at det skulle være tilfældet. Og senere igen ændrer også Svend Schulze sin diagnose.
»Det, der blev sagt mellem lægen og mig, divergerede helt med det, ledelsen sagde, da jeg kom med åbent kamera. Det viser, at de prøver at tilpasse deres forklaringer,« siger Bech.
Men der har også været fravalg af optagelser de steder, hvor skjult kamera-metoden trods alt ikke lod sig retfærdiggøre.
»Vi havde eksempelvis en seance, hvor jeg og tre andre patienter i fem dage lå med åbent vindue, fordi en radiator var i udu – den hamrede derudad – og jeg havde 40 i feber. Det valgte vi at klippe ud, fordi det ikke var stærkt nok. Vi valgte at sige: Ok, en ødelagt termostat, det skal vi ikke hænge os i med brugen af skjult kamera,« siger Michael Bech.
»Jeg er ikke en enlig svale«
Tegner programmet et retfærdigt billede af hospitalsvæsenet?
»Vi lægger ikke fingre imellem i forhold til at sige, at det her er min fortælling. Men jeg møder andre patienter, der har oplevet de samme forhold. Sundhedspersonalet indberetter selv 180.000 fejl årligt. Patienterstatningen får 7.000 klager. Det bekræfter, at jeg ikke er en enlig svale,« siger Michael Bech.
Hvem har ansvaret?
»Det afhænger af, hvem du spørger. Jeg synes, der er noget i den måde, man organiserer sig, der kunne gøres anderledes. Skabe et større ansvar hos den enkelte læge over for patienten. Der er 21 læger, der tilser Michael! Det er en af de debatter, vi gerne vil tage,« siger Troels Jørgensen.
Tror I, I kan ændre noget?
»Håber man ikke altid det som journalist?«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Journalisten(dokumentaristen) udviser en total mangel på respekt for dygtigt personale som gør alt hvad de kan for at hjælpe syge/dårlige mennesker. Ærgerligt at et så vigtigt et emne bliver mål for den slags lavpris/ undermåls-journalistik. Dybt pinligt for journalist standen
/Juh