Dokumentarfilm fra DR med i Oscar-kapløb

Det er DR-projektet 'Why Democracy', der har affødt muligheden for en Oskar.

Det er DR-projektet 'Why Democracy', der har affødt muligheden for en Oskar. Den dansk producerede og kinesisk instruerede 'Stem på mig' af Weijun Chen og Alex Gibneys film 'Taxa til helvede', er de to film, der er med i kampløbet om en Oskar i år.

De er blevet udvalgt og er nu i en pulje af 15 film, hvorfra dokumentarjuryen skal vælge de fem endelige film, der går videre til de endelige nomineringer ved det 80. Oscar-show.

»Det er en dejlig anerkendelse af filmenes kvalitet og væsentlighed, at de nu er med i kapløbet om en Oscar. Vi har jo arbejdet med projektet i næsten fire år . Det er fantastisk at se, at der er stor efterspørgsel efter filmene,« siger DRs programredaktør og initiativtager Mette Hoffmann Meyer.

De to film kan ses på netstedet www.dr.dk/demokrati, og indgår desuden i Det Danske Filminstituts distribution til skoler og biblioteker.

Selve Oscar-uddelingen 2008 foregår i Hollywood søndag den 24. februar, og de endelige nomineringer er klar den 22. januar.

 

0 Kommentarer