I sidste uge havnede tidligere formand for FCK, Flemming Østergaard, på forsiden af B.T. Endda helt uden at vide det. Han sov nemlig i sin bil på en rasteplads. Men B.T. begik fem presseetiske fejl, mener rektor på Journalisthøjskolen Anne-Marie Dohm.
Ifølge Dohm så valgte B.T. nemlig at se fuldstændigt stort på flere basale presseetiske regler. Blandt andet ved at basere hele artiklen på oplysninger fra ukendte anonyme kilder.
I sin klumme i Berlingske i dag gennemgår hun således historien om Flemming Østergaards hvil bag rettet, der i den tabloide B.T.-udlægning på print lød:
»Vidne: Han slingrede med 174 km/t. Her slutter Don Øs vanvidskørsel«.
Den vinkel er der dog på ingen måde hold i, vurderer Anne-Marie Dohm, der gennemgår baggrunden for historien.
Don Ø sov godt nok bag sit bilrat på en rasteplads. Årsagen var den, at han aftenen forinden fik noget at drike, hvorefter han overnattede på et hotel og satte kursen mod København næste morgen. På turen over Fyn bliver han imidlertid træt og kører ind på en rasteplads, hvor han så falder i søvn.
Men her er det så, at det går galt, mener Journalisthøjskolens rektor, der i klumme skriver:
Hvad han ikke vidste var, at et par havde kørt bag ham de seneste 10-12 km. De mente, at han kørte både usikkert og for hurtigt. Derfor satte de efter ham ind på rastepladsen, hvor de må man formode ventede, indtil Østergaard faldt i søvn. Herefter fotograferede de ham og ringede efter politiet.
Det var tilsyneladende ikke de eneste, de ringede til. For tirsdag i sidste uge præsenterede B.T. historien på sin forside under rubrikken »Vidne: Han slingrede med 174 km/t. Her slutter Don Øs vanvidskørsel«. Teksten var ledsaget af et grumset billede af den sovende Flemming Østergaard i sin bil, påklistret teksten »Sov ud på rasteplads efter bytur«.
Anne-Marie Dohm mener dog, at B.T. begik hele fem fejl ved overhovedet at trykke historien. Og hun lister dem op i Berlingske på følgende vis:
-
B.T. bør slet ikke vise et foto af en sovende Østergaard, medmindre der er væsentlige grunde hertil. Billedet er givetvis ikke ulovligt optaget. Men det dokumenterer intet og er etisk ikke korrekt at bringe.
- B.T. lader to personer, som kommer med endog meget grove beskyldninger, optræde anonymt. Der er ingen fare for dem. De ønsker bare ikke at stå ved deres beskyldninger.
- De anonyme kilder påstår, at de har målt Østergaards fart til 174 km/t. Hvordan har de gjort det, uden selv at køre med den hastighed?
- B.T. laver en større gennemgang af konsekvenserne ved spirituskørsel uden at vide, om der er tale om spirituskørsel. Politiet lader Østergaard køre videre uden sigtelse.
- Forsiderubrik og underrubrik er uden dokumentation. På det grundlag dumper man på journalistuddannelserne.
Afsluttende konkluderer hun, at selv den mindst erfarne mediebruger kan gennemskue, at historien er tyndt funderet og uetisk på alle måder.
Er du enig? Bland dig i debatten herunder?
20 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Anonyme DP peger på det, som vel er hovedproblemet i denne sag: Læser man ordene, står der ikke noget faktuelt forkert; vidner har set Flemming Østergaard, de har meldt ham til politiet, og han er nu sigtet. Men overskrift og opsætning lægger op til at han nok også er skyldig.
Er medierne generelt for hurtige til at gå ud fra at sigtede vil blive tiltalt, og at tiltalte vil blive kendt skyldige? Det var vel værd at diskutere.
Passer det? Og i givet fald: Hvad gør man ved det? Raseri over dårlig etik er nok en blindgyde; det er over to hundrede år siden at biskop Balle i sin katekismus slog fast, at menneskene ikke altid er så gode som de burde være. Det gælder sikkert også journalister.
v.h. Uffe Gardel, Berlingske
Uffe Gardel: "Heinrich R. Jørgensen mener at jeg er "polemisk", fordi jeg afviser hans indlæg som skældsord.
Jeg synes virkelig ikke hans indlæg fortjener min og andres tid, så derfor bliver svaret ganske kort"
Ifølge Nudansk Ordbog betyder skældsord: "et fornærmende ord som man siger til nogen i vrede". Jeg kan afvise, at omtalte indlæg var forfattet i vrede. Det var givetvis tale om frustration og indignation, men vrede -- kategorisk nej. At nogen kan blive fornærmede over indlægget, er forståeligt. Det betyder dog ikke, at indlægget bestod af fornærmende ord.
Forespørgslen angående hvilke skældsord der er blevet anvendt, er ikke blevet imødekommet. Ingen dokumentation er leveret. Ej heller er argumenter blevet fremført. Min formodning om, at Uffe Gardels tidligere indlæg alene var tom retorik, er ikke blevet mindsket. Tværtimod forsætter Uffe Gardel med yderligere tom retorik, tilsat indignation over at få sit tidligere indlæg betegnet som "polemisk".
Apropos skældsord og det disse benyttes til. Findes der noget mere modbydeligt blandt ad hominem "argumenter" end at omtale en person som én, der ikke fortjener andres opmærksomhed, og fremsætte en eksplicit opfordring til andre om at ignore hvad vedkommende har at sige?
Hold da kæft hvor er I alle kloge at høre på.
Problemet er, at Don Ø blev kendt skyldig -før alle facts var undersøgt til bunds.
Det er da virkelig problematisk, at journalistens forsøg på at lyde klog og oplyst, er baseret på anonyme kilder, der ikke vil stå frem.
Det kan lige så godt være ham selv, der har sagt disse ting, og ikke de såkaldte anooonyyymmmmeee kilder, der bliver henvist til.
Heinrich R. Jørgensen mener at jeg er "polemisk", fordi jeg afviser hans indlæg som skældsord.
Jeg synes virkelig ikke hans indlæg fortjener min og andres tid, så derfor bliver svaret ganske kort:
Et underlødigt debatindlæg bliver ikke mindre underlødigt af at formuleres i akademisk jargon. Skældsord falder tilbage på afsenderen, og påstanden om at dele af medierne har som "forretningskoncept" at opbygge kendte personer og derefter nedbryde dem, er i bedste fald en grov forsimpling.
Vi bliver ikke klogere af den slags indlæg, og vi får ikke bedre journalistik af dem. Hvilket er en skam, både for medierne og demokratiet. Jeg opfordrer alle der interesserer sig for medier og demokrati, også Heinrich R. Jørgensen og Anne-Marie Dohm, til at finde noget vigtigere at beskæftige sig med end at en kendt, tidligere bestyrelsesformand for en børsnoteret underholdningskoncern blev omtalt i medierne, da politet sigtede ham for spritkørsel.
Uffe Gardel: "Heinrich R. Jørgensens indlæg består hovedsageligt af skældsord, og det må tale for sig selv. Dohms invendinger er faktuelt meget svage"
Apropos indvendinger der er faktuelt meget svage, er jeg meget interesseret i at blive oplyst om hvilke af de ord jeg anvendte i min tidligere kommentar, der må anses for skældsord. Ord som "smudspresse" og "sladderblad" er måske skældsord? Men hvilke andre er der? Der hævdes at være mange. Så mange at indlægget taler for sig selv, hævdes det.
Er det sandt? Eller er der tale om at Uffe Gardel er polemisk, og i fravær af argumenter hiver en demagogisk stråmand frem af ærmet og insinuerer, at kompetente og lødige læsere umiddelbart kan afvise udsagnet, da det er bøvet og underlødigt? En slet skjult opfordring til, at de der måtte have en selvopfattelse af at være kompetente og lødige læsere -- men i lighed med Uffe Gardel uden evne til at forholde sig til substansen, endsige formulere argumenter -- ligeledes ignorerer kommentaren som følge af normativ diskvalifikation.
At anvende udtryk som "smudspresse" og "sladderblade" er naturligvis alt andet end neutrale, og indeholder en normativ vurdering af fænomenerne. Men hvilke andre navne er fænomenerne kendt under, hvis jeg fremover skulle forsøge at holde en mere høvisk tone?
Hvis jeg har ret i min formodning om polemiske og retoriske kneb fra Uffe Gardels side, og et fravær af argument, skal det selvfølgelig ikke lægges journalistfaget til last. Den slags demagogiske tricks er vel ikke udtryk for god journalistisk praksis?
Vedrørende min tidligere kommentar, var det et forsøg på at beskrive smudspressens og sladderbladenes virkemidler. Det er fænomener, der normalt forbindes med f.eks. Se og Hør. Hvis BT og/eller EB har en praksis der minder om samme, er det vel ikke urimeligt at gøre opmærksom på, at den journalistiske tilgang disse steder må være præget af den ethos der forbindes med de omtalte fænomener?
Hvis man gerne vil se eksempler på underlødig anvendes af ikke-neutrale ord og platte insinueringer, kan man med fordel læse BT's artikler om "sagen". Så kan læsere der vitterligt er kompetente og optaget af noget så gammeldags som hvorvidt udsagn har sandhedsværdi, eventuelt vurdere om mig tidligere kommentar på nogen måde synes overdreven eller ukorrekt.
Mvh
Flere