search

Død over folderne

Faneblade er som metafor uløseligt knyttet til mapper.

Faneblade er som metafor uløseligt knyttet til mapper.

I nettets ungdom var mapper uomgængelige. Et websted bestod af en række statiske html-side, der blev puttet i mapper på serveren.

På Journalisten.dk kunne man have en mappe der hed ”Anmeldelser,” og i den puttede man alle html-sider med anmeldelser.

Adressen blev så www.journalisten.dk/anmeldelser/sidensnavn.htm

Alt sammen velkendt fra vores egen hjemme-pc, hvor adressen kunne hedde c:\journalisten\anmeldelser\filensnavn.htm.

Mappemetaforen havde den fordel, at den var velkendt og derfor let at forstå. Men den havde også en række store svagheder.

Journalerne på et sygehus er arkiveret alfabetisk efter patienternes navne. Men det ville naturligvis være nyttigt, hvis det for eksempel samtidigt var muligt at slå op under sygdommens navn og finde navnene på de patienter, der lider af den. Eller hvis man kunne slå et lægenavn op og se, hvilke patienter lægen har behandlet.

Det er svært i den fysiske verden, hvor papirerne rent faktisk ligger i en mappe.

Men på en computer er det let. Især hvis dataene er velordnede og puttet ind i en relationel database .

Og omkring årtusindeskiftet blev det faktisk populært at putte webindhold ind i databaser. Udviklingen var imidlertid ikke båret af en lyst til at omgå mappestrukturen – det handlede først og fremmest om at gøre det lettere at publicere indhold i en fart.

Tidligere kodede man hver eneste hjemmeside lige fra logoet i det øverste venstre hjørne og ned til telefonnummeret i det nederste højre. Men når et CMS automatisk genererede siderne ud fra indholdet i en database, behøvede man kun at kode sidens navigationselementer én gang. Det sparede kolossale mængder af tid.

Med CMS’ernes indtog forsvandt mapperne og adressen til en hjemmeside kunne pludselig se således ud: http://www.journalisten.dk/sw11039.asp

Det brød brugervenlighedseksperterne sig ikke om. For sådan en adresse er jo uforståelig.

Løsningen blev i de fleste tilfælde at fake en mappestruktur – så man kunne fastholde de læsevenlige adresser, selvom indholdet slet ikke lå i mapper. Dermed var man så tilbage ved square one, når det gjaldt om at gøre op med de svagheder, mapperne har.

Man havde helt paradoksalt et underliggende system, som tillod, at man kunne slå op under lægens navn og finde hans patienter, men man fastholdt alligevel den begrænsede alfabetiske adgang.

Det gjorde man blandt andet, fordi Jakob Nielsen og andre brugervenlighedseksperter hildede forankring som bærende princip. 

Kort fortalt var ideen den, at alt indhold skulle ligge ét og kun ét sted i systemet. Så kunne man nemlig hele tide fortælle brugeren, hvor han var – og det var strengt nødvendigt, for ellers ville han jo fare vild.

Programmørerne fik grå hår i hovedet, fordi de ud fra en helt flad databasestruktur skulle generere hierarkier og brødkrummestier a la: Her er du: Sygehuset –> patientjournaler –> A –> AllanAndersen.htm

Faneblade var en anden grund til at fastholde mappestrukturen som en hætte over databaserne.

Faneblade var ekstremt populære i 2001-2005 og bruges fortsat temmelig meget.

Faneblade viser på en helt entydig og letforståelig måde, hvor man er på en hjemmeside. Men prisen man betaler for entydigheden er altså, at indholdet pinedød skal ligge i mapper ét og kun ét sted. Klikker en bruger på fanebladet ”Rovdyr” i sin søgen efter en løve – ja, så går han forgæves, for løven ligger under ”Den afrikanske savanne.”

Faneblade blev så populære, at nogle websteder holdt fast i dem længe efter, kompleksiteten var blevet så høj, at faneblads-systemet blev absurd. Et godt eksempel er Amazon .

Da de første meldinger om Windows Vista kom ud, var der godt nyt for mappehaderne.  Tilsyneladende var Microsoft parat til at skrotte mapperne til fordel for en flad struktur, hvor de enkelte filer i stedet fik tilknyttet nøgleord, så de blev meget lettere at finde. Mac flirtede også med ideen

Hvis Windows og Mac tog det skridt, ville brugerne meget hurtigt indse, at mapper hører fortiden til, men Gates og Jobs fik tilsyneladende kolde fødder et eller andet sted i processen.

Jeg bruger ikke selv Vista – men fra hvad jeg har hørt, lever mapperne i bedste velgående, selvom det er blevet en anelse lettere at tagge filer og finde dem på alternative måder.

Nedbrydningen af mappemetaforen kommer et helt andet sted fra i disse år – nemlig fra de store communities som Myspace og Youtube. Og så naturligvis fra Google – God Bless Them (Gmail ).

Når et websted når over en vis grad af kompleksitet, giver mapperne ikke længere mening, og så er arkitekterne tvunget til at finde på nye måder at guide brugerne på. Det er meget spændende at følge den udvikling.

Personligt hader jeg mapper. De er kun til besvær. Jeg bryder mig derfor heller ikke meget om faneblads-metaforen, men jeg anerkender, at brugerne kender den til hudløshed, og at man nok stadig gør klogt i at understøtte mappetænkningen for brugervenlighedens skyld.

Derfor prøver vi på Journalisten.dk at lave et system, som både kan tilgås på den moderne nøgleordsbaserede måde og på den gammeldags mappemåde.

Besøg eventuelt Computerworld.dk for et eksempel på et avanceret websted, der helt har gjort op med mapperne.

Læs mere om tagging versus folders på:

http://i-lighterceo.typepad.com/ceos_blog/2007/01/folders_vs_tagg.html

http://emad.fano.us/blog/?m=200507

http://email-overloaded.com/2005/12/05/the-grand-unified-theory-of-everything/

Kom meget gerne med flere links og input.

Herhjemme er Steven Snedker én a de mest ihærdige nøgleordsfanatikere – besøg ham på Vertikal.dk , hvor de har flere artikler om nøgleord .

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen