search

Død og glæde i sort-hvid

 Tre uger i Tanzania i selskab med et DV-kamera og døende AIDS-patienter blev til en historie om livsglæde på trods af en dødsdom.

 

Tre uger i Tanzania i selskab med et DV-kamera og døende AIDS-patienter blev til en historie om livsglæde på trods af en dødsdom.

Anslaget er vigtigt. Den gamle sandhed bliver gentaget af Marianne Leth, når hun fortæller om det indslag, der gav hende prisen som Årets Tv-fotograf.

Et billede af korset på en grav er begyndelsen på fem minutters indblik i en verden fyldt med dødsdømte. Midt i tragedien er der også plads til en glæde, der var vigtig for Marianne Leth at få med i indslaget "Den sorte død", som er optaget blandt AIDS-syge i Tanzania.

Seerne bliver let immune over for billeder af afrikanske børn, der sulter og har fluer i øjnene. Derfor viser jeg i "Den sorte død" også indfødte, der smiler, og den sang og dans, som de bruger, når de skal advare skolebørn mod sygdommen," siger Marianne Leth.

Indslaget var oprindeligt på 15 minutter og lavet til TV2/Lorry, men det blev kortet ned til fem for at være med i konkurrencen.

 
Valgte Tanzania
"Der er generelt for lidt fokus på Afrika i medierne. Samtidig er AIDS et globalt problem, som er ekstra synligt i Tanzania. Det er et privilegium at være stemme for nogle mennesker, der normalt ikke kommer til orde," siger prisvinderen om baggrunden for emnet.

Hun valgte Tanzania efter råd fra Folkekirkens Nødhjælp, der støtter oplysningskampagner i landet, hvor AIDS-epidemien hærger.

Selv om Marianne Leth nu er hædret for sin håndtering af levende billeder, var det i første omgang still-fotos, der var hendes levevej.

Efter uddannelsen til pressefotograf i 1987 var hun ansat i DR som leverandør af still-billeder til TV-avisen og til tv-sektionerne i ugebladene. Fra DR gik turen til Aktuelt. Her arbejdede Leth som pressefotograf i 11 år, indtil hun meldte sig til et kursus på Filmskolen, hvor hun greb, og blev grebet af, et DV-kamera. Senere fik hun også tillægsuddannelsen i journalistik fra DJH.

Kameradans
"Jeg ville udvikle mig og blev fanget af mulighederne med DV-kameraet. Fordi det er lille, kan man lege, ja nærmest danse, med det i forhold til et stort tv-kamera. Det sætter et meget personligt præg på indslaget. Levende billeder giver jo også mulighed for nogle andre effekter end med pressefotos. For eksempel har jeg i "Den sorte død" brugt lyden af en hjerterytme, og jeg tænkte meget over, hvilken musik der skulle med."

Kulturen i Tanzania betyder, at en journalist ikke bare kan være fluen på væggen. Marianne Leth måtte på prædikestolen i en kirke og fortælle 600 mennesker om sit besøg. Egentlig var hun i kirken for at interviewe præsten, som deltager i oplysningsarbejdet om AIDS. Pludselig kaldte han på den danske gæst under gudstjenesten.

"Sådan er det i Tanzania. Udover at holde tale i kirken måtte jeg for eksempel hyggesnakke i timevis med lederen på et hospital, før jeg kunne gå i gang med at filme. Jeg ville ikke være uhøflig, men til sidst sagde jeg, det nok var bedst, at vi forlod kontoret, hvis jeg skulle nå at filme de syge."

Marianne Leth har lavet indslag om AIDS-syge i Danmark, men forholdene i Tanzania gjorde ekstra indtryk.

"Det var hårdt at se en masse børn, som måske så raske ud, men som ikke bliver ret gamle, fordi der ikke er medicin til dem. Det var også voldsomt, at næsten hver eneste person jeg trykkede i hånden var smittet. I begyndelsen havde jeg en rygmarvsreaktion, hvor jeg tænkte, om det nu var farligt, selv om jeg selvfølgelig ved, at der ikke er nogen risiko ved et håndtryk."

Marianne Leth regner med, at de 15.000 kroner, der følger med prisen som Årets Tv-fotograf skal bruges til et nyt projekt i udlandet. Udover Tanzania har hun som fotograf og journalist besøgt USA samt en række lande i Asien, Europa og Sydamerika.

Se vinderbillederne fra Årets Pressefoto: http://www.pressefotografforbundet.dk/aap/

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen