Dobbeltmoralske nassemedier

De pæne medier er vilde med gossip. Den tid, hvor pæne mennesker måtte gå til frisøren for at smugkigge i ugebladenes seneste sladder, er forbi.

De pæne medier er vilde med gossip. Den tid, hvor pæne mennesker måtte gå til frisøren for at smugkigge i ugebladenes seneste sladder, er forbi. TV2 News bringer billeder af Britney Spears på vej til den lukkede afdeling. Horsens Folkeblad oplyser, at Patrick Swayze er dødssyg af kræft. Og ved siden af almindelige nyhedstelegrammer fra ind- og udland ligger der en historie på TV 2s tekst-tv om, at Orlando Bloom lugter. Spørger man de gamle sladderjournalister, mener de ikke, at den nye gossip-bølge er rigtig sladderjournalistik. Det er halvhjertet "gossip light". Historierne er lavet af andre, og ofte er det eneste, de pæne medier gør, at oversætte historierne uden at tjekke fakta og uden at angive kilden til historien.

1 Kommentar

Jan Eskildsen
19. MARTS 2008
Re: Dobbeltmoralske nassemedier
Helt enig. Idiotkulturen griber om sig - og når både Information og Weekendavisen skriver om Britney, ved man, at man kan undvære en avis, der vil have penge for at smide lortet ind gennem brevsprækken. En værre sag er måske at DR nu i 11-12 måneder har brugt mennesker, penge og masser af tid på at rapportere om valget i USA. Vi skal åbenbart indoktrineres med deres holdninger derovre.