Diversitet

DMJX vil ud og rekruttere studerende med minoritetsbaggrund

Journalistuddannelserne har masser af ansøgere, men næsten ingen studerende med etnisk minoritetsbaggrund. Nu vil DMJX skrue op for rekrutteringen og ændre i optagelsesprøven

Journalistuddannelserne vil styrke sin rekruttering, ændre på optagelsesprøverne og skrue ned for introforløb med lidt for højt alkoholindtag.

Det er nogen af reaktionerne fra journalistuddannelserne på DMJX, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet oven på en rapport, der tidligere i dag viste, at uddannelser har meget få studerende med etnisk minoritetsbaggrund.

Institutchef Henrik Berggren fra DMJX siger, at DMJX skal blive bedre til at komme ud til en bredere kreds af unge. Rekrutteringen har indtil nu ikke været højt prioriteret, fordi skolen har haft masser af ansøgere.

”Så i stedet for at få flere ansøgere har vi fokuseret mere på at få de rigtige ansøgere,” siger Henrik Berggren.

Rapporten viser, at personer med en ikke-vestlig baggrund i de sidste 10 år kun har udgjort 0,7 procent af de journaliststuderende på DMJX. På SDU og RUC ligger andelen af journaliststuderende i kategorien ’indvandrere og efterkommere’ på 1-4 procent.

Til sammenligning er mere end 15 procent af den samlede befolkning i Danmark indvandrere og efterkommere.

Aktiv rekruttering

Hidtil har DMJX holdt åbent hus for interesserede ansøgere og haft en hjemmeside, hvor de kunne søge oplysninger om studiet.

”Men vi skal nok gå mere aktivt ud og fortælle om uddannelsen,” siger institutleder Henrik Berggren.

Spørgsmålet er, hvorfor det først sker nu, efter at det i årevis har været kendt, at det haltede med at tiltrække studerende af etnisk minoritetsbaggrund.

”Jeg tror, at vi har tænkt, at optagelsesprøven var åben for alle, og derfor ville det ske af sig selv, at der ville komme flere med anden etnisk baggrund. Men det er bare ikke sket,” siger Henrik Berggren.

Nye optagelsesprøver

Ifølge rapportens anbefalinger skal man også kigge på optagelsesprøverne, som SDU og DMJX benytter sig af.

”Undersøg, om prøverne er inkluderende i opbygning, indhold og krav, og (gen)overvej, hvad der vægter højt og skal være kvalificerende ift. at blive en dygtig journalist,” lyder en anbefaling.

For eksempel kan der optræde spørgsmål, der kræver viden om kultur for eksempel i form af danske vendinger og ordsprog, der stiller ansøgere med en etnisk minoritetsbaggrund dårligere.

”Der er masser af unge med anden etnisk baggrund end dansk, som er sprogligt stærke og på alle måder mindst lige så kvalificerede. Men hvis der for eksempel er bestemte ordsprog eller ting ved Danmark, man har dårligere forudsætninger for at kende, kan det være et unødigt benspænd,” siger Henrik Berggren.

Han forsikrer, at videnstesten ikke betyder, at kravene til kommende studerende bliver sænket.

”Men der er måske nogle benspænd, vi skal fjerne, som ikke handler om kompetence,” fortæller Henrik Berggren og tilføjer:

”Når man læser rapporten, må man bare sige, at vi må kigge på det.”

Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på SDU, er enig:

”Konklusionerne i rapporten er klare: Vi er ikke dygtige nok til at tiltrække journaliststuderende, der afspejler det omkringliggende samfund,” skriver han på LinkedIn.

Kan ikke undgå bias

Journalistuddannelserne skal ifølge rapporten forbedre trivslen og gøre uddannelserne til et trygt og inspirerende læringsmiljø for alle.

Hanne Jørndrup, studieleder på journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, kan ikke forestille sig, at man helt kan undgå bias.

”Jeg tror ikke, at vi som mennesker nogensinde finder en gnidningsløs måde at være sammen på. Men når en studerende opgiver at sige sit navn rigtigt, kan jeg selv huske, at jeg har stået og kokset i et udenlandsk navn. Det er ofte små ting, som man skal være opmærksom på,” siger Hanne Jørndrup.

Fra rapporten kan hun også genkende dilemmaet om, hvorvidt de studerende skal udnytte deres etniske baggrund, når de søger praktik.

”For nogen kan det være en forlomme. Mens andre bare gerne vil være journalist, ikke den etniske journalist,” siger hun.

Ofte vil det være en fordel, hvis man kan et andet sprog, når man søger praktik.

”Men kan man sige det til en studerende, uden at de føler, at man peger dem ud som noget særligt,” spørger Hanne Jørndrup.

Hun tror ikke så meget på anbefalingen om, at alle ansatte skal tage kurser i bias og anti-diskrimination.

”Man kan sikkert blive uddannet og få et certifikat, men det er vigtigere, at vi hele tiden tager det op og vender, hvad der er af ting,” siger Hanne Jørndrup.

Undersøgelsen er finansieret af DMJX, RUC, SDU og Pluralisterne og støttet af Dagspressens Fond samt Dansk Journalistforbund.

0 Kommentarer