Optager journalistuddannelserne for mange studerende, og får de studerende for høj praktikløn? De to centrale spørgsmål rejste DR nyhedsdirektør Ulrik Haagerup i går oven på den usædvanligt store mangel på praktikpladser efter sidste uges Store Match Dag.
Ifølge ham er især spørgsmålet om, hvorvidt uddannelserne optager for mange studerende, en af de »ubehagelige diskussioner«, som alle – og særligt uddannelserne – undgår at tage. Direkte adspurgt understreger både studenterorganisationerne på både RUC og DMJX dog, at de sagtens kan tage de diskussioner, som Ulrik Haagerup rejser.
»Man kan generelt godt overveje, om det ikke er værd at skrue bare en lille smule ned for, hvor mange der optages. Det er noget, vi kigger på, og som jeg synes det er relevant at overveje. Men om uddannelserne også er klar til at kigge på det, er jeg ikke så sikker på. De lever jo af at optage studerende,« siger formanden for de journaliststuderende på RUC, Mathias Svane Kraft.
Optaget afhænger af dimittendledigheden
Rektor på DMJX Jens Otto Kjær fortæller, at skolen uden særlig tilladelse fra Undervisningsministeriet ville kunne optage færre studerende allerede fra næste år. Men manglen på praktikpladser er ikke nok til at tage det skridt.
»Selve praktikmanglen siger ikke noget om, om vi optager for mange eller for få. Normalt er det ikke antallet af praktikpladser, der afgør, om optaget skal sættes ned. Man kigger på, hvor mange der kommer i arbejde, når de dimitterer – og målt på dét parameter, ligger journalistuddannelserne faktisk ret højt i statistikkerne,« siger han.
Samme melding lyder fra Mathias Bay Lynggaard, som er formand for KAJ. Her har man heller ingen grund til at tro, at praktikmanglen skyldes, at der optages for mange studerende.
»Det er selvfølgelig noget, vi diskuterer i den nuværende situation – men så længe vi kan se, at folk kommer ud efterfølgende og får arbejde, så er dét det vigtigste pejlemærke. Som udgangspunkt tænker vi ikke, at der er grund til at justere på optaget lige nu. Men det er langtfra en urokkelig holdning,« understeger han.
DMJX: En trussel mod uddannelsen
Selv om den nuværende mangel på praktikpladser altså ikke umiddelbart får DMJX til at overveje at justere på optaget af studerende, erkender Jens Otto Kjær, at praktikmanglen er et alvorligt problem.
»Når 50 studerende mangler en praktikplads, er det klart, at vi har et problem. Det fortæller, at noget i vores system ikke fungerer så godt, som det har gjort tidligere – og det er selvfølgelig en trussel mod vores uddannelse. Men der er ikke noget, som tyder på, at det er niveauet for optaget af studerende, som er årsagen til problemet.«
Hvad er så dine bud på, hvad problemet er?
»Man kan diskutere, om det er længden på praktikken, lønnen eller en række andre ting, der gør, at det kniber med at få systemet til at fungere. Jeg ved ikke, om lønnen for eksempel er en del af problemet – men parterne i branchen må tage ansvaret for at finde ud af, hvad der giver vanskeligheder. Og vi deltager gerne,« siger han.
KAJ: Uklædeligt, DR
Netop lønspørgsmålet blev også bragt op af Ulrik Haagerup, som retorisk spurgte, om man skal have 16.000 kroner i løn som journalistpraktikant.
Men hos KAJ vækker det forargelse, at DR bringer lønspørgsmålet ind i debatten om manglen på praktikpladser. Han peger på, at overneskomstforhandlingerne med Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA, tidligere på året netop viste, at lønnen ikke er det vigtigste for de studerende.
»Men jeg synes ikke, at tiden er inde til den slags diskussioner nu. Vi prøver at løse problemet her og nu for de 50 studerende, der står uden praktikplads. Og jeg synes ærlig talt, det er uklædeligt, at DR bruger den anledning til at positionere sig frem mod overenskomstforhandlingerne,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Ulrik Haagerup afviser, at hans udtalelser handler om at positionere sig frem mod overenskomstforhandlingerne:
»Jeg har ingen interesse i at blande mig i overenskomstforhandlingerne, og lønspørgsmålet er ikke min hovedpointe. Men der er en række diskussioner, man kan tage – og én af dem er selvfølgelig omkostningerne ved at have praktikanter,« siger han.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
DMJX er jo bare en forretning. De giver i bund og grund ikke en skid for de studerende, så længe der ruller dollars ind på kontoen.
Kære David Wedege
Er man så galt på den, hvis man sammenligner journalistpraktik og universitetspraktik?
Haagerup har i forbindelse med denne debat sagt, at hos DR udfylder universitetspraktikanter og journalistpraktikanter forskellige roller, og det er måske også tilfældet hos dem. Men ifølge Mathias Svane Kraft, fmd. i DJ RUC, så får han fra begge parter at vide, at der ofte er stort sammenfald i de opgaver, som de skal udfylde i deres praktik. Det er bestemt også den opfattelse, jeg har fra mine medstuderende, hvor universitetspraktikanter og journalistpraktikanter har siddet side om side og udfyldt den samme rolle. Selvsagt skal universitetspraktikanterne og journalistpraktikanterne derfor også kæmpe om de samme pladser. Jeg synes derfor også, at der er god mening i at diskutere praktiklønnen. En lavere praktikløn vil skabe en mere jævnbyrdig konkurrence.
Nu ved jeg ikke om, der er kommet tal på(hvis der overhovedet findes en sådan opgørelse), om forholdet mellem universitetspraktikanter og journalistpraktikanter har ændret sig, og det er derfor svært at sige, hvor stort problemet er – og hvor berettiget denne diskussion er. Men jeg har hørt fra flere, at grunden til, at der er forsvundet så mange praktikpladser ud af det offentlige skyldes, at de ikke har råd til at have journalistpraktikanter, og derfor har de i stedet valgt universitetspraktikanter.
Jeg ved også siden nyheden om de manglende praktikpladser ramte medierne, så er praktikudvalget gentagne gange blevet kontaktet af interesserede virksomheder. Men når de hører, at de skal betale 16.000 om måneden, så må de takke nej, da det ligger uden for budgettet.
En pointe, der tit kommer frem i diskussionen om universitetspraktikanter vs. journalistpraktikanter, er, at praktikanterne sidder og løser de samme arbejdsopgaver som de ansatte, og derfor skal de også have løn. Argumentet indlejret heri må være, at journalistpraktikanter sidder og løser hverdags/rugbrødsarbejde, hvor det er svært at få øje på læringsmålet.
Det er bare ikke i samme omfang tilfældet længere, og journalistpraktikken er rykket nærmere universitetspraktikken, fordi praktikperioden for journalistpraktikanter er blevet kortere.
Tanken med den relative lange sammenhængende praktikperiode på 18 måneder var jo, at arbejdsgiverene i starten af forløbet ”investerede” løn og tid i praktikanterne. Efterhånden som de fik opbygget journalistiske kompetencer, begyndte de så at ”betale” tilbage, forstået på den måde, at medierne/virksomheden i den sidste del af forløbet havde fået nogle dygtige medarbejdere, som kunne tilføre arbejdspladsen værdi.
Den tankegang er der ved at blive gjort op med. Der er en stigende tendens til, at de journaliststuderende deler deres praktikforløb op, og derfor er der heller ikke længere det samme ”afkast” for medierne/virksomhederne.
Mange medier/virksomheder mener, at der er blevet for meget oplæring og for lidt hverdags/rugbrødsarbejde.
Derfor synes der også at være en vis logik i Haagerups forslag om langsomt at hæve praktiklønnen jo længere, praktikanterne er der.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om Haagerups motiver for at sætte praktiklønnen på dagsordenen. Faktum er, at problemet kun bliver værre, som tingene er nu. Der sker en akkumulering af praktikanter, som ikke får en praktikplads.
Jeg har i løbet af de sidste dage snakket med flere af de studerende, som deltog i sidste uges Store Match-dag, og der var en overvejende tilslutning om en lavere praktikløn, hvis det betød praktikpladser til alle.
Måske er en mindre praktikløn en acceptabel pris at betale. Alt tyder på, at en mindre praktikløn vil resultere i flere praktikpladser.
Shiiet, nu går der da storpolitik i debatten. Det er så fedt, når parterne og særligt Jens Otte Kjær bare trækker på skuldrene og siger, "ja gad vide, hvad der er galt, vi har godt nok ikke lige tænkt over det." Sådan basalt set. Men fedt, at han gerne deltager i at løse problemet. Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at DMJX burde gå forrest i forsøget på at løse et strukturelt problem med uddannelsen...
PS. Journalisten og Kerstin Bruun-Hansen. Hvor i artiklen siger enten Mathias Bay Lynggaard eller Mathias Svane Kraft - aka studenterorganisationerne - at optaget af studerende ikke er en af årsagerne til praktikmanglen?
"Man kan generelt godt overveje, om det ikke er værd at skrue bare en lille smule ned for, hvor mange der optages. Det er noget, vi kigger på, og som jeg synes det er relevant at overveje." Citat Mathias Svane Kraft.
"Som udgangspunkt tænker vi ikke, at der er grund til at justere på optaget lige nu. Men det er langtfra en urokkelig holdning." Citat Mathias Bay Lynggaard.
Som jeg læser det, er der ingen af dem, der afviser, at det er en del af problemet. Det virker, som om de er blevet spurgt om, hvorvidt man burde ændre optaget, frem for om optaget er et problem i deres øjne. Lægger du ord i munden på dem i underrubrikken? Det føles sådan.
Kh
Kære Jens,
eftersom et bredt flertal i Folketinget - både før og efter et valg - ikke ønsker at pille ved licensen, er der nok ikke det store at frygte på den front. Liberal Alliance har kun bestemmende indflydelse, hvis de vil vælte en eventuelt ny regering på licensen - og det vil de formentlig ikke.
Alle faktorer bør efter min opfattelse være med i overvejelserne, når man jagter en løsning på det nuværende problem - for det skal løses.
Men det handler om at have styr på fakta, før man kaster sig ud i forhastede løsninger. Det gælder regulering af optaget, det gælder regulering af lønnen, og det gælder længden på praktikperioden.
Først og fremmest skal der findes en løsning, som alle parter kan være tjent med. Lønnen kan diskuteres, men den skal forblive på et niveau, hvor der er en rimelig balance mellem de studerendes kunnen og den løn, de får for deres arbejde. Længden på praktikken kan diskuteres, men hvis man fx vil pille ved længden for DMJX-praktikanter, skal de studerende tilbydes et alternativ, så uddannelsen som helhed ikke svækkes. Og skal der pilles ved optaget, skal der igen være et faktuelt grundlag for det, såsom at journalister i uhensigtsmæssig grad uddannes til arbejdsløshed.
Men lad os endelig tage diskussionen - uddannelser, arbejdsgivere, studenterorganisationer og studerende i fællesskab.
Mvh
Peter Pishai Storgaard, næstformand i KaJ (med et lille a)
Flere