Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har på et møde i går besluttet at ansøge ministeriet om en femårig forsøgsordning, der gør det muligt at reducere praktiktiden på journalistuddannelsen fra 18 til 12 måneder. Det skriver skolen i en pressemeddelelse.
Det sker for at imødegå manglen på praktikpladser. Uddannelses- og Forskningsministeriet har indskærpet over for højskolen, at der skal findes en løsning.
I 2016 og forventet også i 2017 vil der mangle 100 praktikpladser. At gå fra 18 til 12 måneder vil mindske behovet med netop ca. 100 pladser, skriver skolen. Der vil være tale om en forsøgsordning, der ikke binder skolen til at gøre den forkortede praktiktid permanent.
”Det er meget positivt, at bestyrelsen har besluttet denne løsning, så vi ved, at vi har redskaber til at løse situationen, hvis et større udbud af praktikpladser ikke kommer ad anden vej. Det handler ikke kun om at leve op til loven; det handler om vores ansvar over for de unge, der ikke må opleve at være kommet i en blindgyde, fordi de ikke kan komme i praktik”, siger rektor Jens Otto Kjær Hansen i pressemeddelelsen.
Vil kompensere med nyt undervisningsforløb
Hvis 12 måneders praktik gennemføres som del af forsøget, vil uddannelsen blive udbygget med nyt, særligt praktikforberedende undervisningsforløb på 4-6 uger rettet mod de enkelte brancheområder.
Men det er langt fra nok til at gøre det ud for et halvt års praktik, mener Thilde Høybye, formand for Danske Medistuderende. Hun kalder skolens planer om at reducere praktiktiden for en rigtig dårlig idé.
"Især når der ikke kommer noget andet i stedet, udover et 4-6 ugers forløb. Men at fjerne 6 måneders praktik og sætte 4-6 ugers undervisning ind i stedet er på ingen måde nok. Jeg er stadig uforstående over for, hvorfor man vælger at ville skære i praktiktiden i en tid, hvor der stilles større og større krav til journalister,” siger hun til Journalisten.
Skolen gør det jo ikke for sjov, men fordi de er presset af ministeriet til at løse praktikmanglen. Hvad skulle de ellers gøre?
"I Danske Mediestuderende mener vi stadig, at man må sænke optaget. Vi mener ikke at dem, der kommer ind, skal have en dårligere uddannelse. Hvis vi skal have den bedst mulige uddannelse, så må man sænke optaget," siger hun.
Højskolens har allerede besluttet at reduceret optaget på journalistuddannelsen med 10 pct. fra ca. 250 til 225 studerende. Men hvis det ikke er nok, må man sænke optaget yderligere, mener Thilde Høybye.
Hendes forgænger på posten som formand for Danske Mediestuderende har også tidligere kritiseret DMJX's planer om at forkorte praktikken for skolens studerende.
"Det er en rigtig dårlig idé at forkorte praktiktiden. Det siger jo sig selv, at selvfølgelig vil det sænke kvaliteten at skære et halvt år af uddannelsen," sagde daværende formand Peter Pishai Storgaard, da det blev besluttet at reducere praktikperioden for uddannelsen i Tv- og Medietilrettelæggelse fra 18 til 12 måneder.
Forslag har mødt kritik fra branchen
DMJX' planer om at forkorte praktiktiden på journalistuddannelsen har også tidligere mødt kritik fra branchen. I november sagde Lone Sunesen, direktør i TV Midt Vest, til Journalisten:
"Vi er klart imod at begrænse praktiktiden til 12 måneder. Vi lægger et meget nøje program, hvor de studerende skal igennem en masse dicipliner – både skarpe nyheder, live-udsendelser, VJ-kompetencer, feature, web, sociale medier, dokumentar og studieprogrammer, og det tager altså tid."
Samme melding lød dengang fra Nordjyskes chefredaktør, Turid Fennefoss Nielsen:
"Som fagperson synes jeg ikke, det lyder som den rigtige vej at skære ned. De unge mennesker skal have rigtig mange kompetencer med sig og kunne bidrage med nytænkning i digitale platforme, så de får godt nok travlt, hvis de mister et halvt år," sagde hun.
I pressemeddelelsen fra DMJX giver rektor Jens Otto Kjær Hansen dog udtryk for, at han ikke er så bekymret:
”Hvis vi ender med 12 måneder som den nye normal, tror jeg, det vil vise sig at fungere bedre end frygtet i branchen. Med et intensivt og specialiseret praktikforberedende forløb vil de studerende være klædt så godt på, at det kompenserer for flere måneders indkøring i rutiner og metoder på de enkelte arbejdspladser”, siger han.
Opdateret kl. 11.11: Interview med Thilde Høybye, fomand for Danske Mediestuderende, er tilføjet artiklen.
46 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg oplevede selv i en studietid i dette århundrede, at Journalisthøjskolen udvandede journalistiske kernekompetencer for at jage job på de studerendes vegne.
Det var som om, at hvis skolen ikke kunne opfylde de studerendes drømme, kunne skolen redde deres trøstepræmier.
På et tidspunkt skærpede man fokus på kommunikation, "fordi det jo er dér, flere og flere job er". Man fandt oven i købet på et slags iværksætterforløb, som skulle lære de studerende at etablere medievirksomhed. Fordi det kunne være sådan, man fik beskæftigelse.
Og nu bliver nedskæring af praktikperioden nævnt som en mulighed for at sikre praktikpladser nok. Igen et beskæftigelseshensyn, der går forud for faglighed.
Taberen er faget, når folk sendes på gaden med udvandede og forkortede uddannelser som mediegeneralister.
Det, der er brug for, er specialister. K-folk skal kunne én ting. Journalister skal lære at pande platugler ned.
Ejvind Hansen, det er bestemt "meget rimeligt, at de publicistiske medier er med til at skaffe praktikpladser til dem, der senere bliver freelancere". Men her, som i så mange andre af livets forhold, opfører folk sig ikke altid som man kunne synes rimeligt, og vi har ikke rigtig nogen tvangsmidler at tage i brug over for de publicistiske medier.
Det samme gælder i endnu højere grad kommunikationsarbejdgiverne, og her kan vi ikke engang argumentere moralsk; der ER faktisk ingen rimelighed i at kræve, at ikke-journalistiske arbejdspladser skal deltage i uddannelsen af journalister.
Jeg fornemmer, at der er mange følelser med i denne diskussion, og som en, der er kommet ind i faget lidt udefra, så vil jeg undlade at gå ind i disse.
Bare lige et par bemærkninger.
(1) For det første så synes jeg nu det er meget rimeligt, at de publicistiske medier er med til at skaffe praktikpladser til dem, der senere bliver freelancere -- eftersom det vel sagtens stadigvæk er fra de etablerede medier, at freelancerne får viderebragt deres freelanceproduktion. Man kan mene om freelancesituationen, hvad man vil, og personligt synes jeg også, det er for ringe, at medierne i stigende grad ikke giver deres journalister faste ansættelser, men når det nu er sådan, så bør det vel ikke OGSÅ fritage medierne i at huse folk i en praktikperiode.
(2) For det andet synes jeg at ovenstående diskussion har handlet for meget om kvantitet -- og for lidt om kvalitet. En del har i tråden talt om, at praktik er meget bedre end skole -- især fordi DMJX nu er så ringe en skole, som den er. Min personlige holdning har altid været den modsatte: Jeg synes praktik har fyldt for meget på DMJX-uddannelsen, og at vi ville få bedre journalister, hvis de fik mere skole og mindre praktik. Men lad os nu ikke skændes om dét, men tværtimod bruge det til at overveje, om ikke vi i hvert fald kan konstatere at begge holdninger tyder på, at der ikke har været harmoni mellem de to hovedelementer i uddannelsen. Kunne denne reduktion af praktikken (som naturligvis ISOLERET set er en forringelse) måske ikke bruges som anledning til at overveje om vi kan gøre noget for at bringe de to elementer tættere sammen. Jeg tror nemlig, at hvis vi fik skabt en større integrering mellem praktik og uddannelse, så ville vi kunne ende med at få et produkt, der var mindst lige så godt som "det gode gamle" -- for så ville de to elementer ikke i samme grad modarbejde hinanden, som de måske nok gør engang imellem nu.
Naturligvis kunne dette sidste også have været sat i værk uden en beskæring. Min pointe er bare, at hvis vi nu får sat ind på at reformere forholdet i denne sammenhæng, så behøver kvalitetsfaldet ikke være så uoverstigeligt, som det bliver gjort til nu.
(3) Og bare som en sidste biting til Uffe Gardels sidste kommentar herovenfor: Så har DMJX faktisk haft en kommunikationsuddannelse en del år efterhånden.
mvh
Ejvind Hansen, ansat på DMJX
Jan Dyberg, det har du helt ret i: Hvis man skal beskære optaget på journalistuddannelsen, så bør SDU og RUC naturligvis indgå i diskussionen. Det har aldrig været mit synspunkt at det kun er DMJX der bør skære; det har jeg faktisk ingen mening om, for det har jeg ikke noget grundlag for at have en mening om. Beskæftigelsesforskellene mellem de tre uddannelsers kandidater er, som jeg husker det, ikke store, og skifter i øvrigt fortegn fra år til år; der er ingen af uddannelserne hvis dimittender konsekvent klarer sig dårligere end den andres.
Jeg kan også dele din indirekte udtrykte undren over, at SDU og RUC ikke har et ansvar for at skaffe praktikstillinger.
Til gengæld er jeg ikke helt sikker på at vi er enige om hvor stor forskellen på kommunikation og journalistik er; en kommunikatør er fx ikke det samme som en pressemedarbejder. Jeg tror man står sig ved at anerkende at kommunikation og journalistik er to forskellige fag, med hver deres faglighed, hver deres faglige etik, hver deres karriereforløb - og hver deres uddannelser. Man kan fint blive en god kommunikatør, selv om man er uddannet journalist. Men det er spild af uddannelsessystemets gode kræfter at uddanne folk til journalister, hvis de i virkeligheden skal være kommunikatører.
Og det er jo så her, at jeg undrer mig: Vil DMJX virkelig hellere forringe sin journalistuddannelse end omlægge en del af den til en kommunikationsuddannelse?
Uffe, det kan da muligvis godt være en ide at flytte studiepladser fra journalistuddannelsen til kommunikationsuddannelsen. Det forudsætter nok en nærmere gennemgang af de aspekter, du fremhæver.
Og så kræver det vel også, at arbejdsgiverne ytrer sig om, hvad de helst vil ansætte.
Man kan forestille sig meget...og herunder, at nogle arbejdsgivere foretrækker medarbejdere i "kommunikatioonsstillinger", som har erfaring fra "journalistiske arbejdspladser" (fx fra praktiktiden). Det er jo nok til gavn for alle parter, hvis fx en pressemedarbejder har erfaring fra "journalistsiden".
("kommunikationsstillinger" i anførselstegn, fordi det jo ikke er ét bestemt type job men spredt ud over en bred vifte)
Og hvis der skal skæres i antallet af studerende på journalistuddannelserne, hvorfor så ikke på SDU eller RUC?
DMJX er i gang med at skære (11 pct frem til 2018). Imens har SDU øget optaget de senere år.
Når DMJX's bestyrelse går ind i det her, skyldes det, at DMJX har en pligt til at finde praktik til studerende. En pligt, som ministeriet har indskærpet. Og en pligt som ikke påhviler SDU og RUC. De to uddannelsessteder har ikke været på banen i denne forbindelse.
Flere