Allerede fra årsskiftet kan det være slut med halvandet års praktik for nye studerende, der skal læse fotojournalistik eller tv- og medietilrettelæggelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX.

Et udkast til en ny bekendtgørelse for de to uddannelser lægger nemlig op til at reducere de studerendes praktikperiode fra de nuværende 18 måneder til 12 måneder. Det sker ifølge Styrelsen for Videregående Uddannelser for at dæmme op for manglen på praktikpladser på de to uddannelser.

Det bakkes op af uddannelseslederne begge steder.

»Det er faktisk vores eget forslag. Vi mangler praktikpladser på fotojournalistuddannelsen, og hvis vi vil fremtidssikre uddannelsen og fastholde praktikken, er det her en god og nødvendig løsning,« siger fotojournalistuddannelsens leder, Søren Pagter.

Hans kollega Nikolaj Christensen, der er leder af uddannelsen i tv- og medietilrettelæggelse, er enig:

”Praktiksystemet er under pres og har været det længe. Så vi går ind for en forkortelse for at sikre fremtidige studerende de bedste muligheder for at kunne indgå i et praktikforløb, hvor der både er pladser nok og mulighed for kvalitetssikring,” skriver han i en mail til Journalisten.

Pia Færing: Rettidig omhu 

Efter sidste efterårs praktikrunde stod 20 tv- og medietilrettelæggerstuderende uden praktikplads, fortæller praktikkoordinator på DMJX Pia Færing. Det samme gjaldt ved seneste runde for fire af de otte fotojournaliststuderende.

»Det er gået meget skidt meget hurtigt for fotojournalisterne. På nær Politiken har alle de store mediehuse, der i årevis har været seriøse leverandører af praktikpladser til fotojournalisterne, skåret deres antal af pladser. Og vi har simpelthen ikke et nyt marked til at overtage efter dem,« siger Pia Færing.

Hun fortæller, at praktikmanglen på tv- og medietilrettelægger-området især skyldes, at markedet for produktionsselskaber, der aftager det største antal praktikanter, er meget ustabilt.

Der er i dag behov for 60 pladser årligt på uddannelsen i tv- og medietilrettelæggelse, mens der på uddannelsen i fotojournalistik er et behov på 24 pladser. Med en justering af praktikperiodens længde vil behovet blive reduceret til henholdsvis 40 og 16 pladser.

»Med en lidt slidt frase er det rettidig omhu,« siger Pia Færing.

Man arbejder som færdiguddannet til sidst

Bliver den nye bekendtgørelse vedtaget, kommer den allerede til at gælde for de studerende, der starter i februar 2017. De vil i så fald blive færdiguddannet på tre et halvt år i stedet for de nuværende fire år.

»Vi har selvfølgelig spurgt, om vi ikke kan få lov at beholde dem på skolen et halvt år længere. Men det får vi ikke lov til. Ingen får lov at lave en uddannelse, der koster flere penge,« siger fotoleder Søren Pagter.

Kan I fastholde samme kvalitet i uddannelsen, når de studerende har et halvt år mindre til at lære det, de skal?

»Det mener jeg faktisk godt, vi kan. Selvfølgelig er der forskel på at være i praktik i 12 og 18 måneder, men forskellen er ikke væsentlig. Det er jo i de første måneder af praktikken, at man lærer mest, hvorimod man arbejder 100 procent som en færdiguddannet det sidste halve år. Det lærer man selvfølgelig også af, men det er ikke et stort tab at undvære sidste del. Jeg tror på, vi kan lave en næsten lige så god uddannelse.«

Søren Pagter fortæller desuden, at vurderingen også er lavet ved at skele til udlandet, hvor ingen andre uddannelser i fotojournalistik har lige så lang praktiktid som den danske.

»Alligevel laver de altså også super dygtige fotojournalister på uddannelsen i Norge, på den i Hannover og et par steder i USA. Så det kan altså godt lade sig gøre,« siger han.

RUC’ere og SDU’ere klarer sig med 12 måneder 

Nikolaj Christensen, uddannelsesleder for tv- og medietilrettelæggelse, skriver i en mail til Journalisten, at han heller ikke frygter for kvaliteten af uddannelsen.

”Selv om praktikken skæres ned til 12 måneder, er det fortsat en af de længste, der findes (både i og uden for DK), og vi er helt sikre på, at det vil være muligt på den tid at få den praktiske erfaring med både professionen og det at indgå i et arbejdsforhold,” skriver han.

Stiller det ikke TVM’erne dårligere i kampen om at få praktikpladser i forhold til journalistpraktikanterne fra DMJX, der jo stadig har 18 måneders praktik?

”Jo, det kan man godt sige. Men på den anden side bliver der flere pladser, der passer til TVM’ernes kompetencer, og reelt bliver de jo nu sidestillet med RUC’erne og SDU’erne, som trods alt har klaret sig ok.”

Kun en del af løsningen

Uddannelseslederne og Pia Færing er enige om, at en forkortelse af praktiktiden ikke i sig selv løser problemet med praktikmangel. Men det er et skridt på vejen.

Der mangler jo også pladser til journalistpraktikanterne. Bør deres praktiktid også forkortes?

»Hvis jeg kigger rent på mangel af pladser, er det klart, at vi kommer til også at skulle gøre noget der. Men det er ikke lige så simpelt at lave den her øvelse for journalisterne. Så den ligger ikke helt til højrebenet,« siger Pia Færing.