DMJX trækker reklamefilm – men mener stadig, den holder

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fjerner nu den stærkt kritiserede reklamefilm for skolen fra deres hjemmeside. Kommunikationschefen fastholder dog, at filmen fungerer. ”Men hvis man fortæller en vittighed og bagefter er nødt til at forklare pointen, så har man misset noget"
  • Anders Hviid / DMJX
    "Når så mange interessenter er kritiske og mener, at filmen tegner et billede, de ikke kan forholde sig til, så er vi nødt til at gøre noget ved det," siger Martin Rask Pedersen, kommunikationschef på DMJX.
01.03.2017 · 16:00

Den reklamefilm for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), som det seneste døgn har mødt massiv kritik, er nu blevet fjernet fra skolens hjemmeside. Det skriver DMJX i et opslag på Facebook.

”Desværre har filmen sat sindene i kog hos en række interessenter, som ikke er i målgruppen for kampagnen. Det har ikke været hensigten, og det beklager vi,” lyder det blandt andet i opslaget.

Som Journalisten skrev tirsdag, er filmen af blandt andet Dansk Folkepartis Marie Krarup blevet beskyldt for at være vestreekstremistisk propaganda og for at opfordre studerende til at bryde loven.

Alligevel fastholdt DMJX’s kommunikationschef, Martin Rask Pedersen, at den fungerer.

”Man skal se filmen i sin helhed og sammenhæng, og når man gør det, synes jeg stadig, at den holder," sagde han til Journalisten.

”Vi har tydeligvis sendt den forkert afsted”

Men nu har DMJX så besluttet at fjerne videoen fra skolens hjemmeside og sætte promoveringen af den i bero. DMJX lader dog filmen ligge på YouTube, men forsyner den med en forklarende tekst.

Hvad er der sket, siden i går, hvor du mente, at filmen i sin helhed holdt?

”Det er sådan set stadig vores vurdering, at filmen holder i sin helhed og i forhold til den målgruppe, vi har ønsket at ramme. Men hvis man fortæller en vittighed og bagefter er nødt til at forklare pointen, så har man misset noget fuldstændigt. Det samme gælder jo her,” siger Martin Rask Pedersen og uddyber:

”Når så mange interessenter er kritiske og mener, at filmen tegner et billede, de ikke kan forholde sig til, så er vi nødt til at gøre noget ved det,” siger han og forklarer, at særligt de kritiske kommentarer fra nuværende og tidligere studerende har gjort indtryk på ham. 

Men I skriver, at filmen har sat sindene i kog hos en række interessenter, som IKKE er i målgruppen for filmen. Burde I ikke være ligeglad med dem og i stedet koncentrere jer om, hvad jeres målgruppe mener?

”Vi synes, at man som kommunikatør har et ansvar for at tænke over alle interessenter, når man kommunikerer. Når vi har oplevet, at filmen ikke er blevet forstået på den måde, som vi havde ønsket, så synes vi simpelthen, det er nødvendigt lige at sætte den i bero og gentænke og sikre, at vi rammer på den rigtige måde. For vi jo tydeligvis har sendt den forkert afsted,” siger Martin Rask Pedersen.

Budskabet står ved magt 

Under skolens opslag på Facebook har journalist og Radio24syv-vært David Trads kaldt tilbagetrækningen for en dårlig idé og opfordret skolen til ikke at ”give efter for lidt gruppepres”. Han skiver:

”Jeg troede, at I kæmpede for at gå til kanten, men det var åbenbart bare for sjov.”

Til det siger skolens kommunikationschef Martin Rask Pedersen:

”Filmens budskabet står ved magt - vi er stadig en skole for folk med kant. Men vi er samtidig også en skole, der er nødt til at lytte til interessenter.”

Han forklarer, at skolen nu vil lave en grundig analyse af, hvordan målgruppen for filmen opfatter den.

”Så kigger vi på filmen i det lys og ser på for eksempel, om den skal justeres eller om der måske er dele af filmen, som kan bruges på en anden måde,” siger han. 

Kommentar

02/03/2017 - 15:46

Søren Andersen

Hvilket topmål af arrogance! Jeg kan garantere for, at de unge, der netop er i målgruppen, også ryster på hovedet af den vanvittige video. Research er åbenbart heller ikke kommunikationschefens spidskompetence.

03/03/2017 - 21:03

Lise Rasmussen

Hvem er "målgruppen"?

Det taler kommunikationschefen meget om i interviewet, men det står ikke klart hvad han tænker på.
Det er jo netop en del af kritikken, at en offentlig institution i en så uhørt grad tydeligvis har valgt en politisk defineret målgruppe, som den så kan tilbyde sine ydelser til - ydelser der er betalt af alle vi andre.

Seneste jobopslag

Studentermedhjælp til presse, web & kommunikation

Roskilde Kommune
Ansøgningsfrist: 22.06

DELUCA DOKUMENTARisten søger tilrettelægger

DELUCA DOKUMENTARisten
Ansøgningsfrist: 22.06

Webredaktør til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 28.06

PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 29.06

Webskribent til TV 2 Vejret

TV 2
Ansøgningsfrist: 25.06

Visuel historiefortæller der vil ændre verden

Oxfam IBIS
Ansøgningsfrist: 24.06

Læger uden Grænser søger en erfaren Social Media medarbejder

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 25.06

Digital journalist til SoMe

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 25.06

Presse- og kommunikationsrådgiver til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 21.06

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08

DR Nyheder søger freelancejournalister

DR
Ansøgningsfrist: 20.06

Pressemedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 22.06

Presse- og kommunikationsmedarbejder til HK HANDEL

HK Handel
Ansøgningsfrist: 24.06

Tandlægebladet søger journalist

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 18.06

Dagsordensættende pressekonsulent

HK Privat
Ansøgningsfrist: 21.06

Corporate Visual Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 20.06

LEDENDE REDAKTØR TIL VICE.COM

VICE Danmark
Ansøgningsfrist: 19.06