“I må altså ikke bare præsentere jer som repræsentant for et medie eller som freelancer, når I reelt arbejder på en BA-opgave. Vi har løbende kilder, der bliver vrede over det, og det sker, at de brokker sig til både mediet og til os."

Sådan lyder det i en indskærpelse til de journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fra uddannelsesleder Henrik Berggreen. Ifølge ham har skolen flere gange oplevet, at kilder ikke var klar over, at de deltog i en skoleopgave.

I stedet for at kalde sig for studerende har kilder i visse tilfælde fået at vide, at det var en freelancejournalist, der ringede.

»Det kan være kilder, som vi ringer til i forbindelse med eksamen, som er meget overraskede over, at de er med i et eksamensprojekt. Folk synes, det er meget mærkeligt, at de ikke ved det,« siger Henrik Berggreen.

Blev ringet op af vredt medie

Journalisthøjskolen har desuden også oplevet, at et medie ringede og klagede over, at en kilde troede, han medvirkede i en historie hos dem, uden at mediet overhovedet kendte til historien.

»Det er en studerende, som sender en mail med signatur fra en avis. Kilden ringer så til avisen for at tale med dem om historien, men de kender intet til den. Så kontakter avisen jo os og spørger, hvad pokker det er for noget,« siger Henrik Berggreen.

Efter Henrik Berggreens opfattelse var den studerende ikke i ond tro, men havde uanset hvad ikke gjort det klart nok for sin kilde, at der var tale om en skoleopgave, mener han.

Det er generelt i forbindelse med bacheloropgaven eller andre projekter efter praktikken, at skolen får klager, fortæller Henrik Berggreen. Han finder tendensen problematisk.

»Kilderne har jo ikke haft styr på, hvad de medvirkede i. Man skal ikke fremstå, som om man kommer fra et medie, hvis de ikke har sagt god for en historie. Det handler om at være ærlig og transparent,« siger han.

Skal holde etikken højt

Henrik Berggreen kan godt forstå, at de studerende også kalder sig freelancejournalister, når de vender tilbage på skolen, fordi det kan være svært at få folk til at være med i skoleopgaver.

»Jeg har stor forståelse for den udfordring, de studerende står i. Men vi forsøger på alle andre områder at holde etikken højt,« siger han og tilføjer:

»Alle opgaver på skolen bliver jo lavet til offentliggørelse. Der er heller ikke noget i vejen for, at man også fortæller kilder, at man vil publicere det eller måske allerede har en aftale med et bestemt medie. Det bør folk jo vide. Men de skal også huske at sige, at det er en eksamensopgave.«

Studerende-formand: Fint at få det indskærpet

Formand for Danske Mediestuderende Peter Pishai Storgaard er enig med Henrik Berggreen i, at man altid skal præsentere sig som journaliststuderende, når man kontakter kilder til en skoleopgave. Det kan også være en fordel for de studerende selv, mener han.

»Især i starten af uddannelsen er der jo nogle ting, man af gode grunde ikke har erfaring med, og så kan det være fint for kilderne, at de ved, de har med en studerende at gøre. Jeg synes egentlig, det er fint, at skolen indskærper, at man skal præsentere sig som studerende for sine kilder,« siger Peter Pishai Storgaard.

Kan det ikke være OK at præsentere sig som f.eks. freelancejournalist for Politiken, hvis avisen på forhånd har vist interesse for at købe ens færdige produkt?

»Det er helt fint at gøre opmærksom på det over for kilderne, hvis man har en formodning om, at man kan få sin artikel i Politiken. Men jeg synes stadig, man skal gøre opmærksom på, at man er studerende, så længe det er tilfældet,« siger han.