
Foto: Niels Nygaard / DMJX
Medarbejdernes oplevelse af både stress og sygefravær er faldet de seneste tre år blandt DMJX’ fastansatte medarbejdere, der har været igennem store forandringer på skolen.
Det viser den seneste trivselsmåling, som bestyrelsen på DMJX i dag orienteres om på et bestyrelsesmøde.
Skolen har siden trivselsmålingen i 2019 været igennem et rektor-exit med tilhørende gyldent millionhåndtryk samt omfattende oprydning i skolens økonomistyring.
Senest har skolen modtaget stærk kritik for dispositioner, der foregik under den tidligere ledelse.
I rapporten kan man blandt andet se, at DMJX-medarbejdernes oplevelse af sygefravær på grund af arbejdsmiljøet er faldet fra 14 procent i 2019 til 3 procent i 2022.
Den nuværende ledelse er i højere grad opmærksom på, at forandringer ikke er gratis.
Thomas Pallesen, arbejdsmiljørepræsentant
Derudover svarer færre medarbejdere også, at de mener, at der er faktorer omkring arbejdsmiljø og trivsel, der påvirker sygefraværet på arbejdspladsen i en negativ retning. Det tal er gået fra 42 procent i 2019 til 22 procent i 2022.
Ud over oprydningen på DMJX er der de seneste år kommet en ny ledelse i form af en ny rektor og en ny bestyrelsesformand.
Mindre fart på
Ifølge arbejdsmiljørepræsentant Thomas Pallesen er man endnu ikke i mål med arbejdsmiljøet, men tallene kan være udtryk for, at tingenes tilstand er forbedret de seneste tre år.
”Jeg skal veje mine ord, for jeg kan ikke vide det. Men jeg ved, at den forrige ledelse i høj grad stod for en udviklingsdagsorden, hvor der var mange forandringer, der kom hurtigt efter hinanden. Og der er ingen tvivl om, at den forandringshastighed blev opfattet som et pres for medarbejderne,” siger han.
Tempoet kan i sidste ende være gået ud over medarbejderne, mener han:
”Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at det var med til at øge risikoen for sygefravær.”
I fritekstbesvarelserne svarer enkelte medarbejdere fra DMJX også, at der stadig skal ske et reparationsarbejde på DMJX. Flere angiver også, at de ser positivt på den nye ledelse.
”Det er heller ikke nogen hemmelighed, at den nuværende ledelse har sagt, at nogle ting tidligere er gået for hurtigt. Og den nuværende ledelse er i højere grad opmærksom på, at forandringer ikke er gratis, og at de kan have utilsigtede bivirkninger,” siger Thomas Pallesen.
Overordnet set er der også færre medarbejdere, der føler sig stresset.
I 2019 følte lidt over halvdelen af medarbejderne sig enten ’hele tiden’, ’ofte’ eller ’sommetider’ stressede inden for de seneste to uger.
I 2022 er andelen faldet til 40 procent.
Højt stressbarometer
Alligevel er der ifølge et stressbarometer i rapporten 73 % fare for, at DMJX’ medarbejdere bliver ramt af stress på grund af et mismatch mellem krav og kontrol.
Det tal skal skolen nu i gang med at tolke de underliggende forklaringer på, siger arbejdsmiljørepræsentant Thomas Pallesen.
Det skyldes, at stressbarometeret har akkumuleret medarbejdernes svar på spørgsmålet om, hvorvidt man inden for 14 dage har følt sig stresset. Det betyder altså ifølge Thomas Pallesen, at de 32 procent, der har svaret ’sjældent’, også indgår i stressbarometerets total på 73 procent.
Nu skal man så finde ud af, om svaret ’sjældent’ afspejler en negativ form for stress eller en oplevelse af stress, der hænger sammen med at have travlt.
”Lige nu ser vi det ikke som et problem i sig selv, men et opmærksomhedspunkt, at arbejdet ved en uddannelsesinstitution kan være stressende. Det samme gælder, hvis man har et arbejde som tv-journalist og bliver spurgt, om det ikke er stressende at levere et indslag til samme aften, så er svaret også, at det er det,” siger Thomas Pallesen.
I rektoratets indstilling til bestyrelsen vedrørende trivselsmålingen skriver nuværende rektor Julie Sommerlund, at der i trivselsmålingen er ”en diskrepans mellem den høje trivsel” i målingen og stressbarometerets 73 %.
Her fortsætter rektoratet med at skrive, at man vil dykke ned i tallene bag stressbarometeret i kommende møder i skolens samarbejdsudvalg.
Derudover skriver rektoren, at samarbejdsudvalget i det nye år vil udarbejde konkrete handlingsplaner for at forbedre nogle af de udsatte områder i målingen.
Journalisten har forsøgt at få et interview med DMJX-ledelsen, men det har ikke været muligt. I stedet har DMJX-rektor Julie Sommerlund sendt en skriftlig udtalelse:
”DMJX’ APV viser overordnet god trivsel. Særligt parametrene ’mening i arbejdet’, ’samarbejde’ og ’tillid’ slår positivt ud. Det er jeg rigtig glad for. Jeg er også glad for at se, at det arbejde med at forebygge stress, som har været i gang i nogen tid, også før min tid, godt kan ses i APV’en, selv om der stadig er arbejde at gøre.”
Tema om oprydningen på DMJX
I august kunne Journalisten fortælle, at DMJX kort tid inden en omfattende sparerunde til 3,5 millioner kroner forfremmede to tidligere medarbejdere med en ”væsentlig lønstigning” på omkring 11.000-12.000 kroner om måneden eksklusive pension, og at man ikke slog stillingerne op offentligt, hvilket der ellers er krav om i en offentlig institution.
Det fremgik også, at den daværende ledelse få uger inden Trine Nielsens fratrædelse indstillede samarbejdet med højskolens daværende økonomi- og administrationschef. Vedkommende fik en resultatløn, der ifølge revisorerne sår tvivl om, hvorvidt skolen har været tilstrækkeligt sparsommelig.
For nylig kunne Journalisten også fortælle, at det har vakt kritik, at der i forbindelse med Trine Nielsens tiltræden og tidligere rektor Jens Otto Kjær Hansens fratræden blev brugt relativt store beløb på receptioner.
Fra revisionens side har der også været en overordnet og omfattende kritik af skolens generelle økonomistyring, som man siden har forsøgt at rette op på i samarbejde med revisorer fra Deloitte. Blandt andet kritiseres det, at der ikke er tilstrækkelig skriftlighed om de beslutninger, der blev truffet under den tidligere ledelse.
I forhold til det gyldne håndtryk til tidligere rektor Trine Nielsen kunne Journalisten i september fortælle, at DMJX har oplyst, at aftalen blev indgået for at ”undgå offentlig ballade” om sagen.
I november fik DMJX stærk kritik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for den daværende ledelses beslutning om at udvide direktionen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.