Manglen på praktikpladser kan betyde, at nogle journalistpraktikanter nu kommer i praktik med en markant lavere løn end andre praktikanter.
En håndfuld journaliststuderende uden praktikplads fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) bliver nu opfordret af skolen til at søge praktik hos nye medier uden overenskomst. Det betyder blandt andet, at de studerende selv skal forhandle løn.
Der er tale om de studerende, som to Panikdage i træk ikke har fået en praktikplads, og som i mellemtiden har benyttet sig af skolens tilbud om at tage 7. semester på forskud.
DMJX siger god for praktik uden overenskomst med bestyrelsens accept, fremgår det af en mail til de studerende, som Journalisten er kommet i besiddelse af.
”I må derfor gerne lave en aftale med et medie/organisation/institution/virksomhed, der kan levere relevante redaktionelle opgaver, men som ikke er eller har været en del af praktikordningen eller overenskomstsystemet. Desværre findes der ikke lige en liste med sådanne steder… og så er det op til jer selv at få selve aftalen – og ikke mindst lønniveauet – på plads,” står der i mailen til de studerende.
Rektor på DMJX forklarer, at der er tale om en midlertidig løsning på et akut problem.
”Vi har både en moralsk og en juridisk pligt til at sørge for en praktikplads til de studerende. Hidtil har vi haft et praktiksystem, der kunne levere det nødvendige antal pladser. Det kan det ikke for øjeblikket, og vi står tilbage med opgaven med at løse problemet, mens andre kan vaske hænder,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
”Vi kan ikke være sikre på at redde alle, fordi nogle af praktikstederne ikke kan godkendes, eller fordi de studerende siger nej. Men så har vi i hvert fald gjort, hvad vi kunne,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Han og bestyrelsen havde foretrukket en anden løsning, hvor de praktikløse studerende i stedet kunne komme i praktik på SU, sådan som det kendes fra mange universitetsuddannelser. Men den løsning har Uddannelses- og Forskningsministeriet sagt nej til at finansiere.
DJ: Det kan vi ikke være bekendt
I dag får journalistpraktikanter 16.621 kroner i løn om måneden ifølge DJ’s overenskomst med mediearbejdsgiverne. En aftale som i snart et år har været til genforhandling uden resultat. Både DJ og de studerende finder skolens beslutning kritisabel.
”Det er undergravende for de gode aftaler, som vi har mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, og som vi for tiden er i gang med at genforhandle,” siger DJ’s næstformand, Tine Johansen.
Hun talte som bestyrelsesmedlem på DMJX imod at sende studerende i praktik uden overenskomst, da forslaget blev drøftet i bestyrelsen.
”Man tørrer problemet af på den enkelte studerende, der selv skal stå og forhandle sin løn. Det kan vi ikke være bekendt. Der er desuden en skævhed i forhold til de medier, som er med til at løfte uddannelsesopgaven, og som betaler fuld praktikløn til sine praktikanter,” siger Tine Johansen
Hun opfordrer de pågældende studerende til at henvende sig til DJ for at få hjælp til lønforhandlingen.
Studenterformand: Det undergraver systemet
Også formanden for Danske Mediestuderende langer ud efter beslutningen.
”Det undergraver overenskomsten og praktiksystemet. Og det risikerer at give et a-hold og et b-hold af praktikanter. Det er rigtig ubehageligt, at alle praktikanter ikke skal have det samme i løn og have de samme vilkår. Vi slås jo også for overenskomster på det voksne arbejdsmarked,” siger Thilde Høybye og fortsætter:
”Det sender desuden et dårligt signal til de praktiksteder, som gerne vil lønne deres praktikanter efter overenskomsten, at andre medier bare efter for forgodtbefindende kan få praktikanter til en markant lavere løn.”
Thilde Høybye peger på, at de kommunikationsstuderende på DMJX også selv skal forhandle løn uden overenskomst, når de skal i praktik i et halvt år på 6. semester. Men det legitimerer ikke denne løsning, mener hun.
”Vi burde i stedet kæmpe for, at andre praktikanter også får en overenskomst. Vi skal holde fast i et princip om, at vi skal kæmpe for fælles aftaler for alle studerende,” siger Thilde Høybye.
DMJX-rektor afviser kritikken
Skolens rektor afviser kritikken.
”Det, at en lille håndfuld studerende måske bliver reddet på denne måde, tænker jeg nok, overenskomsten kan klare uden at undergrave noget. Det er en klassisk problemstilling mellem det principielle og det individuelt menneskelige. Alternativet er jo, at vi kaster de få studerende på bålet og ud af uddannelsen. Det er noget, vi må forsøge nu og måske igen til foråret,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Hvad siger du til, at der nu bliver en skævhed, hvor nye medier kan få en praktikant billigere end andre medier, som betaler fuld praktikløn til deres praktikanter?
”Den kobling tager jeg ikke til mig. Jeg ser sådan på det, at der er nogle få praktikanter i klemme i systemet, og dem skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe. Vi kan ikke tillade os at lade være med at forsøge,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Han peger på, at DMJX forventer, at problemet med mangel på praktikpladser løser sig selv i løbet af et par år. Et helt semester på over 100 studerende fra DMJX kommer ikke med til Panikdagen i november 2018, fordi de får udskudt deres praktik fra 3. til 4. semester. Det er det første hold studerende, som får deres praktiktid skåret ned fra 18 til 12 måneder i forsøget på at løse manglen på praktikpladser.
Danske Medier støtter løsningen
Brancheorganisationen Danske Medier har gennem deres repræsentant i bestyrelsen på DMJX sagt god for løsningen, selv om Danske Medier erkender, at det ikke er optimalt.
”Det bedste ville være, hvis man kunne skaffe det nødvendige antal praktikpladser på almindelige vilkår. Nu får vi en løsning, så de får et kvalificeret praktikforløb. Vi skulle vælge mellem, om de skulle ryge helt ud af uddannelsen, eller om vi skulle hjælpe dem på anden vis. Det er kun en engangsløsning. Vi må forvente klare forbedringer af manglen på praktikpladser, når DMJX snart reducerer praktiktiden til 12 måneders praktik,” siger Christian Kierkegaard, seniorkonsulent i Danske Medier og medlem af bestyrelsen på DMJX.
Hvordan kan Danske Medier som brancheorganisation støtte, at nogle medier kan få praktikanterne billigere end andre medier?
”Det synes vi heller ikke godt om. Men det er ikke en permanent ordning. Og man skal huske, at der er tale om studerende, som medierne ikke valgte til Store Matchdag. Der er forskel på, om man er førstevælger og betaler fuld praktikløn, eller man kun kan vælge dem, som de andre ikke ville ansætte,” siger Christian Kierkegaard.
Han peger på, at alternativet til SU-praktik eller praktik uden overenskomst ville være skolepraktik.
”Det ville være en langt dårligere løsning. Det er vigtigt for de studerende at komme ud på en rigtig mediearbejdsplads. De studerende ville få en dårligere uddannelse end deres medstuderende, hvis de skulle i skolepraktik. Derfor har vi afvist den løsning, for vi er interesserede i at få de bedst muligt uddannede journalister for at sikre fremtidens arbejdskraft,” siger Christian Kierkegaard.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Tine J og Thilde H.
Det fremgår ikke af artiklen, om journalisten har spurgt jer om det: Men hvad mener I, at skolen i stedet for skal gøre i den konkrete situation???
(Altså ikke principper eller mulige fremtidige eller fortidige løsninger).
Vi har x antal studerende, der ikke kan fuldføre uddannelsen uden praktik (det er lovbestemt for DMJX)
(Disclaimer: Jeg er underviser på DMJX)
Disclaimer: Jeg er underviser på DMJX.
Jeg sidder og får helt ondt i maven på de studerendes vegne. Jeg har løbende fulgt med i historierne om, hvordan Panikdagen skal reformeres, og hvad man gør med de mange studerende, der står uden praktikplads efter Panikdag.
Jeg er glad for, at jeg blev færdiguddannet fra DMJX i november 2016. For så slap jeg helt for det tarvelige og stressende forløb, de studerende, der er på skolen nu, skal igennem. Bevares, Panikdagen var bestemt heller ikke en munter dag for alle i 2013 og 2014, men problemet med manglende praktikpladser var trods alt ikke så ekstremt som nu.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at DMJX måske har glemt at kigge ud på medie-danmark, hvor rigtig mange af mine studiekammerater kæmper med at finde fodfæste i branchen. De vandrer mellem vikariater, deltidsstillinger, freelanceaftaler. En problematik, som Journalisten også har beskrevet tidligere.
Jeg er derfor enig med Stig Jonstrup Pedersen i, at man fra DMJX side burde have skåret mere i antallet af optagene studerende i 2016. For den situation mange studerende står i på Panikdagen, er måske i virkeligheden et godt eksempel på, hvordan situationen er i mediedanmark.
Hvis man i øvrigt skar i antallet af studiepladser, ville man heller ikke være nødsaget til at sende studerende ud i praktik uden overenskomst. Noget jeg synes er helt hul i hovedet. Det undergraver hele markedet, som ydermere gør det svært for de færdiguddannede journalister at finde et fast job efterfølgende.
Selvom jeg sidder trygt og godt på min pind på CBS, kan jeg ikke lade være med at grue en lille smule for, hvordan min fremtidige karriere ser ud.
Bestyrelsens beslutning er med til at sikre, at alle får et praktikforløb på en mediearbejdsplads - alternativet var et A-hold af studerende i praktik og et B-hold med studerende i skolepraktik.
Min formulering om førstevalg var ikke særlig elegant og ikke tænkt, som jeg i bagklogskabens klare lys godt kan se, at den kan læses.
Hvis man nu for nogle år siden, havde begrænset antallet af studerende inden for journalistik og kommunikation, var man sandsynligvis ikke havnet i en sådan situation.
Men måske man et par årtier skal have et mediemarked, hvor hovedparten ikke har overenskomstaftalte vilkår, men er ansat på individuelle vilkår, før DJ og den øvrige fagbevægelser genopfinder sig selv, eller individerne igen kan se fidusen ved trods alt at have visse fælles vilkår.
Det klan selvfølgelig også være, at grundvilkårene i stedet er aftalt ved lov, og så er det alligevel slut med den berømmede danske model.
Bare et par tanker....
Bukserne er knapt nok blevet kolde før bestyrelsen igen desperat skruer på endnu en knap uden at tænke over, hvad det kan få af konsekvenser på længere sigt. Eller også har I taget den diskussion, men har valgt at gøre det alligevel. Jeg håber ærlig talt på det første - det kan bedre forsvares.
"Og man skal huske, at der er tale om studerende, som medierne ikke valgte til Store Matchdag. Der er forskel på, om man er førstevælger og betaler fuld praktikløn, eller man kun kan vælge dem, som de andre ikke ville ansætte,” siger Christian Kierkegaard.
Christian Kierkegaard gør ikke meget for at imødegå Thilde Høybyes frygt for, at den her beslutning vil skabe a- og b-hold blandt praktikanter.
Deler hele bestyrelsen den virkelighedsopfattelse, som Christian Kierkegaard her giver udtryk for?
Vh
Sebastian Risbøl Jacobsen, journalistpraktikant
Flere