Glade unge mennesker, der kaster vandballoner med maling på et hvidt lærred. En demonstrant, der slæbes væk af politiet, en kvinde, der halser efter bussen, og en fyr med partisanertørklæde for munden.

Det er bare nogle af de personer, som optræder i en reklamefilm fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Formålet med filmen er at tiltrække studerende til skolens i alt 9 uddannelser, og billedsiden ledsages af et speak, der blandt andet lyder:

”Dig, der tegner uden for stregerne. Stiller spørgsmål, efter at have fået et svar. Som glemmer at sove og bruger dagen på at drømme. Dig, som laver dine egne planer. Kender reglerne for at bryde dem. Som ser tingene i et andet lys. Og har for travlt til at være punktlig.”

DF’er: En skandale

Reklamefilmen møder kritik fra flere kanter. I kommentarfeltet på Youtube bliver filmen blandt andet kaldt venstreekstremistisk propaganda, og Dansk Folkepartis Marie Krarup har på Facebook kaldt den ”en skandale”.

Altingets debatredaktør, Søren Jacobsen Damm, kalder filmen ”ekskluderende” og skriver:

”En ram lugt af aktivistisk 80’er-journalistik emmer ud af kampagnen, med dens særlige dystopiske skiden-æstetik.”

Også på Twitter undrer flere mediefolk sig over det billede, som filmen tegner af Journalisthøjskolen og dens studerende.

Hvem har ansvaret for den @dmjx-video? Den latterliggør jo vores uddannelse. #dmjx

— Lasse Kristoffersen (@Dalixam) 27. februar 2017

Henvender sig ikke kun til journalister

Over for Journalisten understreger Martin Rask Pedersen, kommunikationschef på DMJX, at målgruppen for reklamefilmen ikke kun er potentielle ansøgere til journalistuddannelsen. Det er også kandidater til skolens otte øvrige uddannelser i bl.a. interaktivt design, fotojournalistik og kommunikation.

”Det er en fordel for i hvert fald nogle af de uddannelser, at man er typen, der er i stand til at tænke anderledes, nyt og kreativt. At man ikke nødvendigvis bare tænker ad de vanlige spor. Budskabet er, at vi er på jagt efter nogen, som har et drive og tænker anderledes,” siger han.

Og hvorfor er det f.eks. en fordel, at man er typen, der har for travlt til at være punktlig, som I siger i filmen?

”For folk, der brænder for noget, kan det jo hænde, at man misser en aftale eller en deadline. Fordi man er blevet så optaget af det, man brænder for. Men vi er jo ikke et sted, hvor man bare sidder og drømmer dagen lang, lige så lidt som vi er et sted, hvor man kan bryde deadlines og så videre,” siger Martin Rask Pedersen.

Kan du forstå, hvis det kan opfattes, som om I opfordrer jeres studerende til at komme for sent?

”Nej, det har jeg faktisk svært ved at forstå. Vi prøver at sige: Hvis du er sådan her, så kunne det være interessant for dig at gå ind på vores hjemmeside eller at besøge os til vores åbent hus. Fordi du har noget af det, som vi leder efter. Men selvfølgelig er punktlighed et krav, når man kommer ud i branchen, og det lærer man også fra dag ét hos os. Filmen handler om, hvilke typer vi gerne vil have ind. Men den handler jo ikke om, hvad vi lærer dem.”

Kan man ikke blive skuffet over at komme ind på DMJX og skulle passe ind i de her firkantede rammer, hvis man nu er sådan en vild, kreativ hjerne, som ikke kan holde sig inden for stregerne og komme til tiden?

”Jo, hvis man alene søger ind på baggrund af her reklamefilm, så kan man sagtens blive skuffet. Men jeg tror ikke, der er ret mange studerende, der søger ind alene på baggrund af en reklamefilm på ét minut og tre sekunder.”

”Vi er hverken højre- eller venstreorienterede”

Martin Rask Pedersen afviser desuden, at kombinationen af billeder af gadekampe og speaken om at kende reglerne for at bryde dem, skulle opfordre de studerende til at bryde loven.

”Selvfølgelig er det ikke okay at overtræde reglerne, og selvfølgelig skal man ikke begå ulovligheder. Ligesom vi heller ikke opfordrer folk til at komme for sent eller til at dagdrømme dagen væk. Det har aldrig været vores tanke, at det skulle tages så bogstaveligt, som nogen har gjort. Vi har ønsket at udfordre nogle konventioner og bruge billeder, der overrasker lidt,” siger han.

Kommunikationschefen har også svært ved at se, hvorfor reklamefilmen skulle tiltrække venstreekstremister og ”skræmme alle borgerligt tænkende mennesker væk”, som Marie Krarup påstår.

”Den har jeg meget svært ved at følge. Og det er bestemt ikke den opfattelse, vi har ønsket at sende afsted. Vi er hverken højre- eller venstreorienterede på nogen som helst måde, og hvis man ser videoen, er der altså også en stræbsom karrierekvinde i den, som ikke nødvendigvis er forbundet med det venstreorienterede. Men folk har en tendens til at hænge sig i enkeltscener i stedet for at se på helheden,” siger Martin Rask Pedersen. 

Filmen holder

Er I ikke interesseret i en større mangfoldighed af typer end den, I lægger op til, at man skal være?

”Når jeg ser filmen i sin helhed, så synes jeg faktisk, den lægger op til en meget stor mangfoldighed af ansøgere. Men fællesnævneren for de forskellige typer i filmen er, at de har et drive og vil noget. Det synes jeg ikke udelukker nogen,” siger han.

Men giver det ikke anledning til eftertanke, at så mange lader til at have misforstået det budskab?

“Det er jo klart, at der skal to til at kommunikere. Og hvis en modtager misforstår et budskab, så har man som afsender i særdeleshed et ansvar. Så vi tager alle kommentarerne til os og lytter til dem. Men jeg mener, man skal se filmen i sin helhed og sammenhæng, og når man gør det, synes jeg stadig, at den holder," siger Martin Rask Pedersen.