Danmarks Medie- og Journalisthøjskole siger farvel til de fleste af de omdiskuterede X'er i skolens visuelle design. Rektor kalder X'erne "velovervejet kommunikation, der gav en masse opmærksomhed".
Ledelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med rektor Jens Otto Kjær Hansen i spidsen har besluttet at afskaffe de fleste af de X'er, der findes på skolens hjemmeside, visitkort, mailsignaturer og skilte. Der er i dag for eksempel mere end 300 X'er på forsiden af hjemmesiden DMJX.dk.
X'erne blev indført under store protester fra medarbejderne i 2008. Nu fjernes de fleste af X'erne, fordi de gør mere skade end gavn, forklarer rektor Jens Otto Kjær Hansen.
»Udlændinge kan for eksempel være i tvivl om, hvad bogstaverne betyder, og hvordan de skal forstås,« siger han til Journalisten.dk.
Ifølge Jens Otto Kjær Hansen blev X'erne indført for at få opmærksomhed og skabe et samlingspunkt i fusionen af de to uddannelsessteder i Aarhus og København.
»Nu hvor vi er tre-fire år inde i fusionen, vil vi gerne lave en forenkling.«
Derfor har DMJX' egne designere fået frie hænder til at lave en nyfortolkning.
»Vi vil gerne beholde X'et, fordi det har en kraft som visuelt symbol. Men vi luger ud i X'erne.«
Var det i virkeligheden ikke en fejl at indføre X'erne?
»Når man laver en grafisk løsning, vil der altid være forskellige meninger. Dengang satte vi et velestimeret bureau til at lave noget, vi skulle bruge her og nu. Det var et velovervejet taktisk træk. Når jeg siger, at X'erne har gjort deres pligt, mener jeg det seriøst. Det var en velovervejet kommunikation, der gav en masse opmærksomhed. Så selv om det var ret dyrt at få lavet, har det været alle pengene værd i opmærksomhed,« forklarer Jens Otto Kjær Hansen.
Blandt medarbejderne har en af de mange modstandere af X'erne været underviseren Jan Dyberg på journalisthøjskolen i Aarhus. Han synes, det er fint, at X'et bibeholdes som en del af logoet – men at X-skyen forsvinder.
»Når jeg sendte mails med min autosignatur, skulle jeg ofte bruge tre-fire mails på efterfølgende at forklare, at det var seriøst ment, at der var en masse X'er foran mit navn og telefonnummer. Det blev jeg lidt træt af,« siger Jan Dyberg.
Han forklarer, at mange medarbejdere på egen hånd lavede deres egen mailsignatur eller lod være med at bruge deres officielle visitkort, fordi det skabte for meget forvirring.
For at markere X-æraens afslutning overvejer Jan Dyberg at trykke T-shirts med teksten "X exit"
»Jeg tror, jeg kan afsætte i hvert fald 1.000 af dem,« siger han.
Han tilføjer, at han ikke er sikker på, at alle har opdaget, at X-skyen forsvinder.
Da journalisten.dk først på dagen ringede til kommunikationschef for DMJX Frank Christensen – der var med til at indføre det nye X-design – lød forklaringen, at der ikke bliver lavet noget om.
Har hørt, at I fjerner nogle af X'erne. Hvad handler det om?
»Nej, X'et vil stadig være vores femte element. Det bliver der ikke lavet om på.«
I laver slet ikke noget om?
»Nej. Hvor har du hørt det?«
Frank Christensen har i en mail efterfølgende forklaret, at han opfattede spørgsmålet, som om der skulle fjernes X'er i den visuelle identitet.
»Og dertil er svaret nej, det gør vi ikke. X'et stadig vil være vores femte element.«
Frank Christensen kalder det en naturlig udvikling af identiteten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Jens Otto kalder det at "luge ud" – vigtigst er det dog, at Jens Otto og jeg er fuldstændig enige om, hvad vi gør.«
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Forklaringer som at "X'erne blev indført for at få opmærksomhed og skabe et samlingspunkt i fusionen" og "fordi det har en kraft som visuelt symbol" er ikke holdbare. X'et fremstår netop ikke som den stærke grafiske form med de symboler, der kan lægges i et sådan. Den gentagne brug af X'et neutraliserer det blot og betydningen af det ligeså. Den lægger i stedet op til et system, der ikke er til at få hoved og hale på. Var budskabet med den visuelle identitet at "vi mangler ord" for "en uforståelig fusion", var X'erne som dominerende designelement derimod ramt meget præcist.
En visuel identitet bør støtte op om og formidle, hvad det er for en virksomhed vi har med at gøre her. Dens visuelle virkemidler skal understøtte formidlingen og ikke forvirre og eller skabe opmærksomhed i kraft af misforståelser og dårlig omtale.
Disse X'er har i bedste fald fungeret som visuelt pynt og lagt en stil og tone i den visuelle identitet der måske specielt har appelleret til de unge. X'erne vil for nogen associere til kodnings-sprog andre til korsstingsbroderi! De er brugt som en effekt, der hører til på en flyer for en ambientfestival!
Personligt synes jeg at fusionen mellem Den Grafiske Højskole og Journalisthøjskolen skabte mange spændende muligheder. Et møde mellem disse to formidlingsinstitutioner er så konstruktivt et afsæt for at skabe noget unikt formidlet i en visuel identitet, at jeg faktisk godt forstår hvis man fik præstationsangst og dvælede for længe på x-tasten (ikke at forveksle med nabotasten: zzzzzzzz)
"Ifølge Jens Otto Kjær Hansen blev X'erne indført for at få opmærksomhed og skabe et samlingspunkt i fusionen af de to uddannelsessteder i Aarhus og København."
Ja, noget skulle man jo have at være fælles om i den fusion
Det var vist ikke kun udlændingene, der havde svært ved at forstå de mange X'er.
Ja, Xerne gjorde deres pligt, nemlig at latterliggøre institutionen. Hvorfor kan man ikke erkende det? Hvorfor er det så svært for mænd - og også kvinder, da en tidligere rektor jo også var forgabt i krydsfeltet - at sige: "Det var en fejl. Det var noget hø. Nøj, det er vi lidt kede af, men vi blev klogere. Det tog tid, for vi var stædige og vi vidste bedst, men vi blev klogere".
Er den manglende selverkendelse i mediebranchen i virkeligheden opstået på X-højskolen, for I så fald bærer I rundt på et virkelig stort ansvar, som ikke umiddelbart kan krydses ud.
Så send mere slettelak til Olof Palmes Allé.
Tak, Niels Pinborg, for en yderst relevant kommentar. Medierne, faget og og dermed uddannelserne er pænt sagt udfordret, og hvordan vi i hele kæden finder et grundlag, der kan sikre journalstikkens for samfundets sundhed livsvigtige rolle var nok tid, spalteplads og spørgsmål værd.
Flere