Den 1. november skulle have været dagen, hvor de 39 studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks- Medie og Journalisthøjskole sammen skulle fejre afslutningen på et tougers praktiksøgningsforløb.

De skal efter planen som de første kommunikationsstuderende i seks måneders lønnet praktik på 6. semester, der starter 1. februar 2014.

Men 23 af de 39 studerende havde endnu ikke fået en plads, da praktiksøgningen officielt sluttede. En forklaring er, at DMJX først sent i forløbet med de debuterende praktikanter, der skal bane vejen for de øvrige årgange, har forstået, at kommunikationsbranchen slet ikke er klar til at betale praktiklønnen.
»Skolen har ikke haft styr på det her forløb. De har lovet en lønnet praktik uden at undersøge, om det var noget, de kunne holde,« siger Mathias Bay Lynggaard, formand for studenterorganisationen KaJ.

Rektor på DMJX Jens Otto Kjær Hansen mener, problemet skyldes, at det er første gang, DMJX skal løse opgaven.
»Det er altid en stor udfordring, når man har lønnet praktik på en uddannelse for første gang. Det er svært at finde praktikpladser på en ny uddannelse. Det kommer ikke bag på mig, at det ikke er nogen nem proces,« siger han.

Synes du, det er en god nok undskyldning, at det altid er svært første gang?
»Jeg undskylder ikke. Opgaven er ikke løst, før alle har fået en praktikplads, og det håber vi lykkes.«

Perioden fra de studerende er startet på DMJX i 2011, med løftet om lønnet praktik, har været præget af vidt forskellige signaler om, hvor høj lønnen bliver – og hvem der helt præcist skal sikre den.
På DMJX’ hjemmeside hedder det, at praktikken på 3. semester er ulønnet, mens den på 6. semester er lønnet. Men i juli 2013 skriver de studerendes blad Illustreret Bunker, at de studerende selv har ansvaret for at sikre lønnen på 6. semester. Det kommer bag på Mie Bertelsen, studerende på 5. semester.
»Det er ikke den opfattelse, vi har haft,« siger Mie Bertelsen.

Rektor Jens Otto Kjær Hansen siger:
»Det er en usædvanlig uddannelse og måske meget naturligt, at det kommer bag på nogen, at verden er sådan. Det kan sagtens være, at vi ikke har været tydelige nok omkring det.«

En model, hvor de kommunikationsstuderende selv skal sikre lønnen, står i markant modsætning til de journaliststuderende, der er på en uddannelsesaftale, som sikrer løn på godt 16.000 kroner om måneden. Den er forhandlet hjem mellem DJ og DR, TV 2 og Danske Mediers Arbejdsgiverforening.
»Vi har ikke stillet de studerende i udsigt, at det her skulle køre efter samme model som de journaliststuderende,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Sidst i august føler studerende Mie Bertelsen sig dog igen mere tryg, da prorektor Lars Poulsen foran de studerende siger følgende:
»Vi vil være meget kritiske over for praktiksteder, der vil give under 10.000 kroner til jer om måneden.«
Den udtalelse vedstår han sig over for Journalisten i dag.

Og selv da Journalisten sidst i september 2013 kan oplyse, at der foreløbigt kun er fundet 10 praktikpladser til de 39 studerende, lyder det stadig samlet fra skolen, at brikkerne nok skal falde på plads. I artiklen i Journalisten udtaler prorektor Lars Poulsen:
»Den store udfordring er at få flere praktikpladser. Det er vi mest optagede af. Jeg ser løndelen som noget, der nok skal ordne sig.«

Sabrina Speiermann, uddannelseschef på Kommunikation, Design og Ledelse, tror heller ikke, at lønnen bliver noget problem:
»De er langt mere nysgerrige på, hvad vores studerende kan, end hvad de koster,« siger hun i artiklen fra september.

Artiklen i Journalisten er første gang, de studerende erfarer, at der mangler så mange praktikpladser. Det er godt en måned, før pladserne officielt skal være på plads, og over to år efter, at de studerende er blevet optaget på skolen med løfte om lønnet praktik.
»Vi får næsten ikke noget at vide af skolen i hele det her forløb,« siger Mie Bertelsen.

Fire dage efter Journalistens artikel mødes det såkaldte Advisory Board bestående af repræsentanter for uddannelsen med en række kommunikationsvirksomheder. Prorektor Lars Poulsen må her – tre uger inden praktiksøgningens start – sande, at målet om de 10.000 kroner til alle studerende er urealistisk.
»Til det møde var der den holdning, at en løn på et SU-niveau kunne bruges som et pejlemærke,« siger han til Journalisten.

DMJX har, uden at informere de studerende om det, besluttet, at en løn, der svarer til en SU på cirka 5.000 kroner om måneden, vil være acceptabel.
Det begynder skolen at ringe rundt og sige til praktiksteder for at skaffe flere pladser.
»Vi har ikke sagt, at vi forventer, at praktikstederne giver de studerende, hvad der svarer til en SU. Vi har sagt, at vi ikke kan eller må blande os i, hvad der konkret aftales – men at vi som højskole ikke vil videreformidle praktikopslag, hvor der tilbydes mindre end SU-niveau,« siger rektor Jens Otto Kjær Hansen.

Selv om Mie Bertelsen var med til mødet i Advisory Board, har hun ikke forstået beslutningen om, at DMJX nu accepterer en løn til kommunikationsstuderende, der kun er en tredjedel af, hvad journalister får i praktik på 6. semester. Det finder de studerende først ud af den 21. oktober, tre dage efter at den to uger lange praktiksøgning er gået i gang.
»En af mine medstuderende har en far, som ejer et kommunikationsfirma. Han blev ringet op, og skolen fortalte, at en kommende praktikant bare skal have en SU-løn,« siger Mie Bertelsen.

Det sætter gang i en livlig diskussion på semestrets Facebook-væg, hvor en studerende skriver følgende:
”De siger, de ikke vil blande sig i løn – hvorfor fanden efterlever de det ikke så? De gør det sgu da ikke let for os!”

Forvirringen er på dette tidspunkt udbredt. For samtidig med at DMJX – uden at sige det højt og tydeligt til de studerende – forsøger at lokke flere praktiksteder i hus med en månedsløn på 5.000 kroner, kæmper studenterorganisationen KaJ for at sikre højere løn over for de præcis samme praktiksteder.
KaJ udsender, med underskrift fra DJ’s næstformand, Lars Werge, et brev til praktikstederne den 21. oktober. I brevet står følgende:
”Ud fra de studerendes kvalifikationer fra både studie og tidligere praktik foreslår vi en månedsløn på 14.000 kr./måned.  (…). Lad det være udgangspunktet for en lønforhandling, når praktikaftalerne skal indgås de kommende par uger.”

Nu er praktikstederne altså både præsenteret for DMJX’ forventning om mindst 5.000 kroner i løn – og dernæst for, at KaJ og DJ foreslår en løn på 14.000 kroner.
Forventningen om 14.000 kroner får nu tre praktiksteder til at trække sig.
»De vil ikke ind i nogen fagpolitisk kamp, og så vil de trække sig,« mener rektor på DMJX Jens Otto Kjær Hansen.

Han sender nu et brev ud til de resterende praktiksteder og understreger, at lønnen er noget, arbejdsgiver og praktikant skal forhandle hjem sammen.
Jens Otto Kjær Hansen mener, at KaJ med forventningen om 14.000 kroner forsøger at spænde ben for skolen.
»Uden at vi er vidende om det, sender de det brev ud. Det er sikkert i bedste mening, men det er et benspænd, for vi skal derefter forsøge at beholde alle praktikstederne, da vi frygter, at flere vil melde fra,« siger han.

Mathias Bay Lynggaard, formand for KaJ, afviser kritikken fra Jens Otto Kjær Hansen.
»Jeg har svært ved at forstå, hvorfor skolen ikke er interesseret i gode løn- og arbejdsvilkår. Jeg synes, det er usympatisk af skolen, hvis det vigtigste er, at alle får en plads, men at det er lige meget, om man får en ordentlig løn eller fornuftige arbejdsvilkår,« siger Mathias Bay Lynggaard.

Lars Werge, der sidder i bestyrelsen for DMJX, forstår ikke, at skolen opfatter brevet som benspænd.
»Jeg ser KaJ som en del af DJ. Vi har gjort rigtig meget for de kommunikationsstuderende, men der er sikkert nogen af dem, der føler, at vi kunne have gjort mere. Vi kan se, at nogen praktiksteder reklamerer med stort set ingen løn, og så skriver vi det her brev. Jeg forstår ikke, at de kan opfatte det som benspænd,« siger Lars Werge.

Mie Bertelsen mener, at det er DMJX, der har det største problem.
»KaJ sender jo det her brev ud, fordi vi gerne vil have det. De taler medlemmernes sag. Hele forløbet har været et cirkus, hvor skolen først har meldt et ud og dernæst gjort noget andet. Det vigtigste er dog, at vi alle sammen får en spændende praktikplads, så vi kan færdiggøre vores uddannelse. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at vi får en løn, der afspejler det arbejde, vi laver, og som giver os mulighed for at leve uden økonomiske problemer,« siger Mie Bertelsen.

Den kritik er Mathias Bay Lynggaard enig i.
»Det, der falder mig mest for brystet, er, at skolen først siger, at der skal være en løn på et vist niveau. Derefter siger de, at de ikke vil blande sig. Og så ringer de rundt til praktikstederne og siger, at de bare skal give 5.000 kroner, hvilket er med til at ødelægge de studerendes lønforhandlinger,« siger han.

Prorektor Lars Poulsen siger, at det er kommet bag på skolen, at praktikstederne ikke ville betale ret meget i løn. Samme melding kommer fra rektor Jens Otto Kjær Hansen.
»Vi har haft forskellige kontakter og drøftelser med kommunikationsbranchen. Der var ingen indikationer på, at det med lønnen ville blive et problem, men da vi tog skridtet videre fra de uforpligtende snakke, fik vi en anden opfattelse. Så viste det sig, at der var flere af dem, der ikke var klar til at betale den praktikløn, vi havde forventet.«

Men fortalte I dem, at I forventede 10.000 kroner i løn?
»Det er ikke noget, vi har sagt, at vi forventede. Vi har påpeget over for dem, at niveauet på andre uddannelser i lignende forløb ligger på mellem 10.000 og 16.000 kroner,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Næstformand i DJ Lars Werge siger, at han godt kan forstå, hvis de studerende er forvirrede.
»Det ville jeg også selv være. Vi har fra DJ’s side ikke haft mulighed for at forhandle en uddannelsesaftale hjem, ligesom de journaliststuderende har, som sikrer dem en løn i praktikken. Der er ingen modpart at forhandle med, for alle kommunikationsfirmaer er spredt ud,« siger Lars Werge.

Hvorfor skal de studerende være med i DJ, når I ikke kan sikre lønnen?
»De skal være med, fordi vi kan rådgive dem på en lang række områder – blandt andet om, hvordan de forhandler løn,« siger han.
»Og vi har slet ikke haft indtryk af, at der var mangel på praktikpladser, for skolen har givet det indtryk, at der var styr på det hele. Det er først for en måned siden, at vi finder ud af, at praktikpladserne kan blive et problem. Indtil da har vi ikke set nogen advarselslamper lyse,« siger Lars Werge.

Men Jens Otto Kjær Hansen mener, at DJ sagtens kunne have hjulpet på eget initiativ.
»Forbundet har haft travlt med at trække de kommunikationsstuderende til sig, og forbundet har lagt navn til at skrive, at man burde have 14.000 kroner. De har dermed skubbet til en forventning hos de studerende, trods det at vi oven i købet på skrift helt tilbage i maj har fortalt forbundet, at det ville rejse problemer at søge at fastholde et journalistlignende niveau. Men forbundet har ikke formået at sikre overenskomster i al den tid, der er gået. Så skuffelsen hos dem, der må gå i praktik på SU-niveau, kan DJ vist godt være med til at dele ansvaret for,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Det er Lars Werge ikke enig i.
»Vores udfordring har været, at vi ikke har vidst, hvilke brancher der ville søge de praktikanter. Vi har ikke vidst, om det var dagblade, medievirksomheder eller private virksomheder i finansverdenen. Der har ikke været nogen åbenlys brancheorganisation, vi kunne gå til,« siger han.

Skal DJ ikke begynde at advare mod løntrykning, når skolen siger, at 5.000 kroner er acceptabelt?
»Det vil jeg ikke umiddelbart sige. Jeg vil afvente, hvilket lønniveau der kommer, før jeg bliver meget konkret omkring det. En ting er en mindstebetaling, noget andet er, hvad det reelt viser sig, at de studerende vil få i løn. Der er vi nødt til at afvente og se de tal, der kommer i den her praktikrunde,« siger Lars Werge.

Mathias Bay Lynggaard mener, at kommunikationen fra skolens side er kritisabel:
»Jeg synes, skolen skylder de studerende en stor undskyldning. De undergraver de studerendes lønforhold, og de har udsat dem for et ubehageligt og stressende forløb,« siger han.

Jens Otto Kjær Hansen mener dog ikke, at skolen bærer hele ansvaret.
»Ansvaret kan deles mellem to parter. På den ene side os, men lige så meget dem, der bliver ved med at få det til at virke, som om den her praktik skal ligne praktikken for journalister. Jeg mener, at KaJ, sikkert velment, i høj grad har skabt den problemstilling. Vi har aldrig stillet de studerende i udsigt, at det skulle køre efter samme model som de journaliststuderendes,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Da I besluttede jer for, at I nu ikke længere ville kigge kritisk på praktiksteder, der tilbød under 10.000 kroner i løn om måneden, hvorfor informerede I så ikke jeres studerende om det?
»Jeg er ikke sikker på, at det billede er korrekt. Et er, hvad de studerende får at vide, et andet er, hvad de gerne vil høre, og hvad de tror, de har hørt. Jeg tror ikke, der er blevet sagt noget, der rækker ud over det, der står i praktikudkastet. Hvis de studerende ikke har fået at vide ganske tydeligt, at der ikke er nogen lønaftaler, så er det ikke så godt,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Hvorfor har I ikke undersøgt det her for et år siden, så I ikke en måned inden praktiksøgningen stod og blev overraskede over, at praktikstederne ikke var villige til at betale så meget, som I troede?
»Det tror jeg ikke, vi kunne for et år siden. Vi har haft dialoger med virksomheder undervejs. Fortalt dem om vores set up, og der er ikke noget i de dialoger, der har sagt til os, at vi ville få en problemstilling med det her,« siger Jens Otto Kjær Hansen, der påpeger, at skolen måske vil søge om, at den lønnede praktik skal fjernes helt.
»Det kan vise sig, at vi slet ikke burde have søgt om at få lønnet praktik på 6. semester af uddannelsen. Hvis det viser sig, at det her ikke fungerer, og vi ikke kan finde nok praktikpladser, må vi søge om at få en SU-praktik i stedet,« siger han.

Den generelle lønudvikling siger, at kommunikationsbranchen har højere lønstigninger end journalisterne. Hvorfor gælder dette ikke for de kommunikationsstuderende – journaliststuderende kan jo godt holde lønnen?
»Fordi journalistlønnen er et udtryk for et lukket kredsløb. Det er ens for alle. Kommunikationsområdet opererer efter helt andre spilleregler, og det er en fejl at sige, at kommunikationsbranchen er en variant af journalistbranchen. I kommunikationsbranchen er der som regel ikke nogen overenskomstdækning, og der er meget større forskel på lønninger, end der er hos journalister,« siger Jens Otto Kjær Hansen.