search

DMJX ansætter ny chef for innovation

Svend Lawaetz skal være ny chef for viden og innovation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Skolen vil satse mere på samarbejder med private virksomheder.

Svend Lawaetz skal være ny chef for viden og innovation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Skolen vil satse mere på samarbejder med private virksomheder.

Svend Lawaetz er tiltrådt som ny chef for viden og innovation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

Han skal blandt andet udvikle samarbejder med private virksomheder eller organisationer, der vil søsætte udviklingsprojekter inden for medier, journalistik eller ny teknologi. Det område kommer i fokus på skolen fremover, lyder det.

Svend Lawaetz er 44 år og uddannet grafonom, civiløkonom og MBA. Han har hidtil været ansat som ressourcedirektør på DMJX med ansvar for fusionering og drift af økonomi, kommunikation og administration. Tidligere har Lawaetz været prorektor på Den Grafiske Højskole.

»Vi vil udnytte eksisterende viden endnu bedre og – i tæt samarbejde med medie- og kommunikationssektoren – lægge strategier for vores fremtidige aktiviteter. Målsætningen er at fastholde og styrke højskolens position som dem, virksomhederne tænker på først, når de vil i gang med et udviklingsprojekt eller ønsker viden om design, ny teknologi, journalistik, kommunikation eller forretningsudvikling,« udtaler Svend Lawaetz i pressemeddelelsen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen