Nyt design, ny teknik, overgang til morgenavis og fusion. Hele fire ting, eller firedobbelt selvmord, som designchefen udtrykker det, har præget de tre aviser, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland, i månederne op til den 1. oktober. JOURNALISTEN var med den sidste hektiske dag op til premieren.

Randers Amtsavis med Århus Stiftstidendes hoved. Et kort sekund tror de trætte redaktionssekretærer på stiften, at de har sendt kloningen til trykning. Men de slipper med skrækken, og de tre aviser, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland, bliver sendt på gaden med deres rette navne den 1. oktober. Men derudover har aviserne totalt ændret udseende i løbet af natten.
De er gået i fusion, har fået nyt design, nyt system til helsides-ombrydning og er blevet til morgenaviser. De tre dagblade bevarer deres navne, men første sektion, på nær forsiden, forbliver uændret, og inde i avisen bliver der udskiftning på lokalsiderne. Den endelige redigering og trykning foregår i Århus.
Ud over de fire ben i omlægningen, har aviserne også fået en femte ting: En masse udmattede medarbejdere, og en håndfuld, der har sagt op.

Grenaa, 30. september, klokken 09.00.
»Det er ligesom at begynde i første klasse igen,« siger udgaveredaktør Holger Frausing, Dagbladet Djursland, der har otte journalister og to fotografer på redaktionen i Grenaa.
Holger Frausing prøver at finde en fornuftig forklaring på, hvorfor dagbladet fremover skal have seks daglige deadlines på bestemte dage, men han giver op og siger i stedet mantraet på dagbladet og amtsavisen i disse dage:
»Spørg i Århus.«

Også om søndagen
I redaktionslokalet i Grenaa sidder praktikant Agnete Friis med sved på overlæben. Hun var på arbejde 13 timer i går, og nu kæmper hun for at blive færdig med tre forproducerede artikler om alkohol, som skal afleveres inden klokken 12. Hun har også skrevet sin første søndagsartikel.
Dagbladet og amtsavisen udkom tidligere kun seks af ugens dage, nu får abonnenterne også en søndagsavis.
Men der er én ting, Agnete Friis endnu ikke har helt styr på. Arbejdstiderne fremover.
»Spørg i Århus.«
I båsen ved siden af er Henrik Ask ved at pakke flyttekasser ud. Han er lige begyndt som menig journalist i Grenaa efter en periode som lokalredaktør i Rønde. Her havde både stiften og dagbladet lokalredaktioner. De blev slået sammen, og så var der kun plads til en lokalredaktør.
»For mig er det ikke en degradering. Jeg valgte selv at gå og er glad for at skulle arbejde i Grenaa,« siger Henrik Ask.
Han synes, at fusionen og alt hvad den fører med sig, er både turbulent og vildt spændende.

Teenagetøj og trawlerflåde
»Så går vi, Henning«
Journalist Svenn Strunk skynder på fotograf Henning Hansen. De to skal lave en historie om en forretning, der lukker, én der åbner med teenage-tøj og en historie om trawlerflåden i Grenaa, billeder og tekst skal være afleveret om to en halv time.
På bordet i dagbladets mødelokale ligger ManuAlly, håndbogen, der er opkaldt efter bladdesigneren og skotten, Ally Palmer.
»Er I i tvivl om noget,« indleder Holger Frausing tørt dagens redaktionsmøde, inden journalisterne kaster sig ud i en detaljeret diskussion om indrykninger, henvisninger og by-line.

Randers, 30. september, klokken 10.30.
Helgi Arnthorsson har taget en fornuftig cyklamenfarvet t-shirt på i dag. Fornuftig, fordi de andre redaktionssekretærer på Randers Amtsavis nemmere kan spotte ham. Han er superbruger og ved alt om det nye ombrydnings-system, SaxoTech. Det samme kan langtfra siges om hans kolleger i redaktionslokalet.
»Systemet skulle have været installeret 1. juni, men der har været en del tekniske problemer. Derfor fik vi det først for et par dage siden, og det halter gevaldigt med redaktionssekretærernes erfaringer,« siger Helgi Arnthorsson.
I dag er han heldig at kunne trække på to kolleger fra henholdsvis Fyns og Aalborg Stiftstidende. Marie Jung og Erik Jørgensen er også SaxoTech-superbrugere, og når alle erfaringerne fra Østjylland er samlet, står deres aviser, og JydskeVestkysten, for tur. Marie Jung ved ikke præcist, hvornår Fyns Stiftstidende skal igennem sin ansigtsløftning.
»Måske om et år, men … spørg i Odense.«
På redaktionsgangen er journalist Lise Aagaard lidt vemodig. Hun har et barn på fire og en mand, der er redaktionschef på Århus Stiftstidende. Familieliv og sene morgenavis-vagter kan ikke kombineres, så hun arbejder fra 1. oktober som journalist på ugeavisen, Randers Posten.
»Det er en mystisk dag for mig. Jeg kommer virkelig til at savne nyheds-journalistikken,« siger Lise Aagaard.
Hun er den eneste på amtsavisen, der har skiftet job som følge af de nye vagtskemaer.
Men en række medarbejdere er rokeret rundt. Kræfterne er samlet i Randers, og derfor er en række stillinger på lokalredaktionerne i øjeblikket besat af vikarer. I alt fire, tæller chefredaktør Ole C. Jørgensen sig frem til.
Om vikarstillingerne en dag bliver besat af faste medarbejdere, kan Ole C. Jørgensen ikke give et klart svar på.
»Vi har ansat vikarerne for at undgå at skulle ud og fyre faste medarbejdere,« siger han.
På et punkt er chefredaktøren dog ret klar i sin tale.
»Der er ingen planer om at fyre folk, men jeg kan naturligvis ikke give garantier for, at det ikke vil ske engang,« siger Ole C. Jørgensen, inden amtsavisens telefonsystem bryder sammen, og han drøner ud ad døren for at finde en eller anden, der kan gøre noget ved det.

Århus, natten mellem 30. september og 1. oktober 1998.
På væggen i stiftens redaktionssekretariat hænger eksempler på avisens forsider gennem tiderne. »Kaos« står der på en. »Kvalt og parteret« fortæller en anden. Men intet tyder på, at lignende ordvalg skal bruges i morgendagens artikler om de nye tider for de tre østjyske aviser.
Klokken 22 er stemningen afslappet i sekretariatet, hvor redaktionssekretærerne har forsynet sig med øl og snakker i små klynger. Kun da der opstår frygt for forveksling af stiftens og amtsavisens hoveder, bliver stemningen et kort øjeblik anspændt. Situationen ryster ikke stiftens chefredaktør, Aage Lundgaard:
»Vi har verdensrekord i at omstille os, det hele er forløbet fuldstændig gnidningsfrit.«
Helt så super-optimistisk en version leverer ikke alle i bladhuset.

Kabel-spind
På gulvet flyder et edderkoppespind af kabler, der forbinder de nye computere, som inden for de sidste dage er blevet stillet op i redaktionssekretariatet.
Midt i det hele står Finn Dalgård og ser lige så træt ud som alle de andre tilsammen. Han er stiftens superbruger og har siden april 97 gjort sig fortrolig med SaxoTech. I aften har han taget sin søn med ind på avisen, så de kan være lidt sammen.
»Jeg har været på avisen hver eneste dag i en måned, de sidste fire dage har jeg sovet fire timer i døgnet. Så jeg er nok mere udmattet end stolt,« siger Finn Dalgård.
Han fortæller, at mange af stiftens ansatte i månederne op til 1. oktober har tvivlet på, at alt det nye kunne nå at blive gennemført, men datoen blev ikke fraveget af én bestemt grund.
»Nye avisbude falder lettere fra, hvis de begynder morgenturen i de kolde, mørke vintermåneder,« forklarer Finn Dalgård.
Stiften har ansat 1000 nye avisbude i forbindelse med overgangen til morgenavis.

Firedobbelt selvmord
Klokken 22.40 bæres de første eksemplarer af amtsavisen som morgenavis ind i lokalet.
De fleste folk i lokalet er høje på successen.
Stiftens designchef, Bjarne Fristed, taler engageret om avisens nye ansigt, som han er stolt af. Det er anden gang, han er med til at forny avisens design, men også sidste.
»Det har været for meget på én gang, og jeg nægter at deltage i en tredje omstrukturering. Presset har været enormt, og jeg har tidligere kaldt det et fire-dobbelt selvmord,« siger Bjarne Fristed.
Klokken 23.00 er redaktionssekretærerne færdige med at redigere alle tre aviser, som planlagt.
Champagnen springer, og Aage Lundgaard holder en tale om den mest ekstreme, men også sjoveste, dag, han har oplevet som bladmand.
Klokken 00.20 bæres stiften som den sidste avis ind fra trykkeriet. Med tre nye aviser under armen, vakler de trætte avis-folk hjem.

Århus, 1. oktober, senere på dagen:
2000 abonnenter får ikke den ny morgen-stift, og avisens telefonanlæg bryder sammen, da læserne ringer for at brokke sig.
Selv om det ikke var i den journalistiske proces, det gik galt, er tillidsmand Morten Ravn bekymret.
»Der er kun fire-fem medarbejdere, der indtil videre har sagt deres job op på stiften, som følge af de nye arbejdstider. Men hvis der ikke kommer bedre styr på teknikken og organiseringen af arbejdet, frygter jeg, at der kommer en ny bølge af folk, der søger job andre steder, fordi de er slidt op,« siger Morten Ravn.