search

DJS TOP I SKUDLINJEN

»Magtarrogance!« »Et meget stort problem!« »Løgn!«. HB-medlemmer raser over, at Dansk Journalistforbunds forretningsudvalg har undladt at fremlægge en række oplysninger i en beslutning om udgivelsen ´Danske Journalister´ 2000. De ansvarlige i FU opfordres direkte til at trække sig. FU parerer: »Vi havde ingen erindring.«
»Magtarrogance!« »Et meget stort problem!« »Løgn!«. HB-medlemmer raser over, at Dansk Journalistforbunds forretningsudvalg har undladt at fremlægge en række oplysninger i en beslutning om udgivelsen ´Danske Journalister´ 2000. De ansvarlige i FU opfordres direkte til at trække sig. FU parerer: »Vi havde ingen erindring.«

 

En banal bogudgivelse truer med at obstruere samarbejdsklimaet i DJs top.
Fire medlemmer af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse (HB) kritiserer i sjældent hårde toner, at DJs øverste ledelse – forretningsudvalget (FU) – har undladt at formidle en række oplysninger i beslutningsprocessen om opslagsværket ´Danske Journalister´ 2000.
»Det er et spørgsmål om tillid – og den er blevet mindre. Sagen er langtfra slut,« siger HB-medlem Helle-Karin Helstrand.«
»Nu vil jeg se ALLE papirer i denne sag,« siger HB-medlem Anders Lund. Han fastslår: »Jeg vil have placeret ansvar helt ned til den enkelte person – det være sig politisk valgt eller ansat.«
Baggrunden for kritikken er denne:
På flere HB-møder i slutningen af 1999 anbefalede FU, at freelancejournalist Jan Ebert skulle være redaktør på ´Danske Journalister´ 2000 – et biografisk opslagsværk over alle DJ-medlemmer. Den er siden 1960 blevet udgivet hvert femte år under tilnavnet ´Den lille røde´.
Et flertal i HB fulgte anbefalingen, men undervejs i beslutningsforløbet betvivlede flere HB-medlemmer det økonomisk fornuftige i at bruge samme samarbejdspartnere som i 1995. Der blev talt om åben licitation som alternativ, og flere HB-medlemmer påpegede før afstemningen, at DJ efter deres erindring havde været utilfredse med Jan Ebert i 1995.
Men et samlet FU afviste på mødet, at der kunne tillægges eksterne samarbejdspartnere ansvar for fejl i produktionsforløbet i 1995.
»Når der var overskridelser på budgettet sidste gang, så skyldtes det fejl her i huset, hvor vi ikke havde taget højde for, at sidetallet voksede markant. Vi kan ikke bebrejde nogen uden for huset noget,« sagde Christian Kierkegaard, DJs næstformand, der også fastslog, at DJ ikke var »trætte af Jan Ebert« i 1995 (se JOURNALISTEN nr. 20).
Sekretær for FU, Anne Louise Schelin – jurist og sekretariatschef i DJ – støttede også valget: »Jeg ville være en del mere tryg ved at sætte dette skib i søen med nogle, som ikke har svigtet os før,« sagde hun blandt andet.
Efter de meldinger stemte et stort flertal i HB for Jan Ebert som redaktør.

´Ebert havde svigtet …´
Men da tidligere DJ-informationsmedarbejder Svend-Erik Hansen – der i en periode var DJs sagsbehandler på 1995-udgivelsen – i december læser om HBs beslutning og FUs beskrivelse af fortiden, sætter han sig til tasterne og giver sin version af sagen, som han sender til HB og JOURNALISTEN.
»I 1995 følte vi – og det var en kollektiv følelse – at netop Jan Ebert havde svigtet os,« fastslår Svend-Erik Hansen i redegørelsen, der indikerer væsentlige samarbejdsvanskeligheder om 1995-udgivelsen:
Bogens tekniske produktion blev dyrere end beregnet, primært fordi sidetallet voksede. DJ forlangte, at Ebert og trykkeriet Datagraf hver betalte 20.000 kroner til DJ. Ebert afviste, DJ overvejede længe et sagsanlæg, men Christian Kierkegaard skrev et brev, hvor sagen blev lukket.
På baggrund af Svend-Erik Hansens redegørelse føler flere i HB, at FU-medlemmerne, hvoraf flere også sad i FU i 1995, har ført HB bag lyset.
»FU forholder HB oplysninger. Det er udtryk for disrespekt for DJs besluttende organ,« siger Anders Lund.
»Vi fik ikke at vide, at FU dengang havde krævet 20.000 kroner af Jan Ebert. Det burde vi havde vidst,« siger HB-medlem Carsten Lorenzen.
»Vi var mange, der gerne ville se akterne, inden vi skulle stemme, men det mente FU var unødvendigt. Det undrer mig, at et flertal i HB ikke fandt det nødvendigt at se papirerne,« siger Helle-Karin Helstrand. »Jeg forstår simpelthen ikke, at FU anbefaler en mand, man har været så utilfreds med.«
»Forretningsudvalget har været så forhippede på at få en bestemt løsning, at de har forholdt hovedbestyrelsen centrale oplysninger. Det er en utrolig dum sagsbehandling og udtryk for magtarrogance,« siger HB-medlem Uffe Gardel.
»FU har fået alle muligheder for at lægge oplysningerne frem selv. De blev spurgt igen og igen, om der ikke tidligere havde været problemer mellem blandt andre Jan Ebert og DJ. Det blev pure afvist. Sagen er grotesk. For at sige det ligeud: Jeg vil ikke finde mig i det.«

´Ebert er medansvarlig …´
Efter Svend-Erik Hansens redegørelse har FU fremsendt en række dokumenter i sagen til HB-medlemmerne for at give Svend-Erik Hansens redegørelse »et par ord med på vejen«.
FU forklarer, at den hidtil ikke har haft det komplette sag til rådighed, da den har været anbragt på fjernarkiv. Blandt de papirer, FU har fundet, er flere, der bekræfter, at der var problemer med de eksterne samarbejdspartnere omkring 1995-udgivelsen.
Blandt andet er Christian Kierkegaard sagsbehandler på en indstilling til et FU-møde den 24. april 1996, hvor ansvaret for budgetoverskridelsen blandt andet tilskrives Jan Ebert. Kierkegaard konkluderer i indstillingen:
»Forretningsudvalget fastholder, at Jan Ebert er medansvarlig for overskridelsen ved ikke at have orienteret DJ i tide – trods bestemmelse herom i tilbudet.«
På baggrund af Christian Kierkegaards indstilling fastholder FU i april 1996, at Ebert skal betale 20.000 kroner til DJ.
»Jeg undrer mig over, at Christian Kierkegaard gentagne gange siger, at der ikke er noget at komme efter eller at bebrejde nogen uden for huset, når der har været det. Jeg har meget svært ved at tro, at han slet intet kan huske om det her,« siger Uffe Gardel.
Kierkegaard mener ikke, han har nedtonet noget over for HB.
»Jeg lagde på hovedbestyrelsens møde ikke skjul på, at der var problemer omkring produktionen. Jeg sagde blot, at de primære styringsmæssige ting lå hos DJ,« siger Kierkegaard.
»Det er ikke, hvad jeg har hørt ham sige – men det er måske, hvad han gerne ville have sagt,« siger Uffe Gardel. »Og sagens substans er, at FU tilsyneladende har fortalt HB noget, FU godt vidste, ikke var sandt. Det er det, man kalder en løgn på dansk. FU har løjet.«
»Jeg spurgte på HB-mødet i oktober konkret, hvilke problemer der var med Ebert i 1995. Det fik jeg intet svar på,« siger Carsten Lorenzen.
Kierkegaards anvendelse af gradueringen ´primære´ – der antyder, at der også var kritik af Jan Ebert fra FUs side på HB-mødet – fremgår ikke af JOURNALISTENs notater fra HB-mødet.
I dag drejer sagen sig mindre om, hvad Jan Ebert gjorde eller ikke gjorde forkert i 1995. Den drejer sig om, hvorfor FU ikke på forhånd fortalte, at der havde været en tvist.
– Hvorfor fortæller du ikke HB, at FU faktisk rejste dette krav mod Jan Ebert?
»Jeg kunne simpelthen ikke huske det. Det krav på 20.000 kroner bliver jeg først opmærksom på, da vi efterfølgende finder korrespondancen frem,« siger Kierkegaard.

Ingen fejl – ny sag
DJs formand Mogens Blicher Bjerregård – der sad i HB i 1995 – har det »udmærket« med FUs sagsbehandling. Han mener ikke, de nye oplysninger, som han ikke havde erindring om, rokker ved sagen.
»Som jeg ser det efterfølgende materiale, ændrer det ikke ved de oplysninger, HB fik på HB-mødet,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
– Der står dog for eksempel i de nye oplysninger, at DJ dengang gjorde et økonomisk krav gældende over for Jan Ebert. Det er ikke blevet fremlagt over for HB.
»Ja, ja okay, det kan godt …,« begynder Mogens Blicher Bjerregård.
»Det er jo rigtigt, at der er nogle papirer, som først er kommet frem nu, fordi hele sagsmappen simpelthen har forputtet sig og først er blevet fundet frem helt præcist nu. Det er selvfølgelig rigtigt,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Mogens Blicher Bjerregård erkender, at oplysningen om kravet kan være væsentlig.
»Det er klart. Og det er også derfor, vi har sendt alt materialet ud, og derfor, at FU kommer med en ny indstilling til HB,« siger Bjerregård – der dermed også har løftet sløret for, at HB kan tage en anden beslutning på mødet den 25. januar 2000. Det betyder dog omvendt ikke, at FU mener, der er begået fejl.
»Vi har svaret på de spørgsmål, hovedbestyrelsen har stillet,« siger Christian Kierkegaard. »Der er ingen tvivl om, at hovedbestyrelsen har haft reel mulighed for at sige nej på mødet i december, og det vil de få igen på mødet i januar,« siger Kierkegaard, der også understreger, at FU netop for at undgå problemer denne gang har indført stram styring.

Ufuldstændig oversigt
På HB-mødet i december fik HB-medlemmerne udleveret en kronologisk oversigt, der skulle opridse ansvaret for underskuddet på knap 100.000 kroner på 1995-udgivelsen.
Oversigten – der måske lidt paradoksalt blev udleveret efter afstemningen – er udarbejdet af sekretariatschef i DJ Anne Louise Schelin, der er sekretær for FU.
Både Svend-Erik Hansens og FUs egen opfriskning af sagen viser, at Schelins oversigt ikke er fuldstændig. Blandt andet rummer den ikke et notat om sagen, hun selv udarbejdede i februar 1997.
I notatet fra februar 1997 opridser Anne Louise Schelin en række kritikpunkter mod Jan Ebert. Det handler om økonomi. DJs regnskabsafdeling finder det ikke »forsvarligt at sende rykkere ud på ny, da Jan Eberts notater har vist sig ikke at være fyldestgørende (for at sige det mildt),« fastslår Anne Louise Schelin i februar 1997. Hun foreslår – som ét af to – at der rejses erstatningskrav over for Jan Ebert.
Denne knapt tre år gamle opsummering fra Anne Louise Schelin står umiddelbart i modstrid med hendes melding på HB-mødet, hvor hun parerede de mest kritiske HB-medlemmer således:
»Det er forkert af hovedbestyrelsen ikke at værdsætte den erfaring, vores samarbejdspartnere har. Jeg ville være en del mere tryg ved at sætte dette skib i søen med nogle, som ikke har svigtet os før.«
Og videre:
»På alle væsentlige områder klarede vores samarbejdspartnere opgaven godt. De problemer, der var, var i bagatelafdelingen,« fastslog Anne Louise Schelin i december 1999 over for HB.
– Hvorfor sagde du ikke til HB, at Jan Ebert havde rod i papirerne i 1997, og at DJ overvejede et erstatningskrav, men det blev frafaldet?
»Det havde jeg ingen erindring om overhovedet,« siger Anne Louise Schelin.
– Den redegørelse, du laver til HB i december, slutter i oktober 1995, men sagen rullede jo videre i 96 og 97. Hvorfor slutter du i 1995?
»Det er simpelthen, fordi jeg laver en lynhurtig redegørelse på en halv time om morgenen før HB-mødet,« siger Anne Louise Schelin. »Jeg udvælger det tidsforløb, som jeg kan sjusse mig frem til, er relevant. Jeg må indrømme, at jeg ikke har in mente, at der flere år efter også har været et efterspil med nogle girokort, der ikke kunne rykkes for.«
Trods de mange parader fra DJ-toppen har sagen allerede sat sine mærker.
»Jeg var naiv. Jeg lyttede til både Schelin og Christian Kierkegaard uden skepsis. Det vil ikke ske i fremtiden,« siger Helle-Karin Helstrand.

Rystede HB-medlemmer
I dag er flere HB-medlemmer så chokerede over sagsgangen, at de er begyndt at lede efter et motiv hos FU.
»Jeg er rystet over, at FU kan præstere et sådan kollektivt hukommelsessvigt,« siger Carsten Lorenzen. »Det er trods alt en beslutning til over 1 million kroner, vi taler om. Jeg tror, motivet er, at den bog er så utroligt afgørende for dem, at de er bange for, at det skal trække ud.«
Et mere radikalt bud lyder:
»Jeg har på fornemmelsen, at nogen har lovet Jan Ebert noget på forhånd,« siger Helle-Karin Helstrand. »Derfor blev vi fejet af.«
Jan Ebert bekræfter over for JOURNALISTEN, at han er blevet stillet opgaven i udsigt, inden HB skulle træffe beslutning.
»Jeg har siden midten af oktober haft kalenderen ryddet for at lave ´Danske Journalister´. Jeg regnede med at være i gang siden midten af oktober,« siger Jan Ebert. »Det er jo det, vi har aftalt.«
– Hvem har du aftalt det med?
»Med Ørberg (Esben Ørberg, DJs informationschef. Red.),« siger Jan Ebert. »Vores køreplan var helt klart, at fra midten af oktober skulle vi være i gang. Ørberg har fået grønt lys fra FU, derfor gik vi videre.«
Da HB ikke giver grønt lys i oktober, får Jan Ebert af Esben Ørberg besked på, at sagen trækker ud. Men Jan Ebert forklarer, at han alle-
rede, inden hovedbestyrelsen første gang behandlede sagen i oktober, lå i kontraktforhandlinger med DJ. Han har følt sig så sikker på at få opgaven, at han nu truer med et økonomisk modkrav.
»Jeg vil kræve kompensation, hvis det ikke bliver mig,« siger Jan Ebert.
Esben Ørberg, DJs informationschef, forstår godt, at Jan Ebert bliver frustreret, hvis han ikke får opgaven.
»Jeg kan godt forstå, hvis Jan Ebert troede, han skulle lave bogen. Jeg kan også godt forstå, at han på den baggrund ryddede sin kalender. Hans tro på, at han ville få opgaven er så berettiget, at DJ på et eller andet plan har et moralsk ansvar over for ham,« mener Esben Ørberg.
De oplysninger chokerer flere HB-medlemmer.
»Hvis Jan Ebert har grund til at tro, at han skal have opgaven, så er det ansvarspådragende,« siger Uffe Gardel.
»Hvis Jan Ebert allerede i oktober har fået fremsendt en kontrakt, må jeg spørge mig selv, hvorfor HB ikke har set den,« siger Carsten Lorenzen.
JOURNALISTEN har set kontrakten, der har været sendt frem og tilbage mellem DJ og Ebert siden oktober. Den er ikke underskrevet.
»Nok er kontrakten ikke underskrevet, men man sender vel ikke først en kontrakt ud for derpå at sige: »Det bliver ikke dig alligevel!« Man føler sig vel forpligtet. Når Ebert har fået en kontrakt, er der vel ikke noget at sige til, at FU kæmper for, at det skal blive ham,« siger Carsten Lorenzen.
»Det er rystende, hvis man har givet Jan Ebert berettigede forventninger om, at han skal lave bogen,« siger Uffe Gardel. »Vi spurgte konkret FU på HB-mødet, om Jan Ebert var blevet lovet noget. Christian Kierkegaard svarede klart og tydeligt nej. Hvis det er løgn, så er det ikke så godt.«

Hoveder skal måske rulle
Anders Lund mener sagen må få konsekvenser:
»Hvis Jan Ebert er blevet lovet opgaven i en grad, så han har haft grund til at rydde sin kalender, så har de personer, der har givet ham den opfattelse, et meget stort problem. Jeg ser meget alvorligt på det her forløb.«
Anders Lund fortsætter:
»Jeg vil have placeret ansvar helt ned til den enkelte person. Hvis det betyder, at en ansættelse eller en konstituering ikke kan fortsætte, så må det blive konsekvensen. Jeg må overveje, om modstanden mod at lægge oplysninger frem skyldes, at DJ allerede har lovet opgaven væk.«
»Det er meget vanskeligt at fungere for FU, hvis HB ikke stoler på dem,« siger Uffe Gardel. »Det skal de tænke over og komme med en løsning på, som gør, at vi får et FU, vi kan stole på.«
– Opfordrer du ligefrem FU til at trække sig?
»Sagen skal have konsekvenser for den eller de politikere, der har ansvaret. Det ville være helt forkert at prøve at tørre ansvaret af på Esben Ørberg eller Anne Louise Schelin. De fire FU-medlemmer har jo stået tæt sammen i denne sag, og de bærer et ansvar kollektivt. På den anden side er det jo Christian Kierkegaard, der har været sagsbehandler. Jeg ved ikke endnu, hvor vidtgående konsekvenser man skal drage, men jeg forventer, at den eller de ansvarlige af sig selv finder ud af at nedlægge deres tillidshverv i DJ.«
Hverken Christian Kierkegaard eller Mogens Blicher Bjerregård finder det besynderligt, at der er indledt kontraktforhandlinger med Jan Ebert, inden beslutningen er taget.
»Det havde været problematisk, hvis konkrakten havde været underskrevet. Det er den ikke,« siger Christian Kierkegaard.
»Så længe der ikke er skrevet under på noget, er han ikke blevet lovet noget,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen