»Man kunne jo prøve at spørge de langtidsledige,« lyder det i en aktuel statusopdatering fra DJs næstformand Lars Werge på Facebook. (Opdateret klokken 16.10)
Han skriver videre:
»Hver og én af dem vil formentlig føle, at deres situation bliver overset i valgkampen. De er bare et tal for politikerne i diverse udsendelser og kampagner. Men det er, Helle og Løkke og Margrethe, blodig hverdag for titusinder i det danske velfærdssamfund, og lige om lidt forsvinder de ud gennem maskerne. Hvad er svaret på det???«
Også i Journalistens næste nummer sætter Lars Werge fokus på arbejdsmarkedet og valget.
Han vurderer i en kommentar blandt andet, at noget tyder på, at:
"nogle af de alvorlige konsekvenser af en ekstremt mistroisk og kynisk arbejdsmarkedspolitik, som VKO har ført i de seneste 10 år, pludselig gik op for nogle af de involverede parter."
(Klokken 16.10 har vi opdateret med henvisningen til Lars Werges kommentar i Journalisten, som endnu ikke er lagt online.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Kirsten
Point taken!
Forklaringen er, at Journalisten ville have linket til Lars Werges kommentar i næste nummer af Journalisten, der blandt andet handler om arbejdsmarkedets placering i valgkampen, herunder forholdene for de længst arbejdsløse.
Men ak og ve: Bladet er ikke tilgængelig online - så den smuttede.
Mvh Øjvind Hesselager
Statusopdateringer på Facebook er helt klart en god inspirationskilde for journalistik, og som Facebook ven med Lars Werge læser jeg hans mange statusopdateringer med glæde. Men helt ærligt: Er det journalistik at basere en hel artikel alene på en Facebook opdatering, hvor godt spørgsmålet end er? Burde en journalistisk artikel ikke gøre mere og tilføje et perspektiv. Ringe og få Lars Werge til at uddybe? Ringe til politikerne og spørge, om de har glemt de langtidsledige? Eller - ja - gøre som Lars Werge foreslår: Spørge nogle langtidsledige. Føler I jer overset?
Jeg føler mig i hvert fald lidt snydt over, at jeg klikkede på den rubrik.